• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

 

 

 

 

Vand klarer hjernen - University College Nordjylland

 

  For yderligere oplysninger om 

  kampagnen, kontakt :


  Ann Purkær Plaetner
  Kommunikationschef
  Tlf.: 72 69 03 20

 

 

Vand klarer hjernen

Vand klarer hjernen

 

UCN vil hjælpe gymnasieelever til højere eksamenskarakterer

 

Vand kan forbedre eksamensresultaterne markant. Det viser en undersøgelse fra University of East London. Og nu, hvor de omkring 4.000 nordjyske gymnasieelever tager hul på rækken af eksaminer, der skal føre dem frem til studenterhuen, vil UCN gerne hjælpe dem med at opfriske hjernen. Derfor uddeler UCN kildevand til gymnasielever i Nordjylland, når de i løbet af den næste måned skal til skriftlig studentereksamen.


Ved undersøgelsen på det engelske universitet blev 60 drenge og piger stillet over for en række øvelser, og resultatet viste, at den halvdel, der havde drukket 250 milliliter vand før prøverne, klarede sig op til tre gange bedre end dem, der ikke havde drukket noget.
 

Forskerne bag det engelske projekt vurderer, at resultaterne af deres undersøgelse kan skyldes, at vandet er med til at forbedre strømmen af informationer mellem hjernecellerne, og at man derfor opnår bedre resultater under en test, hvis man har drukket vand.
 

- Da vi læste om undersøgelsen, blev vi enige om, at vi gerne vil være med til at gøre de kommende studenter friske, så de kan få en god karakter ved studentereksamen. Og skulle det ikke virke, så er der i hvert fald ingen, der vil tage skade af at drikke vandet, siger Ann Purkær Plaetner, kommunikationschef ved UCN.
 

I alt har UCN sendt godt 3.800 vandflasker til gymnasieleverne på stx, hhx, htx og hf i Nordjylland, og der bliver nok allerede drukket en del ved de første skriftlige eksaminer, som foregår fra onsdag den 18. maj 2011.

 

Det er tredie år, UCN kører med vandvogn til de kommende nordjyske studenter. 

 

Sidst opdateret 18-05-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube