Nyhedsbrevet Opleveren nr. 14 fra VTO

 

  Temaet denne gang er kulinarisk turisme. 

 

  Turistdestinationer i hele verden bliver i stigende grad betragtet
  og behandlet som kommercielle produkter, der kan markedsføres
  og brandes. Det gælder også den kulinariske turisme, som vi i det-
  te nummer af Opleveren sætter fokus på.
 

  Kulinarisk turisme spænder fra traditionelle vinrejser til Frankrig
  og Italien - til rejser, hvor den lokale, unikke eller eksotiske mad-
  kultur giver turisterne en særlig oplevelse.
  Tema-siderne sætter fokus på kulinarisk turisme generelt, mens
  andre artikler fortæller om økologisk turisme på Vejrø, om danske
  restauranter i Michelinguiden 2010 og om virksomheden  Aarsti-
  derne, der er leveringsdygtig i andet end kasser med frugt og grønt.


Her kan du læse om:

Verdens bedste restaurant ligger i Danmark    

WellCome to Syddenmark - nu med tang på menuen
På Vejrø lever drømmen

Når turistens unikke oplevelse møder de lokales hverdag

Mad på højskole - højskole i maden

Jordforbindelsen er den røde tråd

Oplevelser giver en sund appetit

  

Verdens bedste restaurant ligger i Danmark

Af Jan Halberg Madsen, VTO

 

I april 2010 blev den københavnske restaurant Noma kåret som verdens bedste restaurant af det
britiske Restaurant Magazine. Og det selv om den nyskabende, skandinaviske gourmetrestaurant,
hvor René Redzepi er restaurantchef, kun har to ud af tre stjerner i Michelinguiden.
Men kåringen vil uden tvivl få turister fra hele verden til at strømme til Noma.

Nordisk mad i pakhus
Navnet Noma er en forkortelse for nordisk mad, og restauranten blev skabt af den visionære
Claus Meyer, som så mulighederne i nordiske råvarer. Noma har til huse i pakhuset Nordatlantens
Brygge på havnefronten i København. Det 250 år gamle pakhus er gennemrestaureret med lyse,
skurede vægge og rene linjer i metal som kontrast til de gamle egetræsbjælker og -planker.

Noma serverer kun mad lavet af nordiske råvarer som fx tørret kammusling og karse. 

Biodynamiske gryn og bog. Årgangskartoffel og valle. Løvstikke og prästost. Skorzonerrødder og

mælkeskind. Trøffel fra Gotland. Pocheret marv og bouillon. Krydderurter og frossen mælk.

13 Michelinstjerner
Danske restauranter har sammenlagt 13 stjerner i 2010 udgaven af Michelinguiden. Noma har
som nævnt to stjerner - de øvrige restauranter har alle en stjerne.
Michelin opererer med følgende bedømmelser:
1 stjerne: En meget god restaurant
2 stjerner: En omvej værd
3 stjerner: Hele rejsen værd
 

Danske Michelinrestauranter
Noma, Christianshavn (2)
Herman, Tivoli, København (1)
Kong Hans Kælder, København (1)
Søllerød Kro, Søllerød (1)
Formel B, Frederiksberg (1)
The Paul, Tivoli, København (1)
MR, Københavnn (1)
Kokkeriet, København (1)
Kiin Kiin, København (1)
Era Ora, København (1)
Paustin, København (1)
AOC, København – ny (1)

Første guide i år 1900

I 1900 udgav André Michelin sin første Michelinguide for at hjælpe franske bilejere med at finde
værksteder, overnatningssteder og spisesteder.
I dag udgives guiderne
i 12 udgaver og danner
på fornem vis basis for
kulinarisk turisme.
 

Til top

 

WellCome to Syddanmark - nu med tang på menuen

Af Marianne Nilsson, VTO

Tang får hovedrollen som kulinarisk ingrediens i turismekonceptet WellCome, som

Syddanmark lancerede i april i år.

Med fokus på wellness og sundhed skal projekt WellCome styrke turismen og beskæftigelsen i
erhvervet i Syddanmark. Den gastronomiske del af visionen bygger på at skabe unikke madop-
levelser, hvor lokale, bæredygtige råvarer tilfører sansemæssig og sundhedsmæssig værdi for
gæsten. Bag WellCome står aktører og organisationer i hele regionen.

Wellness og sundhed
"I WellCome tænker vi wellness og sundhed hele vejen rundt. Derfor tager vores innovative, nye
koncept udgangspunkt i elementer som sunde fødevarer, motion og friluftsliv, wellness- og spa-
behandlinger samt forebyggelse og rekreation," siger turismechef fra VisitVejle Morten Damgaard.
"Fødevarerne er et vigtigt element," fortsætter Morten Damgaard, "og det er kendetegnende for
det innovative i WellComes produkter, at mange aktører er gået sammen om at skabe produkter
med tang som afsæt. 70 virksomheder har været involveret i projektet og dedikeret arbejdet på at
skabe nye oplevelser for turister og lokale borgere."

Scandinavia is still cooking
VisitDenmarks filmrække med Claus Meyer på gastronomisk besøg rundt i det danske land under
paraplyen New Scandinavian Cooking er efterhånden nået det meste af verden rundt.
Fra lanceringen i 2007 er mad- og rejseprogrammerne blevet set af mange millioner tvseere i
Skandinavien, Europa, USA og Kina.
Kogebogsskribenten Trine Hahnemann har i kølvandet på trenden haft stor international succes
med bogen ”Scandinavian Cookbook”.
 

Til top 

 

 

På Vejrø lever drømmen
..... om en lille ø, hvor folk, dyr og natur lever et liv i balance

Af Jan Halberg Madsen

Vejrø i Smålandshavet forener bæredygtig turisme og autenticitet med kulinariske

oplevelser. Der er ingen offentlig transport til Vejrø. Vil man besøge øen, må man

sejle eller flyve på eget initiativ.

Bæredygtig turisme 

"Turismen på Vejrø skal være bæredygtig. Der må tænkes i andre baner, for det handler om at
tage hensyn til øen og dens muligheder. Vi vil ikke det gængse, det overfyldte, det plastikagtige
- vi vil det ægte, oprindelige og gedigne. Tager man det hele i betragtning, har vi ganske få plad-
ser at sælge," siger direktør Thomas Gellert Larsen, Vejrø ApS.
 

Øens hjerte

Restauranten er øens hjerte, hvor alle Vejrøs produkter samles, og hvor der kreeres herlige
måltider. Stilen er rustik, enkel og gennemskuelig. Her kan man hente grøntsager i haven og en
kylling i marken og i løbet af kort tid få himmelske smage frem. Tilberedningen foregår i en ægte
brændefyret pizzaovn og på et stort bålsted. Kyllinger steges på spid, og der bages store ru-
stikke brød og pizzaer med Vejrøs egen skinke eller pølse.

Gårdbutikken
I gårdbutikken sælges udvalgte varer med fokus på økologi. Her tilbydes diverse olier og eddiker,
marmelader, morgenmadsprodukter, kaffe, chokolade, øl mv. Butikken bugner af øens økologiske
frugter, krydderurter og sæsonens grøntsager, og i fryseren findes udskæringer af særlige
Vejrø-grise og Dexter-kvæg.

Fyr og syv huse
Udover det sekskantede fyr er der syv huse på den 155 hektar store ø. Husene har historiske

navne, er opkaldt efter tidligere beboere eller den oprindelige funktion. Fx øens ældste gård Blæ-
senborg, Fyrassistent Skrivers Hus og Den Gamle Skole. Visionen er at bygge videre på Vejrøs
iboende muligheder. Med respekt for den historiske og naturmæssige udvikling ønsker beboerne
at skabe en ø, der er i balance, og hvor der er aktivitet og produktion.

Økologiske unghaner
Vejrø er også kendt for sine økologiske unghaner. Vejrø Plantage Unghane lever det helt frie liv
mellem æbletræer og mæsker sig i grød og mælkekogte urter. Unghanerne fra Vejrø blev sidste
år - af dagbladet Politiken og Økologisk Landsforening - kåret til et af landets syv bedste økolo-

giske produkter.
Et samarbejde er indledt mellem Vejrø og Gråsten Fjerkræ med henblik på at producere gourmet-
kyllinger. I år produceres 3000 unghaner.

Det ægte og dybtfølte
"Det handler om det ægte og det dybfølte og ikke bare den gode historie. Vi er mere end økolo-

giske. Køerne går ude hele året, grisene fravænnes ikke, og økologien er sundere for naturen -

det er et godt valg for miljø, natur og dyrevelfærd," siger business manager Sissel Hermansen,

Vejrø ApS.

Øens historie
Vejrøs historie kan spores tilbage til stenalderen, og den første ejer af Vejrø var Valdemar Sejr.
Sørøvere indtog øen i 1400-tallet, og først fra 1568 var der bønder på Vejrø. I 1920’erne havde

øen ca. 75 beboere, som hovedsagelig ernærede sig ved landbruget, men de havde både køb-

mand, smedje, skole og kirkegård.
Fra 1930’erne blev landbrugene sammenlagt på stadig færre hænder. I 70’erne var landbrugs-

driften ikke længere rentabel, og i 1980’erne fulgte en periode helt uden fastboende på Vejrø.
 

Autentisk turistmål
I dag fremstår Vejrø med nyrenoverede huse, havn, flyveplads, restaurant og butik som et mo-

derne tilbud til turister og erhvervsturister.
Et autentisk turistmål, hvor fortid og nutid forenes i respekt for dyr og mennesker - med et skarpt

blik for bæredygtighed.

Fakta
Vejrø ligger i Smålandshavet nord for Lolland. 100 af øens 155 hektar dyrkes økologisk.
Vejrø ejes af Vejrø ApS.

 Til top

 

 

Når turistens unikke oplevelse møder de lokales hverdag
Af Luigi D’Ambrosio, VTO

 

Turistdestinationer i hele verden bliver i stigende grad betragtet og behandlet som

kommercielle produkter, der kan markedsføres og brandes.

Det gælder også den kulinariske turisme.

På trods af den kompleksitet, som karakteriserer turistdestinationer, markedsføres og brandes
de enkelte destinationer som kommercielle produkter med det formål at skille en eller flere ud fra

mængden og opnå en fordelagtig position i forhold til konkurrenterne på et givent marked. Det at
opfatte destinationer som konkurrerende produkter på markedet er en følge af ændringer i turis-
meindustrien, hvor turismen er gået fra at være et elitefænomen til at være et massefænomen.
I de seneste år er der tillige opstået en mere individualistisk turistform.

Postmoderne turist
I 1800-tallet var turismen forbeholdt den elitære klasse i Europa, der foretog dannelsesrejser på
tværs af kontinentet. Turismen bredte sig til et større publikum i efterkrigsårene i takt med den
stigende industrialisering og de deraf følgende positive effekter på økonomien. Den stigende tu-

risme skete også i takt med udviklingen af nye teknologier og transportmidler - flyvemaskinen
frem for alt. Med overgangen fra industrielt til postindustrielt samfund er der opstået en ny type
turist: Den postmoderne turist, der lægger vægt på oplevelsesstimulation frem for en materiel
stimulation.

 

Destinationsbranding
Branding af destinationer handler i høj grad om at finde og kommunikere det særpræg, som
kendetegner stedet, og som er med til at differentiere destinationen fra dens konkurrenter, både
til eksterne og interne forbrugere. Natur, kultur, kunst, historie, sport og natteliv er blandt de ele-
menter som udgør destinationernes udbud af turismeprodukter.

 

Kulinarisk turisme
I de senere år har en ny tendens i rejseindustrien kaldet kulinarisk turisme banet sig vej frem.

I kraft af turisternes søgen efter unikke og eksotiske oplevelser samt lysten til at opleve den lokale

kultur er kulinarisk turisme blevet en vigtig niche. Samtidig er den lokale madkultur blevet den ekstra

værdi, som giver destinationen et særligt præg og turisterne en ægte lokal oplevelse.
Mad har så stærke konnotationer med dagligdagen, at man i turismebranchen ikke altid har set

dens potentiale som differentierende rejsefaktor. Det er kun i de sidste årtier, at der i rejseindustri-

en har været fokus på madoplevelsen som et rejseprodukt. Søgen efter den lokale smag kan være

en reaktion på den stigende globalisering, der har medført udbredelsen af et internationalt "fælles-

køkken", som ofte er baseret på fastfood-kæder som McDonald’s.
Da dagens turist afspejler den postmoderne forbruger, er hans valg af rejsedestination ikke blot
produktorienteret, men også baseret på hans emotionelle behov. Derudover fungerer feriedesti-

nationer som livsstils- og identitetsmarkører.
Det er den postmoderne turists ønske at differentiere sig fra andre forbrugere. I denne kontekst

spiller den kulinariske faktor en stor rolle ved at give den postmoderne turist en autentisk oplevel-

se. Det kulturelle element spiller også en væsentlig rolle, da turisten oplever den besøgte destina-

tionskultur gennem dens madkultur.
Det følgende citat af den britiske journalist Terry Durack illustrerer dette koncept: "I want a real

taste of where I am, not a mouthful of archival dust. I want to get under the skin and into the

bones of a country and its people. And for that, I need to eat their food."

 

Lokale produkter
Uden for Danmarks grænser finder man mange eksempler på destinationer, hvor det lokale pro-

dukt har opnået en stor tiltrækningskraft på turisterne.

Det er tilfældet for Roquefort ost i Frankrig, hvor man hos nogle producenter har mulighed for at

besøge de grotter, hvor osten er lagt til lagring, eller whisky i Skotland, hvor man på whiskyruter

og ved besøg i destillerier kan lære om bryggeprocessen som en del af turismeudbuddet i landet.
Vinrejser er også meget populære, og i de store vinregioner i f.eks. Italien og Frankrig har man

længe brugt de lokale "dråber" for at tiltrække kulinariske turister til destinationen: Turister, hvis

første formål med rejsen netop er at smage på og lære om vinen.

 

Seks nye destinationer
Mintel Group-rapporten “Travel and Tourism Analyst” fra maj 2009 præsenterer seks nye interna-

tionale turismedestinationer, som på hver sin måde kommer til at spille en fremtrædende rolle inden

for kulinarisk turisme.
To af de seks nye destinationer er de europæiske lande Kroatien og Tjekkiet. Kroatien kan tilbyde
kulinariske turister en autentisk middelhavsoplevelse, og Tjekkiet bliver præsenteret som et "must

see" (eller rettere "must taste") for øl-entusiaster.
De amerikanske storbyer Las Vegas og Chicago har satset på henholdsvis "celebrity chefs" og

de unge talenter i køkkenet.
De asiatiske metropoler Hong Kong og Dubai, som udgør de sidste destinationer nævnt i rapport-

en, præsenteres som to globale kulinariske mekkaer, hvor alverdens køkkener kan nydes af de
forvænte turister.

Et spændende eksempel er Italien, som i mange år har satset på kulinarisk turisme, da dette ligger
i naturlig forlængelse af landets gastronomiske traditioner. Også uden for Italiens grænser har det
italienske køkken opnået en brand-status med konsekvent positiv indflydelse på landets image i

udlandet. Der er ingen tvivl om, at maden er mange turisters drivkraft i valget af Italien som ferie-

destination.

 

Udvikling af koncepter
På regionalt plan er der i Italien mange eksempler på udvikling af koncepter inden for kulinarisk
turisme: Fra den lokale vinbonde, som arrangerer vinsmagning samt ture ud i vinmarken, hvor man
kan få lov til at hjælpe med at høste vindruerne - over madruter med fokus på olivenolie eller bøf-

felmozzarella i regionerne Umbrien og Campania - til netværk mellem de forskellige kulinariske ak-

tører i en region, som det er tilfældet i Toscana.

Pizza og is
Pizza og is er to af de produkter, som de fleste associerer med Italien.
I Napoli kan man f.eks. besøge "Pizzeria Brandi", hvor den moderne pizza, Margherita, blev opfun-

det i det 19. århundrede. Er man glad for pizza, kan man vist ikke komme tættere på "the real thing".
I regionen Emilia-Romagna har man endda kombineret den kulinariske oplevelse med den akademi-

ske verden ved at etablere et is-universitet, Carpigiani Gelato University, hvor man kan lære at la-

ve italiensk is.

 

Til top   

 

 

Mad på højskole - højskole i maden 

Af Jutta Paulsen, VTO

Testrup Højskole syd for Århus har sat nye standarder for, hvor god højskolemad

kan og bør være. Her får man både sund, velsmagende og fantasifuld kost.
 

Der skal mad på bordet på en højskole, for elever og kursister kan ikke leve af ånd og foredrag
alene. Men der er også højskole i maden forstået på den måde, at de værdier og den kvalitet
- der gennemsyrer alt, hvad der foregår på Testrup Højskole - også kendetegner maden.
 

Alt er hjemmelavet
Køkkenchef Finn Andersen oplyser, at alle retter er tilberedt fra bunden af med friske og alt-

overvejende økologiske råvarer uden brug af tilsætningsstoffer eller halvfabrikata. Det daglige
brød fra rugbrød til småkager er naturligvis også altid hjemmebagt.
Finn Andersen understeger, at mad, der er lavet fra bunden, er både mere velsmagende og
billigere end mad, der er baseret på frosne og konserverede råvarer. En del af råvarerne kan

hentes lige uden for døren, for højskolen har eget drivhus, køkkenhave og æbleplantage. Iføl-

ge Finn Andersen elsker eleverne den friskpressede æblesaft og den hjemmelavede marmelade.

De vil også gerne have grøntsager og salater, der gøres ”mættende” med fx bønner og linser.

Testrup Højskole serverer vegetarisk mad to gange om ugen og fisk en gang om ugen. Eleverne

får ikke den samme middag to gange i de 4 ½ måned, højskoleopholdet om foråret varer. P.t. har

skolen godt 120 elever, hvoraf ca. 25 er vegetarer.

Tidssvarende mad
"Vi laver tidssvarende mad af årstidens gode råvarer," supplerer souschef Nina Lind Balslev.

"Eleverne får både gamle, velkendte retter, som de kender fra deres bedsteforældres hjem, men

vi vil også gerne udfordre de unges smagsløg med utraditionelle retter og ingredienser.

Råvarerne er som regel danske, men med brug af eksotiske krydderier laver vi mad fra fx Afrika.”
 

Varm mad kl. 12
Den varme mad serveres klokken 12, som der er tradition for på landet. På store fade bliver maden
stillet frem på bordene sammen med vand i kander. (Det siges, at Testrup har Danmarks bedste vand

fra hanen). Man begynder ikke at spise, før der er blevet ringet med skolens klokke, og retterne er
præsenteret. Om aftenen omfatter den store buffet ikke pålæg, men æg, tomater mv. samt lune

småretter. Indimellem de to hovedmåltider får eleverne eftermiddagskaffe med kage.

Tanker bag maden
"For os er mad ikke bare kalorier, der skal indtages - der ligger tanker bag.
At tilberede et måltid er at henvende sig til andre mennesker for at gavne og glæde dem. Mål-

tidet er et mødested mellem dem, der laver det, og dem, der skal spise det," siger højskolefor-

stander Jørgen Carlsen. ”Køkkenet" - fortsætter han - "er en vigtig og integreret del af højsko-

lens liv, ligesom maven er en vigtig del af kroppen. Den gode mad signalerer, at vi lægger vægt

på kvalitet, og at vi vil gøre det så godt, vi kan."
 

Tilfredse elever
De elever, VTO talte med, udtrykte tilfredshed med højskolens mad.

De synes generelt, at de får "utrolig dejlig mad", men de kan dog bedst lide aftensmåltidet på

grund af de mange små retter, de kan vælge imellem.
Eleverne hjælper til med borddækning og opvask, men de er ikke med til at lave maden.

Køkkenet har seks ansatte, heraf fire fuldtidsansatte. Mad og vagtplaner lægges for en uge ad

gangen, og det faste køkkenpersonale skiftes til at stå for måltiderne.
Madlavningen er præget af arbejdsglæde, og eleverne kan mærke, at Testrups kokke "brænder"
for det. I dag er det Marianne Lodberg, der har sammensat menuen: Rødspættefilet anrettet på
sennepsmarineret spidskål med kompot og citron. Hertil hele stegte kartofler og salat af rucola,

feldsalat, rød radichio, bagt hokaido, persillerod og tomat stegt i ovnen. Marinaden består af olie,
persille og hvidløg.
 

Til top  

 

Jordforbindelsen er den røde tråd 

Af Marianne Nilsson, VTO

Aarstiderne.com er langt mere end økologiske kasser leveret til døren.
Med udgangspunkt Krogerup i Humlebæk og Barritskov ved Vejle tilbyder de også

kulinariske oplevelser for både erhvervsvirksomheder og privatpersoner.

Jordforbindelsen i alle de kulinariske tilbud er dog intakt, fordi involveringen starter i jorden.
"Direkte involvering, event og dialog har altid har været en del af Aarstiderne.com. Fra starten
har målet været at genskabe forbindelsen til friske råvarer, madglæde og madkultur herunder
den direkte forbindelse til jorden." Sådan lyder det logiske svar fra projektleder med ansvar for
erhvervskunder, Jesper Rendtorff, på spørgsmålet om, hvorfor en frugt- og grøntsagskasse-

leverandør udvider med arrangementer og kurser.

Friske råvarer
Aarstiderne har fra starten lavet kokkeevents rundt omkring i landet og erfarede her, at der var
stor interesse for de friske råvarer og tips til, hvordan man kan bruge dem. Det er videreudviklet
i de tilbud, Aarstiderne har i dag. Det særlige ved Aarstidernes aktiviteter er, at man på Krogerup
Avlsgård kan gå ud på marken, høste direkte og få en snak om økologisk produktion. Gæsterne

kan selv hive jordskokker op af jorden, tage opskriften med hjem og på den måde få oplevelsen

fra mark til bord.
 

Kokkene på Krogerup
Gæsterne oplever en høj grad af troværdighed og oprigtighed, når kokkene bag opskrifterne fak-

tisk findes på Krogerup. Derfor spredes fortællinger om den gode oplevelse nemt fra mund til øre.
Kokkene er centrale i koblingen mellem marken, råvarerne og gæsterne.
De fortæller og underviser på teambuildings-, livsstils- og madkurser med både virksomheder og

private grupper som deltagere.
 

Produktudvikling
Hos Aarstiderne sker produktudviklingen af denne form for kulinarisk turisme, fordi de ansatte har

lyst, men også på grund af tilfældigheder og samarbejdet med erhvervskunder.
Som eksempel fortæller Jesper Rendtorff, at Aarstiderne i samarbejde med eksterne alliancer har

arrangeret fiskekurser, der inkluderer en vandretur til Humlebæk Havn og foredrag af ekspert fra

Øresundsakvariet - efterfulgt af køkken-teambuilding med fokus på fisk i kombination med diverse

grøntsagsretter.
 

Specielt for mænd
Et andet eksempel er livsstilskurser specielt for mænd. Mange mænd er ikke altid til det "sunde og

frelste", og derfor oprettes rene mandehold hvor mændene fx bygger deres egen lejr og får sved

på panden ved GPS-løb inden madlavningen.
Maden laver de fra bunden, og kurset byder også på grilltips samt naturligvis en lang række sala.

ter. På andendagen er der indlæg om kost og ernæring, så pointerne fra praktikken på førstedagen

bliver sat i perspektiv.
 

Høstmarked
Op til 12.000 mennesker gæster Krogerup, når der over en weekend i september holdes høstmar-

ked. Her er der mulighed for at opleve kokkene i aktion, blive fristet af alle de nyhøstede råvarer,

gå en tur i marken, og købe mad og brød til at spise på stedet eller tage med hjem.
På Krogerups marker kan man i øvrigt se særlige parceller, hvor "Haver til Maver" holder til. Det er

et tilbud til primært 4.-5.-klasser, som otteti gange om året lærer bredt om natur og teknik, madlav-

ning og husholdning ved selv at passe haverne, høste og lave mad.
 

Fakta
Aarstiderne.com tilbyder i dag 34 forskellige kasser med alt fra grøntsager, frugt, kød, fisk og brød

til hele måltider.
Aarstiderne.com leverer fast kasser med indhold til 40.000 danske familier og 5.000 familier i Sve-

rige og Nordtyskland.

 

 Til top 

 

Oplevelser giver en sund appetit

Af Marianne Nilsson, VTO

 

"Som på enhver anden skovtur er et af dagens højdepunkter den gode mad og

drikke.  Derfor tilstræber Fårup Sommerland at tilbyde et bredt kulinarisk udvalg

til både store og små."

Det siger Lars Quist-Jensen, food & beverage manager i Fårup Sommerland.
Han fortæller, at der er rift om de mange opstillede og fortændte grill. En del gæster medbringer

selv madkurv, andre køber madkurven på hjemmesiden forud for besøget. Endelig kan man købe

fersk kød på stedet.
Fårup Sommerland forsøger på menukortet at differentiere med produkter, som er med til at akti-

vere og give oplevelser, der matcher gæsternes forventninger.
Så det at arbejde seriøst med maden og tilføre originalitet er en vigtig del af turistattraktionens

mission.

 Til top