Modul 2: Sygepleje - sundhed og sygdom
Modul 2 afvikles i forårssemestre i uge 17-26 og i efterårssemestre i uge 46-4.
Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom
Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder.
Efter modulet skal du have opnået følgende læringsudbytte:
- At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov.
- At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion.
- At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold.
- At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom.
- At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv.
- At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger.
- At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale.
- At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens egne ressourcer og begrænsninger. Fag ECTS-point
Fag ECTS-point
| Teoretiske ECTS-point |
Kliniske ECTS-point |
|
Sygepleje 3
Mikrobiologi herunder bakteriologi,
virologi og parasitologi samt hygiejne 3
Anatomi og fysiologi 4
Ergonomi 1
|
Sygepleje 2
Anatomi og fysiologi 1
Ergonomi 1
|
Bedømmelse
Modul 2 afsluttes med en intern, individuel, kombineret skriftlig, praktisk og mundtlig prøve.
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.