• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Ultralydsscanning, Løbestilsanalyse, RedCord og Medicinsk Træningsterapi (MTT).
Fokus på undersøgelse og behandling

Musculoskeletal Ultrasound, Analysis of Running, RedCord and Medical Exercise Therapy. Focus on examination and treatment

 

Det fysisk aktive menneske – fra vævsskade til funktionsevnenedsættelse. 

Udredning og behandling med udgangspunkt i:


• Ultralydsscanning
• Bevægeanalyse med fokus på løb og kast
• Postural kontrol og balance
• Øvelsesterapi med fokus på Medicinsk Trænings Terapi og – slyngeterapi i RedCord.
 

 

Deltagerliste:

Klik her

 

ECTS-point: 6 2/3

 

Valgfaget afholdes:

University College Nordjylland, Selma Lagerløfsvej 2, 9220 Aalborg SØ

 

Valgfagsansvarlig uddannelse:

Fysioterapeutuddannelsen


Valgfagets tema/profil:

Med udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse afdækkes hvordan en vævsskade over tid kan påvirke og ændre den motoriske kontrol og adfærd. Den beskyttende adfærd, der er en konsekvens af en vævsskade, medfører re-distribution af hele det neuromuskulære system.

 

Således kan selv en kortvarig ændring have længevarende konsekvenser i form af en ændret motorisk adfærd med en mulig negativ indvirkning på funktionsevnen.

 

Valgfaget retter sig mod det fysisk aktive menneske, favnende både eliteidrætsudøveren og motionisten.

 

På baggrund af en evidensbaseret praksis tilegnes viden og færdigheder, der gør den studerende i stand til at diagnosticere og intervenere på alle ICFs niveauer og implementere teorier og metoder i en dokumenterende praksis.

 

Der anvendes ultralydsscanning i forhold til at identificere normale og patologiske vævsstrukturer med det formål at understøtte den kliniske undersøgelse med relevante ultralydsdiagnostiske fund. På aktivitets- og deltagelsesniveau arbejdes med bevægeanalyse af løb og kast, og analyse af postural kontrol og balance rettet mod udredning af en eventuel ændret motorisk adfærd.
 

Den efterfølgende behandling har fokus på Medicinsk Trænings Terapi (MTT) og slyngeterapi (RedCord)som metode.

 

Hvert emne indledes med en teoretisk indføring, efterfulgt af en praktisk gennemgang af de forskellige undersøgelses- og behandlingsmetoder med udgangspunkt i bevægelaboratoriets faciliteter
(www.bevaegelaboratoriet.dk).

I forhold til den praktiske del tages udgangspunkt i de studerende selv, samt andre relevante personer med længevarende sequela efter vævsskade og eventuel funktionsevnenedsættelse.

 

Læringsforudsætninger

Det forudsættes at den studerende på valgfaget er fortrolig med emnerne svarende til det gennemgåede pensum i de foregående moduler, og har tilegnet sig den viden og de færdigheder der er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.
 

Der kan i et begrænset omfang forekomme repetition af centrale begreber
 

Læringsudbytte:

Ved afslutningen af modulet er det målet, at den studerende skal kunne:


Redegøre for særlig viden i relation til ultralydsscanning, bevægeanalyse rettet mod løb og kast, postural kontrol og balance, MTT og slyngeterapi
Gøre brug af særlige faglige færdigheder rettet mod at
 - Identificere og evt. diagnosticere relevante strukturer i forbindelse med anvendelse af ultralydsscanning
 - Afdække bevægelsesstrategier, samt analysere graden af mobilitet, stabilitet og alignment i relation til stillinger og bevægelser. Herunder identificere uhensigtsmæssige bevægelsesstrategier og mønstre i relation til løb, kast og postural kontrol og balance.
 - Udvælge, instruere i og justere hensigtsmæssige øvelser med udgangspunkt i MTT og slyngesystemet RedCord.
Indgå i en kritisk diskussion af en eller flere givne faglige problemstillinger eller et område med faglig relevans indenfor valgfagets tema.
Med udgangspunkt i valgfagets tema, indgå i en kritisk diskussion af fysioterapeutisk fagudøvelse i et internationalt perspektiv.
 

Læringsaktiviteter: 

Forelæsning
Gruppearbejde
Workshop-baserede sessioner i bevægelaboratoriet
 Case-arbejde med diagnosticering, testning og afprøvning af undersøgelsesredskaber, måle-behandlingsmetoder med udgangspunkt i medier
 

Indhold: 

Ultralydsscanning:
 - Håndtere brugen af det tekniske udstyr
 - Identificere normale anatomiske strukturer på en ultralydsscanning med fokus på knæ og fod
 - Påvise, tolke og beskrive specifikke ultralydsscanninger med udgangspunkt i en klinisk problemstilling med det formål at understøtte den kliniske undersøgelse.

 

Analyse af løbestil og kast:
 - Baggrundsviden for analyse af henholdsvis løb og kast
 - Undersøgelser og tests til analyse af løb og kast med fokus på både kinematik og kinetik
 - Træningsplanlægning
 - Målsætninger og intervention på baggrund af analyserne
 - Forskningsmuligheder og udfordringer
 - Evidensbaseret analyse af belastningsskader og inddragelse af forskningsresultater
 - Visuel analyse med inddragelse af 2-D videooptagelser og synkroniserede multikamera optagelser og andre undersøgelser og målemetoder

 

Postural kontrol og balance:
 - Biomekaniske faktorer
 - Inverse pendulum model
 - Fysiologiske faktorer
 - Reaktiv, proaktiv og steady-state balance
 - Balanceplatform, elektronisk gangmåtte (Gaitrite), Zebris gangbånd.

 

Medicinsk Trænings Terapi:
 - Teoretisk baggrund
 - Smerteteori
 - Dosis-respons
 - Biomekaniske faktorer med udgangspunkt i udgangstillingens betydning
 - Praktiske øvelser med udgangspunkt i UE og OE

 

Slyngeterapi i Redcord:
 - Teoretisk baggrund for træning i slynger
 - Principper bag slyngeterapi i Redcord
 - Re- og progrediering af øvelser
 - Introduktion til træningsprincippet Neurac
 - Praktiske øvelser med udgangspunkt i UE og OE
 

Periode for afvikling af valgfaget:

Uge 8-11

 

Litteratur: (foreløbig anbefalet litteratur): 

Bø K., Herbert R.D. (2009)When and how should new therapies become routine clinical practice? Physiotherapy 95: 51–7
Larsen L.H. (2010). Fysioterapeutisk løbestilsanalyse. Dansk Idrætsmedicin 2(14):6-17
Shumway-Cook, Woollacott. 2007. Motor control. 3. udg. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. Kap. 1, 2, 7.
P. Era et. al (2006) Postural Balance in a Random Sample of 7,979 Subjects Aged 30 Years and Over. Gerontology; 52:204-213
Østerås H, Torstensen TA, Østerås B (2010) High-dosage medical exercise therapy in patients with long-term subacromial shoulder pain: a randomized controlled trial. Physiotherapy Research International Dec;15(4):232-42.
Østerås H, Myhr G, Haugerud L, Torstensen TA. (2010) Clinical and MRI findings after high dosage medical exercise therapy in patients with long lasting subacromial pain syndrome: a case series on six patients. Journal of bodywork and movement therapies Oct;14(4):352-60
 

Deltagerantal: (min./max.)

10/20

 

Undervisere:

Undervisere på fysioterapeutuddannelsen, UCN
Gæsteundervisere


Kriterier for optagelse:

Fysioterapeutstuderende

Sidst opdateret 08-02-2012
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube