Mål kommer før evaluering (35 lektioner)

Udvikler
Lektor Mette Løvbjerg, CLEO, CVU København-Nordsjælland.

Resume
Kurset går i dybden med målsætningens processers betydning for en vellykket evaluering.
Mål optræder i de formelle grundlag for folkeskolen og i de mere uformelle og løbende planlægningsprocesser. som både lærere og elever deltager i. Derfor skelnes der i kurset mellem forskellige typer af mål og som konsekvens heraf forskellige evalueringsmetoder.

Introduktion
Kurset henvender sig til lærerteam eller skoler, hvor alle lærere/team skal udvikle praksis i forhold til det at sætte mål.
Selve kurset er af 27 timers varighed. Hertil kommer otte timers arbejde med at besøge en kollegas praksis, selv modtage besøg og holde efterfølgende møder. I alt 35 timer pr. lærer

Kursusmål
• At kursisterne erhverver kendskab til de omverdenskrav, der er til skolen lige nu Hvor kommer evaluerings- og dokumentationsbølgen egentlig fra og hvorfor? Hvordan kan vi forstå og bruge evaluering i daglig praksis?
• At kursisterne får evalueret egen praksis i arbejdet med at sætte mål med det formål at forholde sig analytisk til udviklingsfelter og potentiale.
• At kursisterne erhverver sig indsigt i, at der findes forskellige målkategorier (centrale kundskabs- og færdighedsmål, sociale- og metode mål).
• At kursisterne opnår indsigt i målenes taksonomi og progression.
• At kursisterne opnår indsigt i forskellen på undervisnings- og læringsmål samt sammenhængen mellem disse.
• At kursisterne udover indsigt også opnår handlekompetence i forhold til at arbejde med sammenhængen mellem målfastsættelse, undervisningsplanlægning og evaluering.

Baggrund
Evaluering handler om at udsige noget om noget i forhold til noget andet. Det kan være tidligere præstationer, hvordan andre klarer sig og det kan være i forhold til mål og kriterier.
I forhold til det sidste er det ikke nok blot at tegne med den brede pensel og fx sætte som mål, at klassen og den enkelte elev skal blive bedre til at læse for derefter at melde tilbage til elev og forældre: „Du er blevet bedre til at læse“. Et sådan udsagn kan og vil blive opfattet meget forskelligt. Eleven vil måske tænke: Hun mener, jeg er blevet bedre til at lave lektier. Forældrene tænker måske: Hun læser hurtigere, mens det, læreren mener, er, at hun bedre forstår, hvad hun læser, og hun bruger en fornuftig afkodningsstrategi. Læsning er ikke bare læsning. Den megen fokus på læsning de senere år har da også betydet, at der her er betydelig hjælp at hente, når det drejer sig om at blive mere fokuseret og skarp på, hvad der mere specifikt er målet. LUS er et godt eksempel herpå.

Fælles mål og trinmål skal den enkelte lærer tage udgangspunkt i, når undervisningen tilrettelægges, ligesom det er et krav til den enkelte lærer at stræbe efter, at eleverne når målene. Selvom der er god hjælp at hente her, er et videre arbejde end blot det at skrive målene af, når årsplanen udarbejdes, påkrævet. Når der fx i slutmål for samfundsfag står, at eleverne skal kunne: „Redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt” eller „beskrive de store linier i EU’s historie og opbygning“, eller når der i hæftet om elevens almene kompetencer står: „at eleven skal blive selvstændig“ står læreren tilbage med en stor opgave. Læreren må nødvendigvis reflektere over følgende spørgsmål: hvordan kan jeg forstå det her mål, og hvordan kan jeg relatere det til netop den elevgruppe, jeg står med. Målet skal med andre ord „knækkes“, fortolkes og omsættes til såvel delmål som læringsmål samt til Ydre Nørrebro, Hørsholm, Voldum, Sejs eller hvor man nu yder sin gerning. Først når det arbejde er tilendebragt, giver det menig at omsætte målet til konkret undervisning og gøre det til genstand for læringsorienteret evaluering. Mål kommer derfor før evaluering.

Nedenstående kursus har til formål at sætte fokus på arbejdet med at sætte mål, at omsætte mål til konkret undervisning og først herefter tænke i evaluering. Det drejer sig altså dels om at få afgrænset, hvad man siger noget om, og dels at være tydelig mht. vurderingsgrundlaget eller kriterierne.

Oversigt over lektioner og indhold

> Hent oversigt over lektioner og indhold som pdf

Indhold og fokus
Der vil i undervisningen være fokus på årsplanlægning med udgangspunkt i mål. Kurset kaster lys på, at vi opererer med forskellige målkategorier samt progressionen i dette felt. Vi vil dvæle ved forskellen fra og sammenhængen mellem undervisnings- og læringsmål. Ligesom kurset vil sætte fokus på faglærerens særlige opgave, teamets fælles opgave og sammenhængen mellem disse. Kursisterne vil få mulighed for både gennem øvelser og i konkret planlægning af, vejledning på, udførelse af, samt evaluering af et konkret undervisningsforløb at udvikle nye handlekompetencer i forhold til dette at arbejde med mål. I forlængelse heraf vil vi arbejde med, hvilke evalueringsformer der i særlig grad er velegnede til at udsige noget om forskellige mål og afprøve en metode i praksis.
 

Evalueringsform
Der evalueres løbende i samtale med kursisterne bl.a. ved opsamlingerne. Evalueringskrydset udleveres hver gang og bedes udfyldt ved slutningen af kurset. Der udarbejdes et særskilt skema til slutevaluering.

Beskrivelse af undervisere
Lærerbaggrund. Skal have med børn at gøre og arbejde i praksis med undervisning af børn på en skole og sammen med kolleger. Konsulenterfaring: Skal have arbejdet med udvikling af konkret praksis på mange skoler for herigennem at have kendskab til og erfaring med: Diversitet, modstand mod forandring, tilrettelæggelse af forandringsprocesser, forskellige konsulent roller og positioner og med udgangspunkt heri kunne byde ind med cases eller billeder fra praksis. Relevant videreuddannelse inden for eller viden om, og erfaringer med det at arbejde med mål og evaluering generelt, specifikt skaffet på anden vis.
 

Kursusmateriale

Litteratur/Links
Hans Jørgen Christensen: Evaluering i skolen – et forsøg på overblik og et par påstande
Artiklen sætter fokus på forskellen mellem hverdagsvurderinger og professionelle evalueringer. „vi vurderer hver dag og ofte alt mellem himmel og jord. Når vi gør det, hvorfor er det så så svært at få evaluering accepteret og forankret i skolens praksis?“

Skoleleder og afdelingsleder fra Egedalsskolen: Evaluering – jamen det gør vi da hele tiden
En beskrivelse af evalueringspraksis på en skole, hvor årsplaner er et centralt redskab. „gennemgående testes der meget i dansk og matematik på alle niveauer, og uden den type målinger ville vi famle i blinde.“

Per Fibæk Laursen: De sande kvaliteter – og hvordan man får dem
Artiklen forholder sig til, hvad forskningen kan fortælle os om, hvad der virker. Er det flere test, bedre læreruddannelse, færre elever i klasserne, lærerens professionalisme…. der har mest indflydelse på kvaliteten af undervisningen? „Uddannelsespolitik bliver ført med beskeden interesse for den viden, der faktisk foreligger om, hvordan forskellige foranstaltninger virker.“

Lise Tingleff Nielsen: Hvis alting bare gik som planlagt
Artiklen handler om forskellen mellem den planlagte og praktiserede faglighed. Der præsenteres erfaringer fra et konkret undervisningsforløb. „Pointen i nærværende artikel skulle altså gerne være, at det at udvikle undervisningen ikke udelukkende handler om at overveje og planlægge forud for forløbet – men i lige så høj grad handler om at have fokus på det der sker i undervisningen.“

Peter Dahler-Larsen: Evalueringskultur – et tiltrækkende begreb?
I artiklen fremhæves fem pointer, der er forudsætninger for udvikling af evalueringskultur: Eksperimenter, Fælles sprog, Videndeling, Brug af data; Undgå faldgruber. „Begrebets nærmere indhold er ikke specielt klart, måske netop fordi det er et meget tiltrækkende begreb – det tiltrækker gode og dårlige ideer i omtrent lige stort omfang.“