• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Diplomuddannelse: Evaluering og kvalitetsudviklingsarbejde i folkeskolen

Valgmodul i diplom i ledelse

 

Udviklere

Lektor Peter Melgaard Larsen og Lektor Ulla Senger, ph.d.

 

Introduktion
Målgruppen er skoleledere på alle niveauer samt af skoleledelsen udpegede evalueringsansvarlige og andre relevante aktører.

 

Kursusmål
Modulet sigter overordnet på at tilvejebringe viden om evaluering og evalueringsværktøjer til ledelse af undervisnings- og udviklingsprocesser i folkeskolen hos de studerende.

Målet er at sikre forståelse for evaluering som led i et kontinuerligt kvalitetsudviklingsarbejde i forhold til både in- og eksterne interessenter samt kompetence til at forestå ledelse af implementering og udvikling af evaluering med henblik på at sikre målrealisation i forhold til skolens målsætning.

At sikre lederen kompetence til strategisk og pædagogisk ledelse med særlig vægt på skabelse af en evalueringskultur, der skaber grundlag for præcise prioriteringer og valg af indsatsområder samt sikrer pædagogisk professionalisering af medarbejdere såvel som skolen som helhed med henblik på at sikre optimal undervisning og læring for skolens primære brugere.


Den studerende opnår kvalifikationer og kompetencer til:

• At identificere, beskrive og formidle ledelses- og organisationsproblematikker og handlemuligheder inden for evaluering i skolen set i et individ-, gruppe-, organisations- og samfundsperspektiv
• At analysere og vurdere ledelsesmæssige problemstillinger indenfor evaluering og evalueringspraksis i skolen og i egen organisation
• At anvende resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde inden for evaluering til at udvikle evaluerings- og ledelsespraksis i egen organisation
• At lede, designe, gennemføre og dokumentere evalueringspraksis i egen organisation
• At konstruere en evalueringskultur
• Strategisk anvendelse af relevante evaluerings- og kvalitetsudviklingskoncepter og værktøjer
• At lede organisatorisk læring, skoleudvikling og professionalisering gennem evalueringstiltag og samarbejde med relevante aktører

 

Baggrund
I1993 blev den seneste reform af folkeskolen gennemført, her blev lovkrav om løbende intern evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og undervisningsdifferentiering introduceret.I 2003 blev der ved en lovændring indført Fælles Mål for undervisningen. I 2006 er lovgivningen blevet uddybet, og det drejer sig om styrkelse af evalueringskultur og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv. Siden er elevplaner og offentliggørelse af landsresultater af test der skal styrke evalueringskulturen blevet tilføjet. Det drejer sig bl.a. om, at alle elever på samtlige klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger om den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. Lovændringen indeholder også en bestemmelse om offentliggørelse af de samlede landsresultater af test. Det vil bl.a. ske i form af en national præstationsprofil.


Kommuner og skoler får på denne måde et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, og som giver viden om, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat. Kommunalbestyrelser og skoleledere vil blive informeret om skolens resultater af testene set i forhold til landsresultaterne.
Lovgivningsarbejdet er inspireret af de seneste års analyser af. Der er i analyserne af folkeskolen - og ikke mindst i OECD-reviewet fra 2004 - blevet peget på en række styrker og svagheder ved folkeskolen. I reviewet tillægges udviklingen af en evalueringskultur central betydning for udviklingen i den danske folkeskole: ”Men dette er sikkert den enkeltforandring, det er vigtigst at opnå, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får virkning, og standarderne kan hæves."


Reviewets udpegning af svagheder ved evalueringskulturen i folkeskolen understøttes af Danmarks Evalueringsinstitut rapport fra 2004, der viser, at indsatsen med løbende evaluering i den danske folkeskole ikke lever op tilen række centrale kriterier.
På denne baggrund fokuserer man på ledelsen som central strategisk aktør i udviklingen af en egentlig evaluerings- og kvalitetsudviklingskultur i folkeskolen.


Indhold og fokus
Organisations- og ledelsesteoretiske perspektiver
Evalueringskoncepter og evalueringsværktøjer
International og national forskning og evalueringstraditioner
Organisatorisk læring, kvalitetsudvikling og professionalisering af skolen
Strategisk ledelse, beslutningsprocesser og konflikthåndtering i relation til evalueringsproblematikker
Samarbejde med relevante interessenter, PR og branding.


Kursusplan
Der undervises 6 mødegange af ca. 6 lektioner.

 

Oversigt over lektioner og indhold
1. mødegang
Præsentation. Modulets formål, mål og indhold. Modulets undervisnings- og arbejdsformer samt eksamensform.
• Om skoleledelse, dannelse, udviklings- og evalueringsdiskurser. Uddrag fra:
Qvortrup, Birthe og Lars (2006): Ledelsens mirakel: om skoleledelse i et vidensperspektiv.
Schmidt, Lars Henrik: Diagnosis
Dahler-Larsen, Peter (2006): Evalueringskultur: et begreb bliver til.
Læringsmiljøer i folkeskolen: Samspillet mellem læringssyn. (2006)Danmarks Evalueringsinstitut
Materiale fra EMU og @valuering.uvm.dk

 

2. mødegang
• Evalueringsteoretiske paradigmer – mellem kontrol og læring
Dahler Larsen, Peter: Den rituelle refleksion
Dahler Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Katrine (red.) (2003): Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag
Krogstrup, Hanne Katrine (2003): Evalueringsmodeller. Systime

 

3. mødegang
• Evaluering set i et læringsperspektiv (OL, DLO)
Bottrup, Pernille (2003): Læringsrum i arbejdslivet. Forlaget Sociologi
Elkjær, Bente & Lysgaard, Anne-Grethe (2002): Med Læreprocessens Blik. Samfundslitteratur.

 

4. mødegang
• Evaluering set i et organisations- og ledelsesteoretisk forandringsperspektiv
Borum, Finn (2003): Strategier for organisationsændring. Handelshøjskolen forlag.
Jacobsen, Dag Ingvar (2005): Organisationsændringer og forandringsledelse. Samfundslitteratur.

 

5. mødegang
• Magt, modstand og evaluering
Alrø Olesen, Lars og Jansen, Palle Isbrandt (2006): Skoleledelse: organisation, magt og forandring.
Thylefors, Ingela & Lenneer-Axelson, Barbro (2004). Arbejdsgruppens psykologi. Hans Reizels Forlag.
Haslebo, Gitte (2005): Relationer i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag

 

6. mødegang
Evalueringskoncepter og evalueringsværktøjer
Krogstrup, Hanne Katrine (2003): Nye veje i evaluering. Systime
Rieper, Olaf (red.) (2006): Håndbog i evaluering: metoder til at dokumentere og vurdere.
Madsen, Claus(red.) (2006): Evalueringsfaglighed i
skolen.


Undervisnings- og arbejdsform

Der veksles mellem forelæsning, oplæg, dialog og øvelser.
Auditorium: Teoretiske og metodiske forelæsninger og oplæg. Disse lægger op til diskussion, dialog og refleksion ifht. egen organisation.
Laboratorium: Deltagerne arbejder i vekslende kompetenceteam og ad hocgrupper med henblik på at skærpe egen og studiekollegers kompetence til; 1) at undersøge og analysere ledelsesmæssige evalueringsproblemstillinger ifht. egen organisation, 2) at identificere muligheder og begrænsninger for udvikling ifht. egen organisation og, 3) at vælge kvalificerede og konkrete strategier til udvikling af evalueringskultur i egen organisation. Desuden anvendes K-teams til at kvalificere lederkompetencer omkring strategisk analyse, design og implementering af evalueringstiltag og værktøjer til organisationsudvikling.
 

 

Evalueringsform
Der arbejdes primært med responsiv, dialogorienteret evaluering samt kompetenceevaluering.

 

Beskrivelse af undervisere
UC ansatte med erfaring med undervisning på diplom i ledelse


 

Kursusmateriale

Litteratur/Links
Qvortrup, Birthe og Lars (2006): Ledelsens mirakel: om skoleledelse i et vidensperspektiv.
Schmidt, Lars Henrik: Diagnosis
Dahler-Larsen, Peter (2006): Evalueringskultur: et begreb bliver til.
Læringsmiljøer i folkeskolen: Samspillet mellem læringssyn. (2006)Danmarks Evalueringsinstitut
Materiale fra EMU og @valuering.uvm.dk
Dahler Larsen, Peter: Den rituelle refleksion
Dahler Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Katrine (red.) (2003): Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag
Krogstrup, Hanne Katrine (2003): Evalueringsmodeller. Systime
Bottrup, Pernille (2003): Læringsrum i arbejdslivet. Forlaget Sociologi
Elkjær, Bente & Lysgaard, Anne-Grethe (2002): Med Læreprocessens Blik. Samfundslitteratur.
Borum, Finn (2003): Strategier for organisationsændring.
Handelshøjskolen forlag.
Jacobsen, Dag Ingvar (2005): Organisationsændringer og forandringsledelse. Samfundslitteratur.
Alrø Olesen, Lars og Jansen, Palle Isbrandt (2006):
Skoleledelse: organisation, magt og forandring.
Thylefors, Ingela & Lenneer-Axelson, Barbro (2004). Arbejdsgruppens psykologi. Hans Reizels Forlag.
Haslebo, Gitte (2005): Relationer i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag
Krogstrup, Hanne Katrine (2003): Nye veje i evaluering. Systime
Rieper, Olaf (red.) (2006): Håndbog i evaluering: metoder til at dokumentere og vurdere.
Madsen, Claus(red.) (2006): Evalueringsfaglighed i skolen.

 

Sidst opdateret 24-08-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube