Velkommen til det andet nyhedsbrev fra Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.
I nyhedsbrevet sætter vi fokus på forskellige aspekter og facetter af kommunikation i sundhedssektoren, hvor det overordnede formål er at forbedre kommunikationen om, med og til borgeren. Dette sker gennem mange forskellige typer af aktiviteter og arrangementer, som videncenteret er involveret i.
Siden sidste nyhedsbrev er en del projekter og aktiviteter afsluttet, og nye er naturligvis igangsat.
Du vil denne gang kunne læse om:
> Den nærværende samtale - Temaeftermiddage 2009
> Nyt kommunikationstræningslaboratorium ved UCN
> Fokus på "det relationelle møde" - Et kvalitetsudviklingsprojekt
> Igangværende projekter
> "Demens: Den anden frekvens" - inspiration for pårørende
> Videnceterets efterårstilbud
> Etablering af netværk
Det er fortsat vores mål, at nyhedsbrevet skal bidrage til at udbrede kendskabet til Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren ved at informere om, hvad der sker i videncenteret, samt hvad der generelt rører sig indenfor feltet – kommunikation og læring. Samtidig skal nyhedsbrevet bidrage med ny viden om nye initiativer på området til interesserede læsere.
Vi vil også denne gang opfordre til, at du tager kontakt til os, hvis du har en idé eller et forslag til indhold i et kommende nummer af nyhedsbrevet, som i et eller andet omfang omhandler kommunikation og/eller læring i sundhedssektoren. Du er altid meget velkommen til at kontakte os på email-adressen amo@ucn.dk.
Vi ønsker alle god læselyst.
Her kan du hente en printvenlig udgave af nyhedsbrevet (pdf).
Venlig hilsen
Aase Marie Ottesen, Videncenterleder
Den nærværende samtale – Temaeftermiddage 2009
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren inviterer til 3 temaeftermiddage i efteråret 2009.
At kunne kommunikere på en nærværende måde med borgeren stiller store krav til den professionelle. Hvordan kan vi som professionelle imødekomme de individuelle behov, borgeren har, når vi kommunikerer om emner såsom livstruende sygdom samt eksistentielle forhold som døden, livets mening og Håb? Hvad betyder vores egen personlige holdning til eksistentielle forhold i relation til det, at kunne være til stede og nærværende i samtalen med borgeren.
Rækken af temaeftermiddage vil fokusere på problemstillinger, der tager udgangspunkt i den nærværende samtale i forhold til at skabe en anerkendende kommunikation samt at kunne samtale om eksistentielle forhold med borgeren.
Temaeftermiddagene finder sted i efteråret 2009 fra 13.00 til 16.30 den:
|
Den 28. september 2009 |
| Denne første eftermiddag belyser, hvordan en bevidstgørelse om et større nærvær i såvel arbejds- som privatliv kan have positiv betydning for ens opmærksomhed. At blive mere nærværende i de situationer vi befinder os i, medfører en større evne til at kunne håndtere stressfyldte og vanskelige samtaler. Oplæg af psykoterapeut MPF Ilse Sand og fysioterapeut/Mindfulness Instruktør Pauline V Romme. |
| Tilmeldingsfrist: 7. september 2009 |
|
Den 26.oktober 2009 Anerkendende kommunikation – Patientklager – Understøttende kommunikation. |
| Denne anden eftermiddag belyser de problemstillinger, der eksisterer i forhold til information og kommunikation med patienter i det danske sundhedsvæsen. Hvordan sikres en anerkendende kommunikation, sådan at vi undgår patientklager i forhold til mangelfuld og uklar information og kommunikation. Oplæg af overlæge/souchef i Pt. klagenævnet Agnes Hauberg og lektor/sygeplejerske cand.pæd.psyk Mette Ingstrup samt Lektor, cand.theol., ph.d. Helle Schimmell. |
| Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2009 |
|
Den 25. november 2009 Samtale om eksistentielle forhold. – At være afmægtig med den afmægtige – Håbet i den eksistentielle samtale. |
| Denne tredje eftermiddag belyser samtalen med patienten om de tanker og overvejelser, vedkommende kan have i tilknytning til eksistentielle forhold. Samtaler, der kan omhandle patientens tro, oplevelse af mening, forestillinger om døden samt håb i den sidste tid. Hvordan kan vi lytte og spørge ind til de tanker og følelser, som patienten kan have? Hvordan får vi mod til at være nærværende? Oplæg ved Præst v Kamillianer Gaardens Hospice/i Det palliative Team i Aalborg Ole Raakjær Samt cand.pæd.psyk Bjarne Eiby. |
| Tilmeldingsfrist: 4. november |
Tilmelding
Tilmelding efter ”først til mølle-princip” på www.ucn.dk/Temadage, mail: Ilt@ucn.dk eller telefonnummer 96 33 14 35.
Pris: 975 kr. for deltagelse i alle 3 temaeftermiddage. 350 kr. for deltagelse i en enkelt temaeftermiddag.
– samlet tilmelding muligt.
> Program for temaeftermiddagene som pdf
Nyt kommunikationstræningslaboratorium ved UCN
Kommunikation er en af de store udfordringer i sundhedssektoren, og det er et centralt element i alt, hvad der foregår i sundhedssektoren.
- Hvordan opnår vi f.eks., at borgeren/patienten i sit møde med sundhedssektoren føler sig set og mødt som en person med særlige ressourcer, erfaringer, værdier og behov?
- Hvordan får vi en anerkendende tilgang i kommunikationen og samarbejdet med borgere/patienten og i de sundhedsprofessionelles samarbejde med hinanden?
- Hvordan kan kommunikationen mellem tværfaglige samarbejdspartnere i sundhedssektoren forbedres og udvikles?
Forbedring af kommunikationen og samarbejdet i sundhedssektoren gennem udvikling af et kommunikationstræningskoncept
Her i 2009 vil videncenteret have særlig fokus på udvikling af de sundhedsprofessionelles og de studerendes kommunikative færdigheder, idet videncenteret varetager projektledelsen i forbindelse med udvikling af et kommunikationstræningskoncept samt etablering af et kommunikationstræningslaboratorium ved UCN.
Kommunikationstræningskonceptet og kommunikationstræningslaboratoriet udvikles med baggrund i Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning, der er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit ved medicinuddannelsen på Universitetet i Cambridge, England. Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning er evidensbaseret og anvendes på lægestudiet under den kliniske uddannelse.
Kommunikationstræningskonceptet udvikles på basis af en færdighedsorienteret tilgang, hvor de sundhedsprofessionelle i sundhedssektoren og studerende får mulighed for at arbejde målrettet med at koble teoretisk viden om kommunikation med de kommunikationsmæssige problemstillinger, de møder i deres kontakt og samarbejde med f.eks. borgere/patienter, med kollegaer samt tværfaglige – og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Kommunikationstræningskonceptet tilpasses det danske sundhedsvæsen og vil basere sig på:
- Brug af praksiseksempler og virkelighedsnære cases, med udgangspunkt i kommunikationsmæssige problemstillinger, udsprunget fra de sundhedsprofessionelles praksis i forbindelse med kommunikation og samarbejde.
- Videooptagelse af kommunikationssituation mellem en sundhedsprofessionel og en skuespiller, der forinden er instrueret til medvirken i en aktuel kommunikationsproblematik. De anvendte skuespillere vil være trænede skuespillere, der uddannes til at ”spille” forskellige patientroller, frem for at det er de sundhedsprofessionelle selv, der agerer borger/patient under videooptagelserne af kommunikationstræningen.
- På baggrund af videooptagelsen gives gruppevejledning til deltagerne. Vejledningen varetages af en uddannet facilitator, som leder kommunikationstræningsprocessen. Facilitatorerne er undervisere med særlige kompetencer indenfor kommunikation, vejledning og supervision.
Kommunikationstræningslaboratoriet, der fremover skal danne rammen om kommunikationstræning i University College Nordjylland, indrettes med IT–udstyr, der giver mulighed for anvendelse af videooptagelser, proces- og konceptmanualer og har tilknyttet skuespiller- og facilitatorkorps. Der etableres endvidere elektronisk opbevaring af videooptagelser og de sundhedsprofessionelles og de studerendes portfolier, så der er mulighed for at se tilbage på og fagligt reflektere over den enkeltes udviklingsforløb.
Det er planen, at kommunikationstræningskoncept og laboratorie kan tages i brug i foråret 2010.
Hvordan kan praksis anvende kommunikationstræningskoncept og laboratorium?
Kommunikationstræningsforløb kan udvikles, planlægges og gennemføres, så det kommunikationsfaglige indhold har fokus på netop de udfordringer og kompetencer, der er særligt relevante i en given praksis – f.eks. for en medarbejdergruppe på en sygehusafdeling, i plejeboligmiljøer, i hjemmeplejen, på sundhedscentre, i daginstitutioner, for ledergrupper eller for en gruppe af tværfaglige – og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Indholdsmæssigt kan kommunikationstræningsforløb skræddersyes efter f.eks. særlige sundhedsfaglige kommunikationsudfordringer, som kan henvende sig til forskellige medarbejdergrupper indenfor sundhedsvæsenet – eksempelvis:
Kommunikation mellem borger/patient og de professionelle:
- Den anerkendende samtale
- Den motiverende samtale i forbindelse med ændring af sundhedsadfærd
- Kommunikation og samarbejde med den alvorligt syge og døende patient og de pårørende
- Udskrivningssamtalen, der sikrer et sammenhængende forløb for patienten og de pårørende
Kommunikation med kolleger:
- Det konfliktfyldte samarbejdsmiljø
- Kollegial supervision og vejledning
- Coaching
Kommunikation mellem tværfaglige samarbejdspartnere:
- Udvikling af teamsamarbejde
- Konflikthåndtering
Hvis du og dine kollegaer kunne have interesse i at få et kommunikationstræningsforløb tilrettelagt ud fra det nyudviklede koncept, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt os på: amo@ucn.dk
Læs mere om Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning:
Silverman, J., Kurtz, S. Skills for Communicating with Patients. Radcliffe Publishing Ltd, 2005. 2nd ed.
Kurtz, S., Silverman J.:Teaching and Learning Communication Skills in Medicine. Radcliffe Publishing Ltd, 2005. 2nd ed.
Fokus på ”det relationelle møde”- Et kvalitetsudviklingsprojekt
Videncenteret har i samarbejde med Rebild Kommune og Marte Meo terapeut Bente Weberskov gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt i perioden fra juni 2008 til juni 2009.
Projektets formål har været at sætte fokus på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, for derigennem at give medarbejderne indsigt i og redskaber til at kommunikere med personer med demens på en for begge parter anerkendende måde.
I projektet har fire af kommunens demens boenheder medvirket. Medarbejderne i hver boenhed har gennemgået et udviklings – og læringsforløb af 47 timers varighed over ca. 3 måneder. Forløbet er afviklet med afsæt i medarbejdernes daglige praksis.
Formålet med udviklings – og læringsforløbet har været at udvikle kvaliteten i samspillet mellem personen med demens og medarbejderne, med fokus på:
- Udvikling af livskvalitet, integritet og trivsel hos personen med demens.
- Udvikling af medarbejdernes kommunikations – og samspilskompetencer.
- Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.
I udviklings – og læringsforløbet har indgået den nyeste viden indenfor udviklingspsykologien – bl.a. Daniel Stern samt Tom Kitwoods psykologiske forståelse af demens og demensomsorg, der kobles med Marte Meo Metoden. Fokus har været på personen og det socialpsykologiske miljø, som forudsætter, at omsorgsgiveren/medarbejderen har en anerkendende og positiv tilgang til interaktionen med personen med demens.
Omdrejningspunktet i udviklings – og læringsforløbet har været Marte Meo Metoden, der er anvendt som vejlednings– og supervisionsmodel til udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer og som kommunikations– og samspilsmetode i forhold til personerne med demens. Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft og refererer til, at alle mennesker rummer potentialer for udviklingsstøttende dialog og samspil. Marte Meo Metoden er baseret på analyse af videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer fra medarbejdernes egen praksis. I projektet har i alt 9 beboere og 9 medarbejdere medvirket i videooptagelser.
I forløbet har hver medarbejdergruppe sammen med deres daglige leder, ved afslutning af forløbet, udarbejdet en handleplan for, hvordan de fremover vil sikre forankring og implementering af deres nye viden og de nye færdigheder i deres praksis.
I udviklings – og læringsforløbet blev det gennem brug af videoklip fra deltagernes egen praksis meget tydeligt for medarbejderne, hvor stor betydning den anerkendende tilgang har i demensomsorgen, samt at medarbejdernes sanselige opmærksomhed og nærvær i relationen med personen er essentiel. Det er endvidere blevet meget tydeligt for medarbejderne, at selv små ting kan have betydning for, at ”mødet med personen med demens” lykkes eller ej, og for at relationen virker udviklingsstøttende.
Distriktsleder Gitte Tougaard har følgende overvejelser og vurdering af forløbet i demensboenheden ved Terndrup Ældrecenter:
|
” Det har været en gave for stedet og gruppen at have været med i lærings – og udviklingsforløbet. Især har det været godt for de forskellige vagter at lære af hinanden gennem filmoptagelserne.
”Som leder har dokumentationen fra videooptagelserne vedrørende beboernes behov givet mulighed for relevante faglige begrundelser med udgangspunkt i et fælles sprog, at kunne argumentere for en bedre visitation. Dermed skabes der mulighed for en bedre bemanding i demensafsnittet, så der netop bliver tid til ” at vente”, ” at følge initiativ ”. Marte Meo Metoden bliver et kraftfuldt redskab til at forbedre forholdene for de demente borgere på ældrecentrene!”. |
Projektets lokale tovholder Marianne Finderup, der har medvirket ved alle udviklings – og læringsforløbene har følgende overvejelser og vurdering:
| ”Interessant, spændende og lærerigt at kunne følge den udvikling, der følger med et så intenst forløb for de deltagende medarbejdere og ledere. Ligeledes at se ”hvordan teori og praksis kommer nærmere hinanden” via den proces, der sker for gruppen af medarbejdere og den proces, der sker for den enkelte medarbejder. Jeg tænker, at udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer via brug af Marte Meo metoden – har en positiv afsmittende virkning på beboernes livskvalitet - tilpashed og livsglæde. Ligeledes virker dette positive samspil med beboerne igen positivt tilbage på medarbejderne, der glædes over dette i deres arbejde”.
”Jeg mener generelt, at alle deltagende medarbejdere har fået redskaber og noget positivt med sig ved at være med i lærings – og udviklingsforløbet. Måske har særligt de medarbejdere, der direkte har deltaget i videooptagelser, arbejdet særligt intenst med Marte Meo principperne - og derved fået meget ud af forløbet.
”Det vil fortsat være væsentligt, at man i demensboenhederne i dagligdagen er meget opmærksom på den udarbejdede handleplan - dvs. hvad det er, man i fællesskab har aftalt. Det er vigtigt, at medarbejderne og ledere har Marte Meo ”på dagsordenen”, og at man via refleksion omkring de enkelte beboere ”springer ud i” at bruge termer / ordene fra den teori, der er blevet introduceret igennem lærings – og udviklingsforløbene, – og som de ligeledes har arbejdet med i praksis via tilbagemeldingsmøderne”. |
Projektet finansieres via midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje.
Evalueringsrapporten fra projektforløbet vil her i efteråret blive tilgængelig her på videncenterets hjemmeside.
Igangværende projekter
Forebyggelse af psykisk nedslidning gennem udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer
Udviklingsprojekt, der gennemføres i Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Centerleder Sigrid Eriksen, der er projektleder for det samlede projekt i kommunen samt Marte Meo terapeut Bente Weberskov.
Projektets formål og succeskriterier:
- At udvikle medarbejdernes samspilskompetencer gennem undervisning i væsentlige teorier og praksisorienteret læring ud fra analyser af videoklip fra personalets egen dagligdag.
- At medarbejderne tilegner sig viden om relationens betydning for oplevelse af trivsel, integritet og selvværd hos personen med demens.
- At medarbejderne oplever færre psykiske overgreb fra beboerne med demens – målt gennem, at der bliver anmeldt færre krads og andre fysiske gener i plejesituationer.
Projektet gennemføres i perioden fra marts til oktober 2009. Målgruppen for projektet er alle fastansatte i demensafsnit og demensdagcentre i Vesthimmerlands kommune – dvs. i alt 80 medarbejdere fordelt på 4 hold. Projektet finansieres via midler fra Forebyggelsesfonden. I december 2009 vil evalueringsrapport fra projektet være tilgængelig på videncenterets hjemmeside. I næste Nyhedsbrev fra videncenteret vil centerleder Sigrid Eriksen fortælle om projekterfaringerne – herunder også om, hvordan de i kommunen sikrer forankring og den fremtidige implementering af projektet i den daglige praksis.
Kommunikationen mellem professionelle og brugere
Udviklingsprojekt, der vedrører udvikling af metoder til kvalitetsudvikling af kommunikationen mellem professionelle og brugere i den sundhedsfaglige kliniske praksis. Projektleder er Annegrethe Nielsen, underviser ved jordmoderuddannelsen. Projektet er finansieret af University College Nordjylland.
Brugernes oplevelse af at blive udredt for demens
Kvalitetsudviklingsprojekt med titlen, ”Hvordan oplever brugerne den Samordnede Demensudredningsmodel i Region Nordjylland?”, der gennemføres i samarbejde med praktiserende læge Hanne Hulgaard, lægehuset i Vodskov og Christine Swane, mag.art. i kultursociologi, ph.d. og direktør for EGV fonden. Projektet finansieres via midler fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Nordjylland.
Neuropædagogik anvendt i ældreomsorgen
Neuropædagogisk projekt med deltagelse af tre ældrecentre i Hjørring Kommune. Projektet gennemføres i samarbejde med underviserne Anni Mortensen, Inger Ottesen og Elisabeth M. Andersen, der står for den Specialpædagogiske efteruddannelse i Neuropædagogik og neuropsykologi ved University College Nordjylland. Projektet finansieres via midler fra Velfærdsministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje.
Musikterapi og terapeutiske kommunikations – og omsorgsmetoder
Projekt om musikterapi og videreudvikling af terapeutiske kommunikations - og omsorgsmetoder, der gennemføres i et samarbejde med musikterapeut Hanne Mette Ochsner Ridder, Ph.d., lektor i musikterapi og gerontologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Der er søgt midler til projektet igennem Sygekassernes Helsefond.
Udgivelsen ”Demens: Den anden frekvens” - inspiration for pårørende
Videncenterleder Aase Marie Ottesen og Marte Meo terapeut Bente Weberskov har skrevet det faglige indhold til en bog, der indgår i multimedieproduktionen: ”Demens: Den anden frekvens” udgivet på Forlaget Fænø Lighthouse.
Multimedieproduktionen består af:
- En bog, der anviser nye veje til, hvordan pårørende kan få et bedre samvær med den demensramte. Forskellige teorier og metoder – herunder beskrives Marte Meo Metoden, for at sætte demens ind i en meningsfuld og let tilgængelig sammenhæng for den pårørende.
- En cd, der giver en musikalsk og digterisk oplevelse af den demensramtes verden. Der er bl.a. bidrag fra forfatteren Jørgen Leth og rapperen Per Vers.
- En antologi med digte og fortællinger, som supplerer cd´en. Den giver bl.a. inspiration til forståelse af den demensramtes oplevelsesverden.
- En DVD, der viser konkrete optagelser af demensramte på et plejehjem. Den illustrerer, hvordan unikke og livsbekræftende resultater kan opnås, hvis der tages udgangspunkt i nuet og den demensramtes egen oplevelsesverden ved brug af Marte Meo Metoden. DVD- en indeholder seks film, der er blevet til i et samarbejde med demensboenheden, ”Under Bøgen” på Skovgården i Hadsund og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. To personer med demens, to pårørende og to medarbejdere har stillet sig til rådighed for videooptagelserne.
Her små uddrag fra bogen til inspiration:
| ” Vi vil så gerne ha, det hele er, som det var. Men det er det ikke. Vi leder efter klare øjeblikke, der var som dengang. ”Hun var lidt fjern”, hedder det sig. ”Måske skulle vi besøge hende på et andet tidspunkt”. Hele tiden jager vi ”det klare øjeblik” – hvor tingene er, som vi vil ha`det. Det klare øjeblik er dit – ikke den demensramtes!” |
| ”Hvis man i samværet med personer med demens bliver ved med at forvente det samme som tidligere, lykkes samværet ikke. Det kan blive svært og pinagtigt. Tør man derimod at være menings- og betydningsskabere i det NU, som netop eksisterer, kan der opstå nye veje og muligheder for samvær. Klare øjeblikke kommer ud af den respektfulde samtale. En samtale, der handler om det, der er her og nu. Den opstår, når vi følger den demensramtes initiativ – uanset hvor lille det er. Og holder op med at være så optaget af vores egen rolle, men i stedet følger den demensramte. Måske kommer der endda nye klare øjeblikke, som vi ikke havde forestillet os. Et klart øjeblik har ikke noget med den demensramtes hukommelse at gøre, men er det øjeblik, vi føler nærvær med vores nærmeste. Samværets frekvens.” |
| ” Demenskanalen modtager bedst NU´er. Det nuværende øjeblik er ifølge Daniel Stern karakteriseret som et subjektivt oplevelsesøjeblik, der finder sted, før oplevelsen er omsat til ord. Det er lige nu, vi lever vores liv, alt andet er på anden og tredje hånd. Det nuværende øjeblik er en del af længerevarende samvær/samspil, men karakteriseres ved, at de tidsmæssigt er forbløffende korte (få sekunder), og de indeholder essensen af en relation. Det er ofte i disse subjektive oplevelsesøjeblikke, at der kan ske forandring. Personer med demens er helt eller delvist frarøvet evnen til at huske fortiden og forestille sig fremtiden. Nutiden bliver derfor af vital betydning for deres eksistens. Kan vi andre være i nu’et og der sammen med personen med demens skabe nuværende øjeblikke, kan der opstå mange gode stunder. Vi må stille ind på En anden frekvens”. |
”Hvis vi andre skal lære af og acceptere den nye sandhed for personen med demens, må vi undgå at:
- Konfrontere
- Korrigere - MEN lytte og være til stede”.
Se mere om multimediematerialet på: www.demensfrekvens.dk
Videncenterets efterårstilbud
Her i efteråret kan videncenteret tilbyde forskellige kommunikationstrænings – og udviklingsforløb.
Eksempelvis kan nævnes:
Samtalen med patient og pårørende
Formålet med temadagen er gennem kommunikationstræning at styrke deltagernes kommunikationskompetencer i forhold til samtaler med patienter og pårørende.
Der tages udgangspunkt i videooptagelser fra deltagernes egen praksis - dvs. videooptagelser af samtaler mellem personale og borger/patient og evt. pårørende. Videooptagelserne udvælges af arbejdsstedet i samråd med kursusansvarlig.
Tidspunkt: 27. oktober 2009, kl. 8 – 15.
Tilmeldingsfrist: 22. september
Download kursusbeskrivelsen (PDF)
Brug af Dementia Care Mapping – i praksis
For første gang er det muligt at få et DCM basiskursus i Nordjylland, da UCN i samarbejde med Daniæ udbyder uddannelsen.
Basiskurset i DCM har til formål at give deltagerne viden og færdigheder, så de kan gennemføre DCM-observationer og anvende metoden i egen organisation.
DCM – metoden er en kvalitetssikringsmetode, der hovedsagelig er udviklet til at forbedre kvaliteten af omsorgen for personer med demens, men metoden vurderes også anvendelig til andre grupper – eksempelvis udviklingshæmmede og senhjerneskadede personer.
Kurset henvender sig til pædagoger, social - og sundhedsfagligt personale, der i deres daglige arbejde har pleje, omsorgs- og aktivitetsopgaver i forhold til personer med demens eller andre grupper af borgere med lignende funktionsevnetab.
Tidspunkt og omfang:
23. september 2009, kl. 8.30 – 17.00
24. september 2009, kl. 8.30 – 17.30
25. september 2009, kl. 8.30 – 16.30
Tilmelding på mail: amo@ucn.dk
Download kursusbeskrivelsen (PDF)
Etablering af netværk
Videncenteret har ønsker om at etablere relevante faglige og tværfaglige netværk med repræsentanter fra praksis, grund, - efter og videreuddannelserne.
For videncenteret er netværk en metode til at skabe udvikling både hos enkeltpersoner og organisationer. Ved at distancere sig fra hverdagen opstår muligheden for refleksion og kritisk analyse i samværet med andre interessefæller. Herved kan nytænkning og læring opstå af eksisterende praksis.
Fælles for alle netværk er dog muligheden for at sætte fælles læreprocesser i centrum.
Netværk kan dannes på baggrund af:
- faglige interesser (f.eks. sygepleje til alvorlig syge og døende patienter)
- organisatoriske faktorer (f.eks. kommunale arbejdspladsers organisering af sundhedsindsatsen)
- fastlagte opgaver (f.eks. udarbejdelse og implementering af ensartede undervisningsplaner for studerende)
- andre fælles interesseområder (f.eks. brug af videooptagelser i kommunikationstræning af studerende og sundhedsprofessionelle).
Mange forskellige metoder og værktøjer kan praktiseres indenfor rammerne af netværksdannelser. For eksempel kan erfarings – og ideudveksling, kollegial sparring, supervision, workshops, studiebesøg og litteratursøgning og -læsning være oplagt at lægge i et formaliseret netværk.
Netværk kan dannes inden for en organisations egne rammer eller på tværs af organisationer, inden for egen sektor eller på tværs af sektorer og nationalt eller internationalt.
Hvis du har forslag til konkrete netværk eller interesse i at deltage i netværk, vil vi gerne høre fra dig.
Kontakt os på amo@ucn.dk
Aktuelt er videncenteret i gang med at etablere et netværk, der sætter fokus på "Tværfaglig og tværsektoriel kommunikation og samarbejde, der sikrer sammenhængende patientforløb".
Videncenterets fokus
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren er et af mange initiativer University College Nordjylland har iværksat med henblik på at opfylde institutionens forpligtelser ifølge Lov om professionshøjskoler § 5, hvori det er beskrevet, at ”Professionshøjskolen skal (…) udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner”.
Videncentret har til opgave at fokusere og organisere sit arbejde i et tæt og tværfagligt samarbejde med relevante praksis – og forskningsmiljøer med det formål at opnå synergi mellem praksis-, udviklings- og forskningsviden. Arbejdet skal fokuseres og organiseres indenfor områder, hvor der kan opnås en fordel ved at koncentrere, udvide og underbygge viden og kompetencer og gøre dem tilgængelige for flere aktører.
Intern og ekstern videncenterfunktion
Det tværsektorielle og -faglige arbejde organiseres og håndteres bl.a. gennem varetagelse af både en intern og en ekstern videncenterfunktion.
Den eksterne videncenterfunktion handler om at identificere og undersøge behov med henblik på at udvikle ny viden i et tæt samspil med praksis og med afsæt i den eksisterende praksisviden og de sundhedspolitiske målsætninger på området.
Den interne videncenterfunktion har til formål at bidrage til:
- At der sker en systematisk udvikling af grund-, efter – og videreuddannelserne primært i University College Nordjylland, bl.a. gennem inddragelse af studerende og undervisere i videncenterets aktiviteter.
- At der sker en videreudvikling af de interne kompetencer i University College Nordjylland – herunder ikke mindst de tværfaglige kompetencer.
Videncentret skal målrettet arbejde med, at der er en tæt sammenhæng og et dynamisk samspil mellem den eksterne og den interne videncenterfunktion, og at der kontinuerligt er et samspil mellem videncentret, de forskningsinstitutioner og de praksisinstitutioner, der samarbejdes med. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem videncenteret, praksis, undervisere og studerende ved University College Nordjylland. Et samarbejde som fortsat ønskes udbygget og udviklet gennem fælles engagement.
Indsatsområder
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har med afsæt i netop den interne og eksterne videncenterfunktion bl.a. defineret følgende tre faglige indsatsområder:
- Kommunikation og læring i forhold til specifikke målgrupper af borgere
- Træning af kommunikative evner i praksis
- Formidling og uddannelse til borgere
De faglige indsatsområder udspringer af en hensigt om at fokusere indsatsen indenfor et ellers meget bredt felt.
