• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Til download

Kursusbeskrivelsen som pdf

 

Spotkursus: Evaluering og test i geografi (8 lektioner)


Udvikler
Lektor Jette Schmidt, UCN


Resume
Kurset henvender sig til lærere, som underviser i geografi i grundskolen. Evaluering vil i forbindelse med kurset blive knyttet an til kvalitetskriterier og til kompetenceudvikling i geografi. Udgangspunktet tages i geografisk feltarbejde.


Kursusmål
Målet med kurset er, at deltagerne får indsigt i evalueringsformer og evalueringsværktøjer til brug i geografiundervisningen. Deltagerne får lejlighed til at afprøve diverse evalueringsværktøjer i deres daglige undervisning. Erfaringsudvekslingen herfra skal give deltagerne indsigt i, hvilke evalueringsværktøjer, der er brugbare i hvilke sammenhænge


Baggrund
Med folkeskoleloven af 2006 er kompetence, faglig kontinuitet og progression kommet i fokus, hvilket fordrer øget opmærksomhed på evalueringsfaglighed


Indhold og fokus
Fokus vil være på geografisk feltarbejde, hvor der gives eksempler på kvalitetskriterier og på, hvordan evaluering kan sikre kompetenceudvikling. Deltagerne får lejlighed til i grupper at opstille kvalitetskriterier for deres undervisning og at afprøve diverse evalueringsværktøjer til understøttelse af elevernes kompetenceudvikling.


Kursusplan
Kurset tilrettelægges med to kursusgange på henholdsvis 5 og 3 lektioner. Mellem kursusgangene afprøver deltagerne diverse evalueringsværktøjer i praksis


Oversigt over lektioner og indhold
1.kursusgang: 5 lektioner

  • Introduktion til kurset
  • Oplæg om lovgrundlaget for evaluering
  • Oplæg om internationale strømninger vedr. undervisning og evaluering.
  • Definitioner på evaluering
  • Erfaringsudveksling: Hvordan evaluerer deltagerne undervisningen og elevernes kompetencer?
  • Beskrivelse af summative og formative evalueringsformer
  • Beskrivelse af vigtige evalueringsværktøjer til brug i geografiundervisningen.
  • Introduktion til feltarbejdets tre faser: før, under og efter feltarbejdet
  • Eksempler på opstilling af kvalitetskriterier ud fra geografisk feltarbejde
  • Eksempler på, hvordan man kan fremme progression i elevernes kompetence, og hvordan dette kan evalueres


Opgave:
Med udgangspunkt i ”Fælles mål” udformes mindst tre kvalitetskriterier for kursisternes undervisning
i geografi.
Kursisterne vælger egnede evalueringsværktøjer til vurdering af, hvorvidt kvalitetskriterierne opnås.
Kvalitetskriterierne skal tilsammen lægge op til en faglig progression.
Deltagernes erfaringer med evaluering sendes skriftligt pr. mail, hvorefter underviseren udvælger 3 – 4 personer til at fremlægge på kurset.
 

2. kursusgang: 3 lektioner
3 – 4 personer fremlægger deres praktiske erfaringer med brug af diverse evalueringsværktøjer Ud fra deltagernes skriftlige opgave giver underviseren et oprids over deres erfaringer med evalueringsværktøjerne. Dette kædes sammen med diverse teorier om evaluering. Udfyldning af evalueringsskema.


Undervisningsform
Undervisningen vil veksle mellem oplæg, gruppearbejde og erfaringsudveksling vedr. evaluering


Evalueringsform
Evalueringen vil for det første være en mundtlig tilbagemelding fra deltagerne vedr. deres praktiske
erfaringer med evalueringsværktøjer.
For det andet vil deltagerne ved kursets afslutning få udleveret et evalueringsskema.


Undervisere
UC-ansatte


Kursusmateriale
Litteratur:
1. Brinckmann, Henning og Clausen, Ole B. (red.) Projektarbejde og faglighed (kap. 4), Dafolo 2002.
2. Schmidt, Jette og Lehmann, Henning.: Stjernen rundt og andre værktøjer Geografforbundet 1999.
3. Møller, Jens Peter: Omverdensforståelse (kap. 1 og 2). Didaktiske perspektiver og eksempler. Klim 2001
4. Nielsen, Breiting, Andersen (Red.) Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen på lærerseminarierne (S. 13 – 17), DPU 2003.
 

Endvidere kan følgende litteratur anbefales:
Nielsen, Bodil: Faglig evaluering i skolen, Gyldendal 2006
Holm-Larsen, Signe (red.):Hverdagsevaluering, Kroghs forlag 2007
 

Links:
1. www.faellesmaal.uvm.dk
2. http://pub.uvm.dk/2004/oecd/oecd.pdf

3. http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/index.html .

Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube