Evaluering af Flere i uddannelse
Regionsrådets uddannelsespulje i Nordjylland har i foråret 2009 bevilget midler til et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem UCN og Aalborghus og Støvring gymnasium
Formål med projekt Flere i uddannelse
Det har fra opstart af projektet været et mål at indfri Region Nordjyllands ønske om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og Hf) og på UCN. Dette overordnede mål har været udtrykt i en række formål, nemlig at:
- etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og de mellemlange videregående uddannelser ved UCN med henblik på at skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland
- udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige samarbejde
- opfylde målsætningen i UCN´s udviklingskontrakt for 2008-2009 om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UCN
- få flere unge nordjyder til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse
- udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser
- gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UCN og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser
- øge andelen med en gymnasial baggrund i uddannelserne ved UCN
- finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UCN
Evalueringsspørgsmål
I relation til at evaluere virkninger og resultater af projektet i forhold til mål og formål har der været opsat en række evalueringsspørgsmål:
- Hvilke typer af samarbejde/netværk er der etableret?
- Hvem er involveret i samarbejdet og på hvilke måder?
- Hvilke muligheder er der i samarbejdet?
- Hvilke barrierer er der i samarbejdet?
- Hvad kræver det at fastholde samarbejdet?
- Hvad får elever og undervisere ud af samarbejdet?
Evalueringsresultater set i forhold til projektets formål
I relation til flere af de formål der blev sat for projektet, er det med evalueringsresultaterne muligt at pege på tendenser, der viser, at projektet indfrier flere af projektets formål. Projekt Flere i uddannelse har været og er med til at:
- At etablere et samarbejde mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser og de mellemlange videregående uddannelser ved UCN med henblik på at skabe øget vækst på uddannelsesområdet i Region Nordjylland
- At udvikle konkrete procedurer og handleplaner for det fremtidige samarbejde
- At opfylde målsætningen i UCN´s udviklingskontrakt for 2008-2009 om øget tilgang til og gennemførelse af uddannelserne ved UCN
- At udvikle kvaliteten og bredden i de gymnasiale uddannelser
- At gymnasieskolerne er med til at synliggøre professionerne på UCN og derved indirekte skabe grundlag for en markedsføring af de gymnasiale uddannelser
- At finde nye måder at skabe større kendskab til og interesse for uddannelserne i UCN
Med ovenstående som afsæt peger resultaterne på, at et projekt som Flere i uddannelse kan være med til at indfri Region Nordjyllands målsætning om at skabe vækst på uddannelsesområdet i de videregående uddannelser indenfor ungdomsuddannelserne (gymnasium og HF) og på UCN, hvilket er projektets endelige mål.