Valgfaget har fokus på omsorg og sygepleje i den palliative indsats. De centrale spørgsmål er, hvad palliativ omsorg og sygepleje indebærer, og hvordan denne indsats tilrettelægges og varetages i forhold til mennesket, der er uhelbredeligt syg, svækket og døende samt til den/de pårørende. Der arbejdes såvel på et teoretisk niveau som på et mere praksisnært/klinisk niveau. På det teoretiske niveau sættes faglige og tværfaglige perspektiver på den palliative indsats. På det praksisnære niveau forventes den studerende at være opsøgende i forhold til fordybelse i et selvvalgt problemområde.
Valgfaget er monofagligt.
At den studerende opnår:
• Viden om det grundsyn om mennesket, sundhed og sygdom og lidelse, som den palliative tænkning bygger på, herunder miljøets betydning for lindring og livsopfyldelse af ønsker og behov i den sidste livsfase.
• Viden om historik, definitioner og begreber, der har udgangspunkt i et omsorgsfilosofisk grundlag og en palliativ praksis.
• Viden om rammer og lovgivning på området, viden om forskning og udvikling samt om institutioner, hvor der kan søges information om emnet.
• Viden om og forståelse for lindrende sygeplejetiltag, der anvendes i den palliative praksis herunder smertelindring, der har medicinsk og komplementær karakter.
• At kunne analysere og vurdere, hvilke helende muligheder og begrænsninger omsorgsrelationen har, og hvordan nærvær og samtale, såvel som en omsorgsfuld kropspleje, kan have betydning for patientens følelse af velvære og håb.
• At kunne analysere og vurdere betydningen af menneskets livshistorie i relation til eksistentielle og åndelige spørgsmål og kan udvise ydmyghed over for menneskets ønsker og behov i den sidste livsfase.
• At kunne vurdere sin sygeplejefaglige kompetence i den tværfaglige palliative indsats samt de muligheder, der eksisterer i samarbejdet med patient og pårørende.
• At kunne foreslå sygeplejehandlinger i relation til et valgt problem gennem udforskende studier og formidling af et selvvalgt problemområde inden for den palliative sygepleje.
• På baggrund af et sygeplejefagligt perspektiv - at kunne diskutere, vurdere og foreslå handlinger vedrørende planlægningen og udførelsen af sociale og sundhedsmæssige tiltag for uhelbredeligt syge, døende og deres pårørende.
Valgfaget er opdelt i tre perioder:
1. Den indførende periode (5 dage): Studieaktiviteten er baseret på forelæsning, oplæg, dialog og diskussion, samt et seminar, der skal understøtte og sætte perspektiver på den enkelte gruppes selvvalgte problemområde.
2. Den udforskende og forberedende periode (4 dage): Den studerende undersøger et problem ved hjælp af litteratur og/eller opsøgende studier i det kliniske felt. Det kliniske felt kan f.eks. være en sygehus afd., hjemmeplejen, hospice eller andet. Opsøgende studier kan være målrettet samtale og observation +/- deltagelse. Der arbejdes i grupper på 3-4 studerende. På baggrund af den opnåede viden udarbejdes en skriftlig konklusion og perspektivering på det problemområde, som gruppen har arbejdet med. Samtidig udarbejdes et oplæg til workshoppen. Medstuderende, vejleder og evt. deltagere fra praksis skal have det udarbejdede materiale senest torsdag kl. 14.00.
3. Den formidlende periode (sidste dag): Workshop. Formidling, diskussion og vurdering af opnået viden sammen med 2-3 andre grupper samt vejleder og evt. deltagere fra praksis.
Valgfaget afsluttes med en mundtlig og skriftlig evaluering.
Uge 1:
1. dag
Introduktion, 1 lektion, 1 lok, (INC)
Historik, lovgivning, værdigrundlag og afklarende begreber med fokus på palliativ omsorg og sygepleje, 1 lektion, 1 lok (Ekstern underviser/Ingelise Bækmark)
Litteratur:
Sundhedsstyrelsen (1999). Faglige retningslinier for den palliative indsats: Omsorg for alvorligt syge og døende. Sundhedsstyrelsen.
Palliativ indsats i et tværfagligt perspektiv, 2 lektioner, 2 lok (INC, XXX)
Udleveret case.
2. dag
Den eksistentielle samtale i palliation, 4 lektioner, 1 lok (hospitals- eller hospicepræst)
Litteratur:
Falk, Bent (1996). At være der, hvor du er: Om samtale med kriseramte. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Busch, Christian Juul et. al. (2002). Religion, eksistens og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 88-100.
3. dag
Sygepleje med fokus på kroppens pleje, 2 lektioner, 1 lok (INC)
Litteratur:
Madsen, Kirsten Halskov & Madsen, Lisbeth Due (2001). Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard, s. 93-163.
Det palliative team, 2 lektioner, 1 lok, (ekstern underviser/Det palliative team)
Litteratur:
Madsen, Kirsten Halskov & Madsen, Lisbeth Due (2001). Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard, s. 23-39.
Forberedelse til seminar i forhold til selvvagt problemområde
Palliativ smertelindring, 3 lektioner, 1 lok (ekstern underviser/Hospice)
Litteratur:
Madsen, Kirsten Halskov & Madsen, Lisbeth Due (2001). Sygeplejen i den palliative indsats. København: Munksgaard, s. 109-115.
4. dag
Perspektiver på komplementær terapi og sygepleje, 3 lektioner, 1 lok (BR)
Litteratur:
Adams Karen E., Cohen Michael H., Eisenberg David, Jonsen Albert R. (2002) Ethical Considerations of Complementary and Alternative Medical Therapies in Conventional Medical Settings. In: American College of Physicians-American Society of Internal Medicine, 137, p. 660-664.
Sygepleje med fokus på håb, 2 lektioner, 1 lok (INC)
Litteratur:
Egeland Else (2006) Eksepsjonelle kreftpasienter. I: Klinisk sygepleje, 20. årgang, nr. 4, s. 14-22.
Busch Christian Juul (2004). Håpløshet og håp. I: Kaasa, S (red.). Palliativ behandling og pleie. Oslo: Nordisk lærebok. Gyldendal Akademisk, s. 69-82.
5. dag
Sygepleje med fokus på pårørende, 1 lektion, 1 lok (INC)
Litteratur:
Dalgaard Karen Marie (2008). Uhelbredelig sygdom og død som et familieanliggende - samspil i triader. Klinisk sygepleje, årg. 22, nr. 2, s. 24-34.
Sygepleje med fokus på pårørende og sorg, 2 lektioner, 1 lok (XXX)
Litteratur:
Eriksson, Katie (1995). Det lidende menneske. København: Munksgaard.
Seminar (ca. ½ lektion pr. gruppe). Hver vejleder har 2-3 grupper, 3 lok (INC, XXX) (Afsætte 2 lektioner på skemaet)
Udarbejdelse af problemformulering/spørgsmål i forhold til selvvagt problemområde. Det skriftlige materiale afleveres senest kl. 14.00.
Uge 2
1. dag
Søge viden i det kliniske felt i forhold til selvvagt problemområde.
2. dag
Søge viden i det kliniske felt i forhold til selvvagt problemområde.
3. dag
Demonstration og deltagelse i basal stimulation, 2 lektioner, 1 lok (færdighedslab) (ekstern underviser/Hospice)
Litteratur:
Frölich, A. Nydahl, P. Basal stimulation i plejen. I: Klinisk sygepleje 18. årg., nr. 2, maj 2004 Munksgaard (s. 23-37).
Nydahl, P. Det er lige straks overstået. I: Klinisk sygepleje, 19. årg. nr. 3, august 2005 Munksgaard (s. 43-56).
Demonstration og deltagelse i musikterapi, 2 lektioner, 1 lok (færdighedslab) (ekstern underviser/Hospice)
Litteratur:
Bonde, Nygaard Pedersen og Wigram, 2001: Musikterapi: Når ord ikke slår til. Forlaget Klim, s. 30-38, s.110-112
Andreasen, Lisbeth, 2004: Musikterapi-hospice. Dansk Musikterapi 2004, 1 (1) side 38-39 ”lindrende livsmusik” af Iben Danielsen, Politikken 26/3 2005 side 12-13
”Lyrisk afsked” af Mogens Møller, Nordjyske stiftstidende 6/6 2004
Ved yderligere interesse:
www.musikterapi.org – musikterapeuternes landsklub (MTL), den officielle hjemmeside for vores faglige organisering under Dansk Magisterforening
www.musikterapi.aau.dk – om musikterapiuddannelsen og forskning m.m.
www.musictherapyworld.de – om internationale perspektiver på musikterapi og forskning
4. dag
Udarbejdelse af skriftligt materiale til praktikken, medstuderende og vejleder til workshoppen
Materialet afleveres senest kl. 14.00.
5. dag
Workshop. 1 lektion pr. gruppe, 3 lok (INC, XXX)
Hver vejleder har 2-3 grupper.
Samlet evaluering, 1 lektion, 1 lok (INC)
Valgfaget afvikles i uge 38 – 39, 2010
Der er krav om aktiv deltagelse. Opfyldelse af deltagelseskravet = tilstedeværelse i minimum 80 % af de underviserstyrede skemalagte lektioner, herunder seminarfremlæggelser og evaluering af kurset (ca. 34 lektioner). Manglende opfyldelse af kravet udløser en afløsningsopgave. Opgaven stilles og bedømmes af en underviser i valgfaget.
Minimum 18 / maksimum 24
Inge-Lise Churchill
Adjunkt, MHH
Tlf. 96331573
inc@ucn.dk
Derudover interne og eksterne undervisere.
Valgfagsansvarlig uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg
Aalborg
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
RSS |
Facebook