• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

24 - Patientforløb for den brystkræftramte patient 
 

Deltagerliste

 Klik her
 


Formål med valgfaget

At give den studerende mulighed for at fordybe sig i sygeplejen til den brystkræftramte patient som bliver indlagt på afsnit 109A, Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

 

Indhold

Valgfaget er et tilbud om at følge det samlede patientforløb hos en brystkræft ramt patient fra forundersøgelse, via indlæggelse til efterkontrol.
 

Maj 2005 åbnede Brystkirurgisk Ambulatorium i tilslutning til sengeafsnit 109A. Herved blev der skabt mulighed for dels at få kontinuitet i det samlede patientforløb fra forundersøgelse via indlæggelse til efterkontrol, dels at patienten møder få og kvalificerede ressourcepersoner.

 

Arbejdet med patientforløbet munder ud i et kvalitetsprojekt med titlen; Patientforløb for den brystkræftramte patient ved Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

 

Udgangspunktet for projektet er at flere dokumenterede kvalitetsprojekter viser, at undersøgelse, behandling og sygepleje af patienter med brystkræft bør tilrettelægges med særligt hensyn til patienternes store behov for information og psykosocial støtte. Jfr. sundhedsstyrelsens ”Evaluering af sygeplejen til brystkræftpatienter i Danmark”, udgivet maj 2004.

 

Disse patientbehov kan dækkes når:

udredningsforløbet ligger i faste rammer
patienten har en fast sundhedsfaglig kontaktperson gennem hele forløbet
der arbejdes med faste sygepleje- og behandlingsprogrammer
der tilbydes opfølgning i form af telefonkontakt, informationsfolder og undervisning

 

I afsnit 109A tilrettelægges forløbet til den brystkræftramte patient på følgende måde:
Forundersøgelsen foregår under rolige forhold i det lyse undersøgelseslokale, som ligger i umiddelbar tilslutning til sengeafsnit 109A.
Patient og dennes pårørende bliver hilst velkommen af kontaktsygeplejersken, som ledsager dem til undersøgelseslokalet, hvor lægen er til stede.
 

Behandlingstilbud præsenteres og diskuteres ud fra de undersøgelsesfund, der foreligger. Herefter besluttes i samråd med patienten hvilken behandlingsform, der er bedst i den enkelte situation.

Denne samtale bygger på stor respekt for den enkelte patients ønsker og behov sammenholdt med den faglige ekspertise på området. Sygeplejersken er til stede, når diagnosen gives og behandlingen drøftes.
 

 

Sygeplejersken afholder herefter i det tilstødende undersøgelsesrum en indlæggelsessamtale med patienten for at afdække sygeplejefaglige problemstillinger og individuelle behov, der har relation til forløbet. Sygeplejersken informerer om det forestående indlæggelsesforløb, ligesom der udleveres skriftligt informationsmateriale og tilbydes opfølgning i form af telefonkontakt.

 

Øvrige relevante undersøgelser og tilsyn relateret til behandlingen foregår ligeledes på forundersøgelsesdagen for at minimere antallet af hospitalskontakter for patienten. Således vil mange patienter kunne møde fastende i sengeafsnittet, direkte på operationsdagen.

 

Udredningsforløb og behandlingstilbud for brystkræftpatienter følger DBCG’s retningslinier. Vi har således udarbejdet en standard for Cancer Mamma forløb, som det tilbydes på Sygehus Vendsyssel, Hjørring.

 

Der er udarbejdet patientinformationsmateriale specifikt til hver enkelt operationstype.

Læringsmiljø – og herunder relevante fokusområder og samarbejdsrelationen
 

Valgfaget udbydes i 2 uger, og den studerende vil i de 2 uger få mulighed for at følge en sygeplejerske med klinisk specialfunktion i brystkræft, både i brystkirurgisk ambulatorium og i sengeafsnittet. Der vil være mulighed for at iagttage, og deltage i både pleje og behandling af en patient med brystkræft.

 

Fokus er det hele patientforløb med særlig vægt på information og psykosocial støtte, som sundhedsstyrelsens ” Evaluering af sygeplejen til brystkræftpatienter i Danmark”, anbefaler.

 

Det vil være muligt at studere samarbejdsrelationen mellem specielt patient – læge – sygeplejerske – ambulatoriefunktionen – og sengeafsnittet.

 

Organisering af sygeplejen

Pleje og behandling af brystkræft ramte patienter er baseret på et fast, etableret team bestående af læger, sygeplejersker og sekretær. Ambulatoriet har 2 ugentlige åbningsdage mandag og torsdag.

 

Der er 2 sygeplejersker tilknyttet ambulatoriet, og disse fungerer også som kontaktpersoner for den brystkræft ramte patient under indlæggelsen på sengeafsnittet. Sygeplejersken er på denne måde ansvarlig for tilrettelæggelsen af plejen i forambulatoriet, under indlæggelsen og i efterambulatoriet.

Sygeplejerskerne i Brystkirurgisk Ambulatorium arbejder i tæt samarbejde med afsnittets 2 overlæger.

 

Forventninger til den studerende

At den studerende er aktiv og selvstændig.
At den studerende skriftligt giver besked på hvilke fokusområder indenfor sygeplejen til den brystkræftramte patient som hun vil fordybe sig i, således at vi på forhånd kan planlægge et individuelt forløb.
At ny viden fra f.eks. forskningsrapporter og beskrivelser af projekter inden for specialet som den studerende kommer i besiddelse af, formidles videre til afsnittet.

 

Startdato/periode for afvikling af valgfaget

Uge 36-37, 2010

 

Tildeling af ECTS point

ECTS point tildeles den studerende på baggrund af en litteraturliste udarbejdet af den studerende. Listen indeholder det litteratur, som den studerende har bearbejdet i relation til valgfaget. Litteraturen skal have et omfang af 75 sider per ECTS point.
Litteraturlisten godkendes af underviseren på det kliniske undervisningssted.

 

Undervisere

Faglige kontaktpersoner:
Sygeplejerske Anne Marie Abildgaard
Sygeplejerske Helle Sort

 

Kontaktperson

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Annette Andersen
a.andersen@rn.dk eller tlf. 99 64 21 51

 

Litteraturforslag

Sundhedsstyrelsen: Evaluering af sygeplejen til brystkræftpatienter i Danmark – standarder for sygeplejen: 2004.

 

Sundhedsstyrelsen: Patientvurderinger af behandlingsforløb ved brystlidelser – En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2004

 

Schandorff, Trine mfl.: Bogen om Brystkræft, Jepsen & Co., Viborg 2006.

 

Valgfagsansvarlig uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen Hjørring

 

Valgfaget afholdes i

Hjørring

 

 

Sidst opdateret 27-06-2010
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube