3 ⅓
På Skolevangen i færdighedslaboratoriet
Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring
Udvikling af kliniske kompetencer i færdighedslaboratoriet med afsæt i udviklings- og forskningslitteratur, som de studerende selv søger, udvælger og præsenterer mundtligt og skriftligt.
Det forventes, at den studerende inden valgfaget afvikles har læst litteraturen og er indstillet på at søge, udvælge og præsentere den valgte artikel på holdet såvel mundtligt som skriftligt. Det forventes endvidere, at der er interesse for samt lyst til deltagelse i udvikling af egne kliniske kompetencer ved den praktiske gennemførelse.
Øvelse i identificering af kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, søgning af udviklings- og forskningsbaseret litteratur samt kritisk stillingtagen til anvendeligheden af denne viden i relation til klinisk praksis og sygeplejeprofessionen som helhed, med henblik på en evidensbaseret praksis.
Øget grad af sikkerhed i udførelsen af kliniske færdigheder og simulationsscenarier, således kliniske kompetencer udvikles.
Valgfaget er tilrettelagt med afsæt i øvelse af praktiske færdigheder og simulationsscenarier – således der bliver øvelse af 3 færdigheder og 3 simulationsscenarier i valgfagets forløb. Dernæst er der fokus på litteratursøgning og kritisk stillingtagen til denne, idet hver studerende skal søge, udvælge og præsentere en selvvalgt artikel i relation til en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Den studerende fremlægger på holdet artiklens forfatter, undersøgelsesdesign og metode, konklusioner samt perspektiver såvel mundtligt som skriftligt (udfra IMRAD formatet). Den skriftlige præsentation samles i et mini katalog, som alle studerende efterfølgende kan inspireres af.
Valgfaget tilrettelægges med udgangspunkt i understøttelse af de studerendes behov i forhold til udvikling af kliniske kompetencer. De studerende øves i litteratursøgning på Cinahl eller PubMed, således udførelsen af den sundhedsfaglige virksomhed kan begrundes udfra den nyeste tilgængelige viden.
Færdighederne kan f.eks. være anlæggelse af ventrikelsonde.
Simulationsscenarie kan være f.eks. lungeødem.
Afvikles i ugerne 6 & 7
Buus, N. et al., 2008. Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken. Nr. 10 side 2 -8
Selvvalgte udviklings- og forskningsbaserede artikler
Litteratur med relevans for færdighederne og simulationsscenarierne.
Minimum 8 deltagere og maksimum 30
Tina Nielsen & Rikke R. Mølgaard
Først til mølle
Rettet mod sygeplejestuderende – dvs. monofaglig