Sygepleje i fremmende kulturer
Jeg drog alene afsted som sygeplejerskestuderende til Cebu på Filippinerne. Her blev jeg bekræftet i, at jeg skal være sygeplejerske.
Læs Dittes historie
Uforudsigeligt arbejde
Jeg synes, det er utrolig spændende at modtage og være med til at behandle den kritiske syge og/eller ustabile patient.

I mange år havde jeg et ufaglært fuldtidsjob. Efter finanskrisen brød ud, begyndte jeg dog at tænke på, hvad der skulle ske, hvis jeg blev fyret. Jeg tog et smut forbi Uddannelsesguiden.dk og noterede de ting, jeg var interesseret i. Sygeplejerske var det fag, der stod fremhævet. Dette havde jeg slet ikke regnet med, men efter nogen tid gik det op for mig, at det var det, jeg ville trods mine tidligere fordomme om faget. Jeg har nok altid set sygepleje som et kvindefag.
Jeg holder øjne og ører åbne og forventer flere inputs i løbet af uddannelsen, som kan hjælpe mig til at finde frem til netop det område, jeg vil arbejde indenfor. Men jeg har dog gjort mig overvejelser om at prøve kræfter med hospice eller palliativ afdeling, da jeg tror, det er meget udfordrende; men også givende.
Det bedste ved min uddannelse er helheden. Blandingen af praktik og teori udfordrer mig samtidig med, at jeg bevarer motivationen for faget, da jeg løbende udvikler mig som den fremtidige sygeplejerske, jeg gerne vil være.
Studiemiljøet på sundhedsuddannelserne i Aalborg giver mig mulighed for at udvikle mig fagligt og socialt. Omgivelserne er indbydende og gør, at man har lyst til at opholde sig på skolen. De er med til at forbedre mig fagligt i form af færdighedslaboratorier, hvor jeg kan prøve praktisk sygepleje af på mine medstuderende inden mødet med patienten i den virkelige verden.
I Café Frejs møder man sine medstuderende i afslappede omgivelser, hvilket giver et andet sammenhold, end hvis man kun havde forelæsninger sammen. Jeg har lært mange at kende gennem Café Frejs, hvilket gør studiemiljøet mere imødekommende, da der er mange velkendte ansigter på en ellers stor skole.
Som en del af festudvalget Café Frejs har jeg udviklet mig mere, både personligt og professionelt, end i nogen anden sammenhæng. Det giver mig udfordringer og mulighed for at være kreativ i form af arrangering af diverse fester og events. Jeg har fået mange kontakter på tværs af uddannelse og årgange, som bidrager til, at jeg er motiveret for at fortsætte uddannelsen.
Derudover er det rart at vide, at jeg er med til, at mine medstuderende har at sted at mødes til socialt samvær og afslapning. Udover Café Frejs er jeg også medlem af DSR “De Studerendes Råd”. Jeg er medlem for at have medindflydelse på træfninger af beslutninger, der omhandler skolens økonomi, ledelse og undervisere m.fl. Jeg bruger tid på at være involveret i både Café Frejs og DSR, men det er det værd.
Jeg synes, det er en vigtig egenskab at have et åbent sind og være imødekommende. Når vi er færdiguddannede sygeplejersker får vi meget med alle slags mennesker at gøre, og man må derfor også under uddannelsen være parat til at acceptere andre, som de er. I undervisningen lægges der meget vægt på, at vi som sygeplejersker skal være tolerante over for alle, vi møder.
Den første praktikperiode står for mig som den største oplevelse indtil videre. Jeg kom tættere på andre mennesker, både fysisk og psykisk, end jeg har været det før. Jeg rykkede mine grænser, mens jeg hele tiden havde en kompetent sygeplejerske i ryggen, som jeg kunne støtte mig opad. Det er fedt at rykke ens grænser i trygge omgivelser og vide, det aldrig bliver kedeligt at arbejde som sygeplejerske.