• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Projektprodukt

Træning forud for eller sammen med hjælpemiddel 

 

Det er svært at tænke træning i stedet for hjælp og pleje

Projektets målgruppe er ældre borgere, der er blevet henvist til et hjælpemiddel og hvoraf en gruppe af dem er blevet tilbudt træning sideløbende med tildeling af hjælpemidlet, og en gruppe skal udelukkende have hjælpemidlet tildelt.

 

I relation til træning af de ældre, er omsorgsmedarbejderne centrale. De er hverdagsmarkører, der skal gives sparring til, og de skal informeres, og det skal diskuteres, hvordan de lægger vægt på, at borgeren selv er aktiv. Det er ofte lettere lige her og nu selv at udføre nogle handlinger, end det er at lade borgeren gøre det selv/eller gøre så meget, som han eller hun magter.


Ligesom det kan være en stor opgave, at få flyttet alle visitatorer og bevilgende terapeuter til at tænke træning mere end hjælp og pleje ligeså stor en opgave, er det at få flyttet hele plejen, fordi man ofte kommer til at gøre for meget, da det er det nemmeste og det hurtigste. Måske er man også i tvivl om, hvordan man skal støtte den ældre til at kunne selv. Det kan være en stor opgave, at få vendt tankegangen hos omsorgspersonalet, men da det er dem, der har det i hænderne, så er det helt centralt at arbejde med udførernes opfattelse af egen rolle og den hjælp, de skal understøtte borgeren med.


Når man har travlt i plejen, så gør man det bare for den ældre, man tænker slet ikke over det. Man kunne godt tænke meget mere ens i tilgangen til de ældre i relation til at de får mulighed for at gøre så meget som muligt selv, men det skal bare komme fra et højere sted, og der skal økonomi til det, og der skal satses på det citat trænende terapeut.

 

Angsten for at miste tildelt hjælp eller hjælpemiddel hæmmer motivationen for træning

Når borgerne bliver spurgt om de vil deltage i dette projekt, og siger nej tak, så har visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter en oplevelse af, at borgerne er bange for, at blive skåret i den hjælp, de allerede har fået tildelt eller kunne ønske at få tildelt.


Og det er jo vores vilkår i dag, at så tager vi jo, hvis man kan selv. Det har i al fald været nej tak, det vil vi ikke. Det har borgerne sagt i forbindelse med fx revisitation.
Når vi snakker med dem om, hvordan går det, hvad oplever du selv, der er svært. Når vi så begynder at snakke træning, og kunne du tænke dig at være med i det her projekt, så siger mange, nej, det vil de ikke, for så tager vi den tid, de har fået tildelt, så bliver der skåret i deres rengøring
citat trænende terapeut.

 

Sidst opdateret 13-09-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube