32B - Seksualitet

- Sexuality

 

Deltagerliste

Klik her

 

 Skema

Klik her

 

 

Beskrivelse af valgfaget, 3 ECTS

Menneskets sexualitet og sexuelle krop er et ømtåleligt emne i sundhedsvæsenet, og er nærmest et kulturelt ikke-existerende fænomen i plejen og behandlingen at mennesker, der enten er syge, handicappede eller har høj alder.
At være menneske, er også at være et sensuelt og sexuelt væsen, hvilket mennesket er fra fødsel og til død.
Sexualiteten er en selvfølgelig del af at være menneske, og er en drivkraft i alle menneskers liv der giver livsglæde og livskvalitet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer menneskets sexualitet som følgende:
”Sexualiteten er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Det er et basalt behov og et aspekt af at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Sexualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og egentligt er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores sexualitet, men behøver ikke være det.
Sexualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.
Den er lige så meget dette at være sensuel, som at være sexuel.
Sexualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, må også sexuel helse være en basal menneskeret.”

Mennesker der er afhængige af hjælp, uanset om det er pleje eller behandlingshjælp, og uanset om mennesket er syg, handicappet eller høj alder, er afhængig af sundhedspersonalets faglige viden og holdning. Men når det handler om menneskets sexuelle krop, sexuelle problemer eller sygdomstilstande der medfører sexuelle problemer, viser undersøgelser at dette ignoreres eller overses/overhøres i den daglige pleje og behandling
Undersøgelser viser også, at sundhedspersonalet angiver at årsagerne til dette er: at de mangler faglig viden, mangler erfaring i at kommunikere om sexuelle emner, er bange for at overtræde patientens private sfære. Men også at der er forskellige holdninger til og fordomme om sexualitet grundet kulturelle normer, og om forskellige holdninger til om det er et emne der bør indgå i sundhedspersonalets arbejdsområde.

Sundhedspersonalets ansvarsområde er at yde omsorg, pleje og behandle det individuelle menneske, uanset køn, alder, kulturel baggrund og i forhold til helbredsmæssige sundheds- og sygdomsproblemer. For at kunne efterleve dette, må sundhedspersonalet også kunne tale om sexuelle problemer og om handlemuligheder som følge af fx fysiske og psykiske lidelser samt om medicinske præparaters virkninger og bivirkninger.
Hensigten med valgfaget er, at arbejde med viden, holdninger og kommunikation.
Valgfaget er monofagligt.

 

Mål

Målene er at den studerende:

• erkender egne barrierer og holdninger til menneskets sexualitet og sexuelle behov
• opnår viden om og forståelse for sexualitetens betydning for mennesket
• opnår viden om og forståelse for menneskets sexualitet ved forskellige kropslige dysfunktioner
• udvikler kommunikativ kompetence til at i-tale-sætte sexuelle emner med den enkelte patient

 

Indhold:

• Grundlæggende viden om menneskets sexualitet
• Sexualitetens kulturhistorie
• Forståelse for menneskers sexuelle udfoldelser , sexuelle begreber og kønsroller
• Helbredsmæssige problemer som kan medføre sexuelle problemer
• Medicin som medfører sexuelle problemer
• Kommunikation om følsomme emner
• Arbejde med egne barrierer og fordomme
• Konkrete handlemuligheder ved sexuelle problemer
• Sexuelle hjælpemidler
• Etiske overvejelser
• Plisset - modellen 

Undervisnings- og studieformer

Vekslende oplæg og tværfagligt gruppearbejde.
Fremlægning af temaarbejde.
Rollespil

 

Kriterier for tildeling at ECTS:

Der er krav om aktiv deltagelse. Opfyldelse af deltagelseskravet = tilstedeværelse i minimum 80 % af al underviserstyret skemalagt undervisning, evt. studiebesøg, seminarer og den afsluttende evaluering (ca. 33 lektioner). Manglende opfyldelse udløser afløsningsopgave, som tager afsæt i et af valgfagets temaer.

 

Litteratur:

Foreligger senest to uger inden valgfaget begynder. Kopier findes i ringbind i sekretariatet på sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg(Lisa Sørensen).

 

Hertoft P.: Klinisk Sexologi, s.17-78(kopi i mappen)
Munksgaard, 1987
 

Johansen M. et al.: Når seksualitet tages alvorligt.
Gads Forlag, København 2001, s.13-89, 181-90(kopi i mappen)
 

Graugaard C. et al.: Krop, sygdom og seksualitet.
Hans Reitzels Forlag, 2006
 

Sigsgaard L.: Seksualitet. En omsorgsdimension.
Nyt Nordisk Forlag, 2003

 

www.sexogsamfund.dk
www.sexogsundhed.dk
www.sundhed.dk
www.cancer.dk
www.sexlinien.dk
- se links

 

Periode for afvikling af valgfaget

Valgfaget afvikles i uge 38-39, 2010

 

Deltagerantal (min./max)

 Minimum 18 /– maksimum 30

 

Valgfagsansvarlig uddannelse
 

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg v/ Kirsten Siggaard Mathiesen og Lena Thomsen

 

Valgfaget afholdes i

Aalborg

 

Andre bemærkninger

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
 

Afvikling

 

1.dag
Introduktion til valgfaget, 1 lektion.
Med udgangspunkt i et par film arbejder de studerende med egne fordomme og holdninger om sexualitet i grupper, med efterfølgende opsamling, 3 lektioner.
Valg af tema til bearbejdelse, 1 lektion.

2.dag
Introduktion til gruppeøvelser som rollespil, ½ lektion. Fortsat arbejde med fordomme og holdninger – rollespil og opsamling, 2 1/2 lektioner.
Oplæg om sexualitetens kulturhistorie, inklusiv religion, køn og kønsroller og sprog, 3 lektioner ved Kirsten Siggaard M.

3.dag
Oplæg om kroppens fysiologi og erogene zoner, ved biolog Janne Nielsen, 2 lektioner.
Oplæg om body-image ved Lena Thomsen, 2 lektioner.
Temaarbejde i grupper

4.dag
Hele dagen arbejde med temaet sexologi i dag, ved psykiater og sexolog Anette Løvert.
Fx hjernens betydning, at være et sansende og sanseligt væsen, forskel på kvinder og mænd, erotik og orgasme. Sexologiske hjælpemidler, fx PLISSET-modellen, 6 lektioner.

5.dag
Sexualitet uanset handicap ved sesualvejleder Tor Martin Mandrup Møller, 2 lektioner og sexuelle hjælpemidler ved seksualvejleder Rudy Dahl.

 

 

6., 7. og 8. dag
Grupperne arbejder med de valgte temaer.

9. og 10. dag
Alle studerende er til stede. 7 grupper, 1 lektion pr gruppe (4 lektioner og 3 lektioner).
Grupperne fremlægger deres temaarbejder, og der skal være tid til diskussion.
Evaluering af valgfaget, 1 lektion.
Der er mulighed for 1 lektions vejledning pr. gruppe.

Temaarbejde
Fakta om kroppen, og dysfunktioner som følge af forskellige lidelser.

1. Følelsesmæssige, psykologiske og psykiatriske problemer som sorg, krise, depression, stress, uafklaret kønsidentitet samt misbrug af medicin og alkohol. Problemerne kan opstå i form af nedsat lyst, nedsat seksuel evne både hos manden og kvinden, og manglende evne til orgasme.

2. Centrale og perifere neurologiske sygdomme og skader, der kan omfatte hjerneblødninger, pareser, paralyser, ufrivillige bevægelser og nedsat kraft i dele af kroppen, fx arm/arme og ben. Problemerne kan opstå i form af nedsat følsomhed eller overfølsomhed fx i underlivet og kønsorganerne. Der kan være problemer som incontinens, kvinder kan opleve manglende erektion af klitoris, og mænd kan opleve manglende erektion af penis samt impotens.

3. Kroppens bevægeapparat, bestående af muskler, led og knogler, kan blive ramt af gigtlidelser og fracturer, eller der kan være foretaget amputationer af en ekstremitet. Disse lidelser kan medføre nedsat bevægelighed, akutte og kroniske smerter samt træthed. Dette kan få betydning for at kunne gennemføre et samleje og give problemer med samlejestillinger på grund af stive hofteekstensorer og –flexorer samt stive muskler.

4. Problemer med hjerte og kredsløbet samt lungefunktionen kan medføre angst, brystsmerter, åndenød, træthed, nedsat energi og væskeophobning i kroppen samt nedsat blodtilførsel til kønsorganerne. Dette kan give problemer med at turde eller rent fysisk kunne have et aktivt seksualliv.

5. Abdominale, urologiske og gynækologiske lidelser kan medføre manglende kontrol over kroppens udskillelser og incontinens. Deraf følger problemer med lugt og hudirritation. Lidelserne kan medføre stomioperation eller blive katheterbærer. Der kan opstå problemer med nedsat lyst og med at kunne gennemføre samleje fysisk.

6. Fedme kan medføre nedsat bevægelighed og problemer med sved, hudirritation og med at gennemføre samlejet fysisk.

7. Af andre kropslidelser kan der være kroniske sår, eksem og stråleskader som følge af kræftbehandling, der medfører hudirritation, ændret bodyimage, lugtgener og følelsen af at være ulækker.

Gruppens produkt
Grupperne afleverer på kursusdag 8 kl. 12.00 et skriftligt materiale på max 7200 tegn (inklusiv mellemrum) og vedlægger derudover en litteraturliste og evt. bilag (på mailgruppe).

Det skriftlige materiale indeholder:
* Redegørelse for et emneområde/problemområde indenfor et af temaerne
* Begrundet og afgrænset problemformulering
* Litteraturliste der bruges dels til redegørelsen og dels til bearbejdning af problemformuleringen
Indeholder litteraturlisten ukendte tekster, lægges materialet i kopi til holdet.

Gruppeseminarer:
Grupperne vælger hver især på hvilken måde, seminarerne skal foregå. Der kan benyttes kreative undervisningsmetoder, dog må alle være opmærksomme på, at deres undervisning inkluderer en form for dialog med holdet. Hver gruppe har 40 minutter til rådighed, efterfulgt at 5 minutter til evaluering.

Gruppeøvelse 1.dag.
1. Individuel refleksion over egen forståelse for hvad der kendetegner et normalt sexualliv.
Spørgsmål:
a. Hvordan er mit forhold til sexualitet? Fx den nøgne krop, berøring, sprogbrug om den nøgne krop, onani, orgasme, sexuelle variationer som oral- og analsex, sexuelle hjælpemidler, erotisk og pornografiske blade og film.
b. Hvad har præget mig i min opvækst i forhold til min sexuelle udvikling, normer, holdning og sexuel praksis? Fx religion, skam, skyld, kulturelle tabuer, opfattelse af hvad der er normalt, homosexualitet, sexualitet og handicap, sexualitet og alderdom, og syn på kvindens og mandens rettigheder.
c. Kender jeg mine egne sexuelle ønsker og behov? Kan jeg udtrykke mine ønsker og hvad jeg kan lide? Og kan jeg sætte grænser?
Ca. 15 minutter.

2. Film/historie


3. I grupper bearbejde filmen/historien.
a. Hvilke barrierer ses i filmen/historien?
b. Hvilke barrierer er de dominerende?
c. Hvordan påvirker barriererne samtalen?
d. Hvilke ord vil du beskrive fagpersonens reaktion med?
e. Hvordan håndterer fagpersonen situationen?
f. Hvordan kunne fagpersonen have gjort anderledes?
g. Hvilke positive elementer er der i samtalen?
h. Hvordan ville I håndtere situationen?
Varighed 2 lektioner

4. Opsamling 1 lektion
(Valg af tema til bearbejdelse)

Gruppeøvelser 2.dag
1. Introduktion til gruppeøvelse og rollespil.
Udgangspunkt i egne oplevelser.
Spørgsmål:
a. Hvordan åbne for en samtale med en patient om sexuelle emner og områder?
b. Hvilke overvejelser om den sproglige formulering, fx om kvindens og mandens kønsdele og sexuelle handlinger? Så patienten ikke bliver flov eller krænkes.
c. Hvordan kan der vejledes om samlejestillinger? – generelt (og specifikt i forhold til forskellige helbredsproblemer)?
Varighed 2 lektioner

 

2. Opsamling, ca. 30 minutter.