Projektideer

Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren beskæftige sig med mange forskellige facetter og niveauer af den kommunikation og de læreprocesser, der foregår indenfor og i relation til sundhedssektoren.

• Det kan dreje sig om den kommunikation og læring, der foregår i det direkte samspil med borgeren som en del af et undersøgelses-, pleje- og behandlingsforløb; situationer hvor der kommunikeres med borgeren i relation til dennes sundhed eller sygdom.
• Det kan dreje sig om den kommunikation og læring, der foregår indbyrdes mellem de professionelle og grupper af professionelle, hvor der kommunikeres om borgeren med det formål at skabe kvalitet, sammenhæng og kontinuitet i dennes undersøgelses-, pleje- og behandlingsforløb.
• Endelig kan der være tale om kommunikation og læring fra sundhedssektoren/de sundheds-professionelle og til borgeren; situationer og sammenhænge, hvor der kommunikeres til borgere f.eks. i relation til kampagner og generel sundhedsoplysning.

I det følgende vil vi gerne præsentere forskellige perspektiver og ideer til projekter på det kommunikative felt i sundhedssektoren. Men ide listen er langt fra udtømmende, så betragt den som et allerførste bud fra vores side. God læselyst.

Vi håber ideerne kan være en kilde til inspiration for dig. Vi har inddelt idekataloget efter følgende kategorier:
 

> Kommunikation, kultur og konflikt

> Læring og sundhedspædagogik

> Borger/patienter, sundhedsprofessionelle og sociale medier

> Kommunikationstræning

> Sammenhængende forløb
> Kommunikation som en del af samarbejdsrelationen og kvalitetssikringen mellem sundhedsprofessionelle

> Pda'er til børn og unge med autisme eller ADHD 
 

Kommunikation, kultur og konflikt

Projektideer:

1. Afdækning af kommunikative udfordringer, der evt. måtte optræde i udarbejdelsen af samarbejdsaftaler med brugerne i socialpsykiatrien
2. Hvordan skabes en kultur på arbejdsstedet for refleksion over anvendt praksis
3. Hvilken betydning har ”den gode historie” for oplevelsen af egen faglighed?
4. Betydningen af kommunikationskompetencer i arbejdet med grupper af patienter
5. Hvordan kan konflikthåndtering anvendes i kollegagruppen
6. Kommunikation om åndelige aspekter i det danske sundhedsvæsen. Hvor stor en betydning har det for patienterne, borgerne og brugerne? Hvor godt er vi som professionelle klædte på til at varetage denne opgave?
7. Patienten i sundhedsvæsenet. I hvilken grad informerer vi patienterne i sundhedsvæsenet om deres pleje og behandling? Hvor gode er vi til at kommunikere i et forståeligt sprogbrug?
8. Kommunikation med pårørende i det danske sundhedsvæsen. Hvordan forholder vi os som professionelle til pårørende? I hvilken grad kommunikerer vi med dem? Eksempel: En standard: Vigtige samtaler med patienten gennemføres professionelt. Se link: http://www.ikas.dk/Sygehuse/Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Patientinformation-og--kommunikation/2.2.1-Vigtige-samtaler-med-patienten-(1/2).aspx     
9. Den etniske patient i sundhedsvæsenet. Hvilke krav stiller en interkulturel kommunikation til de professionelle? I hvilken grad lykkes vores interkulturelle kommunikation?
10. Hvilke kommunikationsmæssige faktorer vurderer den ældre medicinske patient har betydning for at vurdere et forløb som et ”vellykket sammenhængende forløb”
11. Hvilke kommunikationsmæssige faktorer vurderer sundhdsprofessionelle har betydning, for at den ældre medicinske patient vurderer et forløb som et ”vellykket sammenhængende forløb”
12. Hvilke kommunikationsmæssige kompetencer forudsættes det, at sundhedsprofessionelle har for at kunne møde fremtidens (nutidens) patient 2.0?
13. Hvordan passer professionsuddannelsernes uddannelse/undervisning/læring på kommunikationsfeltet med de kompetencer, sundhedsprofessionelle har brug for mht. at kunne møde patient 2.0. Den nye version 2.0 patient dækker over en patient type, der er velinformeret om sin sygdom, har søgt på nettet, stiller krav, er aktiv, deltagende, autonom og kompetent. Patient 2.0 tager ansvar for sig selv, sit liv og sin sygdom og nøjes ikke med at være ekspert på sit eget liv, men er også i stor udstrækning ekspert på den lidelse/sygdom, der søges hjælp til at behandle. Patienterne bevæger sig fra subjektiv erfaring til objektiv viden om deres sygdom. Sociale teknologier på nettet og dermed bl.a. velinformerede patienter forskyder således forholdet mellem patient og professionelle. Dette har konsekvenser for både patient/borger og profesionel)
     

Til top

Læring og sundhedspædagogik

Projektideer:

1. Empowerment. Hvordan arbejder vi som professionelle med begrebet empowerment? Hvilke krav stiller det til den professionelle at arbejde ud fra empowerment begrebet?
2. Sundhedsadfærd. Hvordan arbejder vi professionelle med at påvirke patienternes sundhedsadfærd?
3. Patientuddannelser. Hvilken betydning har det for patienterne at deltage på patientuddannelserne? Hvilke resultater opnås?
4. Forventninger. Hvilke forventninger har de professionelle til patienternes evne til at forandre adfærd og livsstil i tilknytning til diagnosticeret sygdom. Hvilke overvejelser gør de professionelle sig i forhold til information og vejledning?
5. Professionelle anvender en stor del af deres tid på at tilrettelægge rammer for og igangsætte aktiviteter med fokus på at borgeren udvikler handlekompetence i forhold til sundhed og sygdom. Der er imidlertid kun meget ringe viden om, hvad der virker/ikke virker. Eksempel: Hvad siger patienterne? – se f.eks. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP)fra 2009: www.patientoplevelser.dk  
6. Hvordan kan velfærdsteknologi medvirke til, at en gruppe borgere opnår højere grad af selvhjulpenhed og livskvalitet? Robotstøvsuger, toiletbesøg klares af teknologi, anvendelse af mobile it-løsninger i hjemmeplejen - Der efterlyses idéer til, hvordan teknologi eller ændring af arbejdsgange kan aflaste ansatte på det sociale område fra tungt nedslidende arbejde og flytte ressourcer fra administration og praktisk arbejde til f.eks. borgernær omsorg? – se f.eks. Servicestyrelses hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/wm141703 
    

Til top

Borger/patienter, sundhedsprofessionelle og sociale medier

Problemfelt - sociale medier
En vigtig forudsætning for denne opgradering til version 2.0 er de informationsteknologiske værktøjer, der er til rådighed i form af internettet og dermed bl.a. også de nye sociale medier, kaldet web 2.0, (facebook, tvitter, my space, youtube osv) der giver mulighed for at være ydende og ikke kun forbrugende. Web 2.0 er et forum, hvor det er muligt at møde ”de andre”, der har samme interesse (f.eks. sygdom eller lidelse) som én selv. Det giver mulighed for at danne grupper, hvor der kan udveksles viden mm. Se f.eks. http://www.patientslikeme.com/  

Patient 2.0 er således den aktive patient, der opsøger viden på nettet, er selvdiagnostiserende, selvbesluttende og stiller krav til og udfordrer autoriteten og systemet. Web 2.0 er teknologier, hvor brugerne af nettet ikke blot konsumerer indholdet, men også genererer indholdet på internettet. Patient 2.0 er udtryk for en alliance mellem patienter og web 2.0 teknologi.

Projektideer:

1. Hvordan inddrager sundhedsprofessionelle den viden, patient 2.0 har skaffet sig via deltagelse i sociale medier fx facebook, tvitter, my space, youtube eller specifikke online fora.
2. Hvordan oplever patienter, at deres viden fra sociale medier og onlinefællesskaber integreres i samarbejdet med sundhdsprofesionelle?
3. Hvad betyder det for patienter at de kan være ydende i sociale fora på nettet?
4. Hvordan imødekommer sundhedsprofesionelle de ændrede krav, som fremtidens patienter stiller, efter at information om sundhed og sygdom er blevet lettilgængelig for alle gennem informationsteknologi, samt forventningerne om hurtig og bedre behandling?
    

Til top

Kommunikationstræning

Problemfelt - kommunikationstræning

Kommunikation er en af de store udfordringer i sundhedssektoren, og det er et centralt element i alt, hvad der foregår i sundhedssektoren.

• Hvordan opnår vi f.eks., at borgeren/patienten i sit møde med sundhedssektoren føler sig set og mødt som en person med særlige ressourcer, erfaringer, værdier og behov?
• Hvordan får vi en anerkendende tilgang til kommunikationen og samarbejdet med borgere/patienten og i de sundhedsprofessionelles samarbejde med hinanden?
• Hvordan kan kommunikationen mellem tværfaglige samarbejdspartnere i sundhedssektoren forbedres og udvikles?

Udviklingen indenfor sundhedssektoren med ny Sundhedslov, Strukturreformen, Kvalitetsreformen samt den igangværende implementering af det første nationale kvalitetsudviklingssystem, Den Danske Kvalitetsmodel stiller store krav til såvel organisatoriske forhold som til de professionelles faglige og kommunikative kvalifikationer og kompetencer. Op mod halvdelen af klager over sundhedsvæsenet kan henføres til dårlig kommunikation mellem borger/patient og sundhedspersonale. Nationalt og internationalt er der foretaget undersøgelser med enqueter og interviews, der viser, at der ofte er 10 – 20 % af borgerne/patienterne, der finder kommunikationen dårlig f.eks. vurderet på:

• At de ikke føler sig lyttet til, de føler sig afvist eller umyndiggjort
• Modtager modstridende oplysninger, utilstrækkelig information eller fejlinformation
• Er genstand for respektløs eller arrogant behandling

40 % af klager i sundhedsvæsenet handler specifikt om kommunikationsproblematikker (Petersen 2008, Ethelberg 2004, Institut for Sundhedsvæsen 2006, LUP 2009).

UCN´s nyudviklede kommunikationstræningskoncept og laboratorium er udviklet på basis af en færdighedsorienteret tilgang, hvor de sundhedsprofessionelle i sundhedssektoren får mulighed for at træne deres kommunikative færdigheder med udgangspunkt i de selvoplevede kommunikationsdilemmaer og udfordringer, de møder i deres kontakt og samarbejde med borgere og patienter såvel som kollegaer og andre tværfaglige eller tværsektorielle samarbejdspartnere i sundhedssektoren.

Kommunikationstræningskonceptet og kommunikationstræningslaboratoriet baserer sig på Calgary-Cambridge modellen for kommunikationstræning, der er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit ved medicinuddannelsen på Universitetet i Cambridge, England.

Beskrivelse af Calgary Cambridge modellen
Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning er evidensbaseret og anvendes på lægestudiet under den kliniske uddannelse i en række lande. Modellen bygger på de såkaldte Calgary-Cambridge manualer udviklet af Kurtz, Silverman og Draper (1998). Metoden baserer sig på, at indlæring af specifikke kommunikationsfærdigheder skal trænes i tæt sammenhæng med udvikling af andre kliniske færdigheder.

Modellen benyttes i dag på uddannelsesinstitutioner i blandt andet Sydafrika, Australien, Norge, Canada og Spanien (Kurtz, S., Silverman, J., Benson, J. og Draper, J. (2003)). Ifølge udviklerne baserer modellen sig på en række evidensbaserede samtaleteknikker, der dokumenterer, at forholdet mellem læge og patient og dermed i sidste ende behandlingen forbedres, såfremt disse teknikker implementeres i det lægefaglige arbejde (Simpson M, Buckman R, Stewart M, Maguire P, Lipkin M, Novack D, Till J. (1991)).

Der er omfattende dokumentation og erfaring for, hvordan man kan undervise og lære kommunikation systematisk og bevidst – f.eks. ved hjælp af kommunikationsprogrammer som Calgary-Cambridge. Der foreligger også evidens for effekten af træning vha. simulerede patienter, videobånd, små grupper og feedback, som det praktiseres i Calgary-Cambridge metoden (Kurtz 2006) Der er evidens, der støtter afgrænsningen af de specifikke individuelle færdigheder, der præsenteres i Calgary-Cambridge Guidelines. (Kurtz, et al. 2003). Der foreligger forskningsmæssig støtte for vigtigheden af de indholdsmæssige elementer i Calgary-Cambridge metoden, samt at kommunikationsfærdigheder (som i Calgary-Cambridge metoden) generelt trænes mest effektivt i tæt sammenhæng med andre kliniske færdigheder. (Silverman 2009, Spencer & Silverman 2001)

Projektideer:

1. Hvordan oplever studerende ved UCN træning af kommunikationsfærdigheder i kommunikationstræningslaboratoriet ?
2. Hvordan kan træning af kommunikationsfærdigheder i kommunikationstræningslaboratoriet foregå som peerlearning?
3. Hvordan kan træning af nødvendige kommunikationsfærdigheder integreres i grunduddannelsernes undervisning i kernefaglige elementer, fx i forhold til en faggruppes specifikke udredningsarbejde. (eller i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, vejledning, instruktion etc.)
    

Til top

Sammenhængende forløb

Problemfelt - sammenhængende forløb

Sammenhængende patientforløb er en udfordring for det samlede danske sundhedsvæsen og har været en del af den sundhedspolitiske dagsorden i adskillige år. Et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel er at fremme kvaliteten af patientforløb (http://www.ikas.dk).
Et patientforløb kan kort beskrives som summen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som patienten oplever i mødet med sundhedsvæsenet i forbindelse med håndteringen af et givent sundhedsproblem. (Sundhedsstyrelsen, 2002). I artiklen ”Shared care - et bedre forløb for patienten”, argumenteres der for, at Vejen til bedre kvalitet i patientforløbene på de danske sygehuse, skal ske gennem styrket koordinering, kontinuitet, kommunikation og tværfaglighed. (Weimar, 2002)
I forhold til det kommunikative element af patientforløb viser undersøgelser; at op mod 70 procent af alvorlige utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet helt eller delvis skyldes kommunikationsproblemer. (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2007), samt at 40 % af klager i sundhedsvæsenet handler specifikt om kommunikation, og tallet er stigende (Petersen, 2008). Disse tal er dog ikke specifikke i forhold til ældre medicinske patienter.
Med finansloven for 2010 er det besluttet at prioritere behandlingen af ældre medicinske patienter. Det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække best practice og udforme retningslinjer og standarder med henblik på at højne kvaliteten af behandlingen af de ældre medicinske patienter.

Projektideer:

1. Hvilke kommunikationsmæssige faktorer vurderer den ældre medicinske patient har betydning for at vurdere et forløb som et ”vellykket sammenhængende forløb”
2. Hvilke kommunikationsmæssige faktorer vurderer fagfolk har betydning for at den ældre medicinske patient vurdere et forløb som et ”vellykket sammenhængende forløb”
3. Hvordan kan sociale medier og informationsteknologi inddrages som ressourcer mhp. at skabe ”vellykkede sammenhængende forløb”?
    

Til top

Kommunikation som en del af samarbejdsrelationen og kvalitetssikringen mellem sundhedsprofessionelle

Projektideer:

1. Den elektroniske patientjournal
2. IT – fyrtårnsprojekt – elektronisk udveksling af oplysninger om borgerne – Aalborg Sygehus/Aalborg Kommune/praktiserende læger
3. DemensVandrejournalen http://www.kronikerenheden.dk
    

Til top

Pda'er til børn og unge med autisme eller ADHD

Pda'er til "visuelle tænkere"

Pda'er til børn med autisme eller ADHD og de rette hjælpemidler til borgeren. To nye projekter om velfærdsteknologi.
Servicestyrelsen starter to nye projekter, der skal frigøre tid på det sociale område. I begge projekter skal teknologi hjælpe med at gøre mennesker med handicap eller nedsat funktionsevne mere selvhjulpene. Målet er øget livskvalitet og mindre behov for støtte og hjælp i hverdagen.

Pda'er til børn og unge med autisme eller ADHD
Børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) og ADHD er ofte ”visuelle tænkere” og har lettere ved at forstå visuel information frem for ”det talte ord”. Det gør pda-teknologi til et oplagt hjælpemiddel, der kan føre til mindre uvished, usikkerhed og dermed stress og angst hos de unge. Pda'en skal i projektet gøre de unge mere selvstændige og mindske behovet for pædagogisk hjælp.

Optimal tildeling af hjælpemidler
Manglende kendskab til, hvordan hjælpemidler kan afhjælpe den enkelte borgers problemer, betyder, at der ofte tildeles personlig og praktisk hjælp i stedet. I projektet skal øget viden og samarbejde mellem kommuner og leverandører sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler.

Begge projekter har fået tildelt støtte fra Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden).
 

Mere om projekt Pda'er til børn og unge
Mere om projekt Visitation til hjælpemidler

Se pressemeddelelse fra Socialministeriet

Pda'er til børn og unge med autisme eller ADHD se her: http://us1.campaign-archive.com/?u=eff8f6544418d8238727d26b6&id=d707d68bb6&e=a509fb8212