• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Projektprodukt

Rapport: Evaluering af Forældrevejledning til Døve

 

Sammenfatning af evaluering af Forældrevejledning til Døve 

Evaluering af Forældrevejledning til Døve

Hvad er Forældrevejledning til Døve?

Forældrevejningen til Døve henvender sig til døve forældre og tilbyder vejledning og rådgivning i almene spørgsmål vedrørende børns udvikling og opdragelse. Desuden tilbyder Forældrevejledningen oplysning og vidensformidling til fagprofessionelle, som via job kommer i kontakt med målgruppen.

 

Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere får tilbudt forældrevejledning som en del af Danske Døves Landsforbunds ydelser. Tilbuddet er fortrinsvis målrettet familier, hvor forældrene er døve, og børnene er hørende. Men også døve forældre med døve børn benytter sig af tilbud om generel information om børn.

 

Det overordnede mål med projektet er at stille døve forældre lige med andre forældre. Således er tilbuddene udformet til at kompensere for de videnshuller, der kan opstå som følge af døvhed i relation til forældrerollen. Formålet er desuden også at formidle viden til fagpersoner, som det hørende barn af døve forældre møder i sin hverdag, og som forældrene møder i deres egenskab af forældre.


Forældrevejledningen til Døve arbejder på det faglige fundament, at den sproglige udvikling for hørende børn af døve forældre kan sidestilles med andre tosprogede gruppers udvikling og udfordringer.

 

Virker tilbuddet til Forældrevejledning for Døve?

Evalueringen fokuserer på, hvilke virkninger tilbuddet om forældrevejledning til døve forældre og deres børn har, og tager udgangspunkt i grundlæggende hypoteser om, hvordan tilbuddet påvirker og interagerer med målgruppen.

 

Evalueringen undersøger hvilket udbytte døve forældre har af Forældrevejledningen til Døve samt hvordan hørende børn af døve forældre vurderer udbyttet.

 

Evalueringen dokumenterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både forældre og børn

Evalueringsresultaterne peger entydigt på en anbefaling af, at Forældrevejledningen til Døve fortsætter med dens nuværende aktiviteter i dens nuværende form og med dens nuværende indhold. Anbefalingen er derfor, at Forældrevejledningen til Døve fortsat organisatorisk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i lokale døveforeninger, hvorfra mange initiativer udgår. Evalueringen dokumenterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både forældre og børn.

Sidst opdateret 30-01-2012
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube