Kulturelle hensyn 

I Australien var jeg på en

skadestue i bushen blandt

aboriginals. Der blev taget hensyn til deres kultur, og det kunne vi lære noget af i Danmark.

Læs Saras historie

Et mål i sigte

Mit mål som underviser er nået, når jeg ser, at den studerende udvikler sig til at blive en kompetent sygeplejerske.

Tanja Chræmmer, underviser

Sygeplejerske var et naturligt valg

Morten Netteberg, sygeplejestuderende ved UCN i Aalborg:

Da jeg søgte ind, tænkte jeg da over, at det var et kvindefag. Men det var jo også en mulighed, jeg kunne bruge positivt. Det kan åbne nogle døre lidt nemmere og det kan også nogle gange være nemmere at komme i kontakt med nogle patienter.

Jeg har orlov fra min stilling som sanitetsbefalingsmand ved Forsvaret for at kunne uddanne mig som sygeplejerske. Som en del af min kontrakt med Forsvaret, har jeg optjent ret til civil uddannelse med løn, så jeg har en uddannelse, når min kontrakt udløber, når jeg om to år fylder 35 år. Jeg har altid interesseret mig for den akutte behandling. Jeg har været sanitetsbefalingsmand siden 1999 og har fået en del kurser inden for området. Derfor var det naturligt for mig at bruge min civile uddannelse til at blive sygeplejerske.

Undervist bodyguards og soldater

Som sanitetsbefalingsmand har jeg været udsendt et halvt år til Bosnien, hvor jeg arbejdede sammen med læger og sygeplejersker på et lille hospital, der skulle sørge for 500 soldater. Det handlede om den almindelige sundhed og mindre skader som forstuvede fødder, influenza og vaccinationer. Men der var også et katastrofeberedskab, som kunne rykke ud til ulykker. Mit job var at være bindeled mellem den lægefaglige del og det militære og fx koordinere indsatsen ved udrykninger.

Mens jeg har læst, har jeg hver sommer arbejdet på Aalborg Kaserne, som jeg er tilknyttet. Og der er meget på studiet, jeg kan bruge derude. Der er også mange erfaringer fra Forsvaret, jeg kan bruge i praktikken på studiet.Jeg underviser bl.a. de folk, der skal til det nordlige Afghanistan i at give medicin. De kommer ud i et område, hvor der kan gå op til et døgn, før der kommer en helikopter med hjælp, så derfor skal de kunne give medicin. Jeg har også undervist bodyguards til ambassadøren i Bagdad i at give medicin.

Kvindefag kan åbne døre

Da jeg søgte ind, tænkte jeg da over, at det var et kvindefag. Men det var jo også en mulighed, jeg kunne bruge positivt. Det kan åbne nogle døre lidt nemmere og det kan også nogle gange være nemmere at komme i kontakt med nogle patienter. Da jeg begyndte på studiet, var der nogle i Forsvaret, der mente, at det måtte være helt vildt fedt at gå på skole med en masse piger! Vi var syv drenge og 100 piger, da jeg startede. Og nogle gange er det en lidt anden kultur. Fx kan pigerne tale meget om tingene, inden de får noget gjort. De bliver nogle gange handlingslammede, fordi de er bange for at gøre noget forkert. Nogle piger kan også snakke flere timer, når vi skal danne grupper, fordi der måske er nogle, de ikke vil være sammen med. Her tænker jeg: jamen det er jo bare en uge, vi skal lave det her! Når man kommer ud på en afdeling, får man jo heller ikke lov til at vælge. Du får at vide, at det er dem her, du skal arbejde sammen med! Men det kan måske også hænge samme med, at jeg har været ude og få noget erfaring, inden jeg begyndte at læse. Der har i hvert fald også været kvindelige studerende, fx SOSU-assistenter, der læste videre, som havde det på samme måde som mig.

Dejligt studiemiljø

Vi har et rigtig dejligt studiemiljø med gode omgivelser og nogle enormt gode lærere, der brænder for faget og formår at bringe praksis ind i det teoretiske.

Glad for den kliniske undervisning
 

Jeg er glad for, at der er så meget praktik i uddannelsen. Personligt lærer jeg 100 gange mere i praktikken end ved at læse i en bog. Jeg skal ud at have med mennesker at gøre, ud at se hvordan patienten reagerer, ud at bruge hænderne. Som sygeplejerske skal man jo ud at arbejde med mennesker i sidste ende. I mødet med patienterne har jeg oplevet, at det som mand kan være lidt lettere at få patienterne til at gøre det, man gerne vil have. Det er som om, nogle af dem strammer sig lidt an, når de ser et mandligt ansigt. Og det gælder både mænd og kvinder.

Nogle gange har mødt lidt ældre sygeplejersker og andre ansatte, som mener, at mænd ikke har det der omsorgsgen og ikke kan finde ud af at passe og pleje patienter. Så det har taget lidt tid at overbevise dem om, at det kan jeg godt. Men generelt har jeg oplevet, at de fleste – både ansatte og patienter – er positive over for mandlige sygeplejersker. Nogle mandlige patienter kan også være glade for, at der kommer en mand. Med nogle patienter bliver forholdet jo virkelig personligt. Jeg synes, det er godt, at man bliver vant til, at sygeplejersker kan være mænd.

Drømmer om lægeambulance

Det er mest den akutte behandling – anæstesien og skadestue, der interesserer mig. Sådan er det nok for de fleste mænd. Så det er inden for det område, jeg gerne vil arbejde. Jeg drømmer om at komme ud at køre med lægeambulance og assistere reddere og læger. Jeg kunne også godt tænke mig at blive tilknyttet beredskabet i Danmark, som transporterer sårede soldater hjem. Her vil jeg kunne arbejde med det akutte og bruge mine erfaringer fra både militæret og sygeplejerskeuddannelsen. Men jeg har også været i psykiatripraktik, og det kan godt være, jeg på et senere tidspunkt vil arbejde inden for psykiatrien.

UCN 2008