Spotkursus: Kvalitetssikring (6 lektioner)

Udviklere
Skoleleder Teddy Petersen, Gug Skole, Aalborg Kommune.
 

Resume
Spotkurset henvender sig til skoleledere med en travl hverdag, men med et behov for mere viden om kvalitetssikringssystemer og kvalitetsudvikling for at kunne matche kravene til skoleledelse i Folkeskoleloven af 2006. Spotkurset er berammet til 6 lektioner fordelt på to mødegange med mindst en uge imellem mødegangene.

Formål
At opkvalificere skoleledelser til opgaver i forbindelse med krav om kvalitetsrapporter. Målet er, at deltagerne på kurset får lejlighed til at planlægge kvalitetssikringsstrategi for egen skole samt skabe rum for refleksioner over, hvordan kvalitetsrapporten kan anvendes i udviklingsøjemed med vægt på skolelederens opgaver i den forbindelse.

Baggrund
Den globaliserede verden stiller krav om sammenlignelighed og overførsel af viden og kunnen mellem nationerne. På nationalt plan øges decentraliseringen på alle offentlige ydelser med deraf følgende nationale og kommunale krav om indsigt og dokumentation. Skolelederne oplever derfor i disse år politisk og forvaltningsmæssigt fokus på kvalitetssikring af skolens mangeartede ydelser. Ikke blot om sikring af kvaliteten af skolens kerneydelse – undervisning – men også vedrørende skolens andre opgaver. Alt er i spil. Elevernes undervisningsmiljø, mobbeplaner, skolens bygningsmæssige tilstand, rengøringen osv.
Det er af afgørende betydning, at skoleledelsen forstår sin placering og betydningsfulde rolle i opbygningen af et system for kvalitetssikring på egen skole i spændingsfeltet mellem skolens mange interessenter, og at et system for kvalitetssikring udover de nationale og kommunale muligheder for at få indsigt i skolens hverdag også fremover kan blive et særdeles vigtigt redskab for skoleledelsens arbejde med skoleudvikling.

Indhold
• Kvalitetssystemer består af lige dele kvalitetskontrol, kvalitetsudvikling og dokumentation.
• Bekendtgørelse om kvalitetsrapport. Hvad fortæller den om skolelederens rolle?
• Hvordan forskellige grupper på skolen kan bidrage til kvalitetssystemer?
• Hvordan kan skolebestyrelsen involveres?
• Hvilke procedurer og rutiner kan optimere en systematisk indsamling af relevante data?
• Refleksioner over, hvilke konstitutive virkninger forskellige kvalitetssystemer kan have for skolens pædagogiske virke.

Kursusplan
1. mødegang. Oplæg om begrebet „kvalitet“ med vægt med formidling af forskellige paradigmer og traditioner i feltet. Desuden elementer af baggrunden for interessen for kvalitetssikring samt skoleledelsens placering i spændingsfeltet mellem skolens interessenter. Endvidere vil der blive lejlighed for den enkelte skoles ledelse til alene – evt. i samråd med skoler på samme ståsted – at overveje iværksættelse af egne skridt på egen skole. Opgave med hjem til anden mødegang.

2. mødegang. Oplæg om konkrete kvalitetsrapportdesigns fra forskellige kommuner med fokus på paragraffen om vurdering af de pædagogiske processer. Den enkelte skoles ledelse vil få lejlighed til – efter forberedelse hjemme på skolen – nøjere at få gennemtænkt iværksættelse af egne skridt.

Oversigt over lektioner og indhold
1. mødegang
1. lektion: Oplæg om paradigmer i kvalitetsforskningen. Her skelnes mellem det tekniske, det politiske og det konstruktivistiske paradigme. Dette relateres til udviklingen i den offentlige sektor mellem krav og forventninger til selvforvaltning og central styring. Kvalitetsrapporten placeres i denne sammenhæng. Hvilken type kvalitet og om hvad? Oplægget slutter med teoretisk at placere ledelsen i krydspresset mellem forskellige interessenter i og omkring skolen. Den teoretiske platform er forandringsledelse.

2. lektion: Skoleledere med fællestræk (skolens størrelse, geografisk placering, specialpædagogisk profil) arbejder i gruppe med spørgsmålet om, hvordan den enkelte skole p.t. arbejder med kvalitetsudvikling, og hvilke forventninger gruppen knytter til fremtiden.

3. lektion: Opsamling på gruppearbejde via gruppevis fremlæggelse. Underviseren formidler opgaven, som alle skal løse til den følgende mødegang. Opgaven drejer sig om analyse af aktuel praksis med henblik på udvikling af praksis. I dette indgår overvejelser over skolebestyrelsens opgaver og rolle i arbejdet, og der berettes om, hvilke systematikker på skolen der leverer data til arbejdet. Dagen slutter med evaluering via mindmap over kvalitetssikringsområdet. Disse opbevares af underviser til mødegang 2.
 

2. mødegang
1. lektion: Oplæg om konkrete kvalitetsrapportdesign fra forskellige kommuner med vægt på fokuspunktet om pædagogiske processer. Styrker og svagheder vurderes i forhold til evalueringsparadigmer.

2. lektion: Arbejde i grupper med afsæt i den løste opgave og oplægget. Gruppen arbejder med de repræsenterede skolers konkrete arbejde med kvalitetsrapport og kvalitetsudvikling, således at der bliver tale om et arbejdsmøde. Resultaterne formidles mundtligt.

3. lektion: Minioplæg om evalueringers konstitutive virkninger med henblik på kollektive refleksioner over, hvordan arbejdet med kvalitetsrapporter kan tænkes at påvirke skolens hverdag både positivt, negativt såvel som tilsigtet og utilsigtet.

Afslutning med evaluering med redigering af mindmap samt udfyldelse af evalueringsskema. Se under punktet evaluering.

Undervisningsform
Oplæg fra instruktører, fælles drøftelser og refleksioner samt gruppedrøftelser. Kurset vil blandt andet tage udgangspunkt i konkrete kvalitetsrapportdesign og måder at organisere kvalitetsarbejdet på en skole. Deltagerne må være indstillede på at inddrage egne erfaringer og beskrivelser af egne erfaringer. Herunder kommunale anvisninger på arbejde med kvalitetsrapporter. Mellem mødegangene er der en hjemmeopgave.

Evaluering
Som afslutning på første mødegang udformer alle deltagere en mindmap over kvalitetsbegrebet og kvalitetsarbejdet i egen forståelse af disse fænomener. Mindmaps udgør den faglige evaluering af første mødegang. Der bliver også lejlighed til mundtligt at komme med feedback – hvad har været godt og mindre godt. Anden mødegang redigerer deltagerne med egen mindmap og synliggør på den måde læringstilvæksten. Mindmaps samles ind til analyse. Nedenstående skema går på rundgang i kredsen, og underviseren får mulighed for at aflæse tilfredshed og få nye ideer til forbedring.

Evaluering og dokumentation

• Hvad har været godt ved forløbet? Sæt en / hvis du er enig
• Hvad synes du skulle have været anderledes, eller har du manglet noget? Sæt en / hvis du er enig

Beskrivelse af undervisere
Skoleledere med viden om kvalitetsarbejde og helst en diplomuddannelse i ledelse.
Ansatte ved UC med kvalifikationer i samfundsfag og evaluering. Ansatte i samfundsfag som linjefag, ansatte, der underviser på Diplom i Ledelse samt ansatte i de pædagogiske faggrupper.

Kursusmateriale
Udpluk fra Folkeskoleloven af 2006 om kvalitetsrapporter.
Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) – fra BEK.
§8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt
besluttede indsatsområder samt andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet.

Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på
hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,
herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af:
1. den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes indragelse i undervisningens tilrettelæggelse.
2. samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.
3. den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og
4. undervisningen i dansk som andetsprog.

Heraf fremgår det, hvilke dele af de pædagogiske processer der er særlig vægt på.
 

Litteraturliste
Madsen, Claus(red)(2006): Evalueringsfaglighed i skolen. Unge pædagoger. København.
Jensen, René Glud(2005): Pædagogisk ledelse i praksis. Krogh Forlag. Vejle.
Nielsen, Karen Leth(red)(2006): Når elever får ansvar – om glæden ved at arbejde med mål. Dafolo. Frederikshavn.
EVA(2005): Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut.
Axelsen, Mikael(red)(2003): Målstyring – selvmål eller mål – erfaringer med målstyring.
KLEO, CVU København og Nordsjælland.
Danmarks Læreforening((2006): Kvalitetssystem for folkeskolen – en procesguide. Danmarks Lærerforening. København.
KL udgivelser om kvalitetsrapporten.
Center for Politiske Studier, 2006: Folkeskolen med nye øjne – 22 forslag til udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen.
Hermansen, Mads (red.), 1999: Kvalitet i skolen. Klim.
Hermansen, Mads (red.), 1999: Kvalitet i skolen – praksis. Klim.
Hjort, Karin, 2002: Modernisering af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag.
House, Ernest & McQuillian, Patrick: (1998) "Three perspectives on school reform". I
Hargreaves et al: International handbook of educational change London: Kluwer.
Lovbekendtgørelse nr. 1195, 2006: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og
handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.