Sekretariat for Betonvidencenter
KompetenceCenter for Byggeri
Sofievej 61
Postboks 519
9000 Aalborg
Tlf.: 9633 2211
Mail: aalborg@amunordjylland.dk
Centerchef Frede Holst Andersen
AMU-Nordjylland
Tlf.: 9633 2293
Mail: fha@amunordjylland.dk
Center for Betonuddannelse blev oprettet i 2003 i et samarbejde mellem AMU Nordjyllands KompetenceCenter for Byggeri, Aalborg Universitet, Aalborg tekniske skole, Nordjyllands Erhvervsakademi (nu University College Nordjylland), Dansk Byggeri og Aalborg Portland A/S.
Målet med samarbejdet er at opbygge et landsdækkende videns- og kompetencecenter, som dækker ethvert behov for uddannelse og rådgivning af branchens medarbejdere – et udviklingsforum, der bygger på gensidig udveksling af erfaringer mellem industri og forskning.
Med etableringen af centret er der skabt et tværgående fagligt og pædagogisk miljø, der forener uddannelserne som betonmager, struktør, reparationssvejser, betonlaborant, bygningskonstruktør, arkitekt, diplomingeniør,civilingeniør m.v. med det store udbud af AMU-uddannelser.
Samarbejdet sikrer, at centret altid besidder den nyeste viden om forskning, design, udvikling og produktion. Hermed kan viden fra forskningen inddrages i uddannelser og produktion, mens viden fra produktionen kan generere udvikling af nye uddannelser og ny forskning, som stimulerer branchen i dens udvikling.
Den tværgående viden bevirker også, at centret er i stand til at yde konsulentbistand på mange fronter, f.eks. ved planlægning og gennemførelse af betonprojekter. Centret kan ligeledes yde eksportbistand ved teknologioverførsel m.m.
Læs mere
Du kan læse mere om Center for Betonuddannelse på centrets hjemmeside: