Nyhedsbrev 3
Velkommen til det tredje nyhedsbrev fra Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.
I nyhedsbrevet sætter vi fokus på forskellige aspekter og facetter af kommunikation i sundhedssektoren, hvor det overordnede formål er at forbedre kommunikationen om, med og til borgeren. Dette sker gennem mange forskellige typer af aktiviteter og arrangementer, som videncenteret er involveret i.
Her kan du hente en printvenlig udgave af nyhedsbrevet (pdf).
Her kan du læse om:
> Ny medarbejder i Videncenteret
> Fortællinger om de vellykkede samtaler i sundhedsvæsenet
> Nærværende samtale et trækplaster
> Kommunikationstræningslaboratorium ved UCN – hvordan er status?
> Narrativ samtalepraksis i studievejledningen
> Dementia Care Mapping i praksis – uddannelse nu mulig i Aalborg
> Hvordan får vi stillet ind på den rigtige frekvens? (Se videoklip fra temaeftermiddag)
> Projektdating - fra dating til varige forhold
> En samarbejdsaftales muligheder og begrænsninger i socialpsykiatrien - et udviklingsprojekt i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune
> Den gode patientkommunikation starter indefra
Vi vil også denne gang opfordre til, at du tager kontakt til os, hvis du har en idé eller et forslag til indhold i et kommende nummer af nyhedsbrevet, som i et eller andet omfang omhandler kommunikation og/eller læring i sundhedssektoren. Du er altid meget velkommen til at kontakte os på email-adressen amo@ucn.dk.
Vi ønsker alle god læselyst.
Venlig hilsen
Aase Marie Ottesen
Videncenterleder
Velkommen til ny medarbejder
Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren
Ole Mygind er 1. november 2009 startet som udviklingskonsulent i Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Ole kommer fra en stilling som underviser på ergoterapeutuddannelsen ved Univerity College Nordjylland, hvor han har været ansat siden januar 2005. Ole er udannet ergoterapeut og derudover har han en masteruddannelse i rehabilitering.
Oles opgaver i videncenteret bliver bl.a. at fungere som sparringspartner og yde bistand i projektforløb, varetage projektledelse og udviklingsopgaver i samarbejde med praktikere, undervisere, studerende, udviklings – og forskningsmiljøer samt patientforeninger. Endvidere at arbejde med udvikling af metoder til brugerinddragelse og brugerinvolvering i forbindelse med IKT understøttede redskaber. De første konkrete opgaver, som Ole er gået i gang med i videncenteret, er at udvikle en model for opsamling og dokumentation af erfaringerne med kommunikationstræning i det nye kommunikationslaboratorium samt etablering af et fagligt videnskabende netværk for sundhedsprofessionelle i forhold til kommunikationsmæssige udfordringer relateret til det sammenhængende patientforløb. Desuden bliver det Oles opgave at stå for videncenterets web kommunikation – eksempelvis hjemmeside og nyhedsbreve.
Ole Mygind fortæller om sig selv
”Jeg er optaget af praksisudforskning, -læring og -udvikling ved hjælp af små skridt. Grundlæggende tror jeg, at der findes en guldgrubbe af god praksisviden, som blot venter på at blive implementeret i praksis. Det handler ikke kun om at skabe ny viden, men nok så meget om at bruge og implementere den viden som allerede findes.
Derfor er min store faglige lidenskab udviklingsprojekter med fokus på videnskabelse, formidling, spredning og allermest implementering af god praksis i relation til arbejds- og hverdagsliv.
Jeg har med afsæt i medarbejderdreven innovation og praksisudforskning deltaget i arbejdet med at udvikle hverdagsliv for gamle i VEGA-netværket i de sidste 10 år, og deltaget i KAWA udviklingsgruppen siden 2005. Jeg har arbejdet med narrativer, livshistoriefortællinger og dagbogsskrivning i forhold til både professionel og personlig udvikling samt været involveret i adskillige tværfaglige forløb ved University College Nordjylland med fokus på sundhedsfremme og rehabilitering. Mit hjerte banker for at fremme tværfagligt samarbejde på grunduddannelserne og i praksis.
Privat bor jeg i Langå ved Gudenåen og nyder de CO2 venlige togture i stillekupeen til Aalborg. Min fritid bruges på at sejle, stå på ski, ro kajak og cykle”.
Fortællinger om de vellykkede samtaler i sundhedsvæsenet
Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, MR
Skriv om en vellykket samtale, der har gjort indtryk på dig. Det kan være samtaler om savn og sorg eller om værdighed, mening, selvbestemmelse eller involvering. Vi ved, at der dagligt finder mange vellykkede samtaler sted i sundhedssektoren. Videncenter for kommunikation og Læring i sundhedssektoren vil gerne samle en buket af fortællinger om disse vellykkede samtaler fra hverdagen i sundhedssektoren.
Videncenteret vil i den anledning udskrive en konkurrence, der retter opmærksomheden på de gode eksempler på vellykkede samtaler, som noget det er muligt at lære af. Vi vil derfor opfordre sundhedsprofessionelle, borgere, pårørende, undervisere og studerende til at skrive om vellykkede samtaler.
Vi vil meget gerne modtage eksempler på vellykkede samtaler fortalt af både ansatte samt borgere, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, fra undervisere og studerende. Kort sagt fra alle, der har noget på hjerte om den vellykkede samtale i sundhedsvæsenet. Det kan være samtaler mellem sundhedsprofessionelle og borger, patienter, pårørende eller samtaler mellem kollegaer.
I 90érne var det populært at skrive dagbog; både kvinder, mænd, gamle og unge blev opfordret til at skrive dagbog på en bestemt dag. Trenden med at skrive sin fortælling lever videre. Sidst er danskerne blevet opfordret til at deltage i et stort EU-projekt om at være europæer http://www.europeanmemories.eu/ . I forbindelse med dette projekt udtaler Mads Haugsted fra DPU: ”Mennesket er ikke menneske uden fortællinger”. Denne påstand overfører vi i dette projekt til ”Sundhedsvæsenet er ikke sundhedsvæsen uden fortællinger”. Forskning viser, at 70 % af alle utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet skyldes manglende eller dårlig kommunikation. Videncenteret vil med dette projekt sætte fokus på de situationer, hvor kommunikationen i sundhedsvæsenet opleves vellykket – for at lære af det gode eksempel.
Vi vil samle eksemplerne på de vellykkede samtaler og publicere dem her i nyhedsbrevet og på videncenterets hjemmeside - for via eksempelets magt at sprede ”den gode samtale praksis”. Får vi beskrivelser nok samles de i en selvstændig publikation. Det er også ambitionen at samle beskrivelserne, så de kan udgøre datamateriale for bachelor- eller master studerende, der er optaget af samtale, kommunikation og læring i sundhedsvæsenet.
De enkelte bidrag skal være skrevet på en måde så personer, arbejdspladser og steder ikke kan genkendes, dog skal redaktionen kende forfatteren.
Der nedsættes et bedømmelsesudvalg. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at fortællingerne kan være et godt eksempel for andre. Vinder fortællingen tildeles en ”samtale pris” samt et gavekort til en god bog.
Vi vil gerne have følgende basisoplysninger knyttet til de enkelte bidrag.
- Alder på de involverede
- Køn på de involverede
- Kontekst for samtalen
- Formål med samtalen
- Sted for samtalen – f.eks. sygehus, kommune eller sundhedscenter
- De involverede i samtalen – f.eks. borger, pårørende, praktikere, studerende og underviser.
Vi ser frem til at modtage din fortælling om den vellykkede samtale. Har du en kollega eller borger i tankerne som, du tror også har en god fortælling om en vellykket samtale, så vil vi bede dig om at videreformidle konkurrencen til dem.
Bidragene sendes til olm@ucn.dk eller Ole Mygind, videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, Hobrovej 85, 9000 Aalborg, senest 1. april 2010. Du må gerne sende flere bidrag, alle bidrag deltager i konkurrencen.
Nærværende samtale et trækplaster
Af Anne Bollerslev, kommunikationsmedarbejder i Fællessekretariatet, University College Nordjylland
UCN’s Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren ramte plet, da de valgte at lade den nærværende samtale være centrum for en række temaeftermiddage i efteråret. Så meget, at videncenterleder Aase Marie Ottesen måtte flytte til det store auditorium på Selma Lagerløfs Vej. Ved hver af de tre temaeftermiddage deltog nemlig omkring 180 personer fra forskellige fag og dele af sundhedssektoren. Der var bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, privatpraktiserende læger, døve ældrekonsulenter, social- og sundhedsassistenter og præster. Størstedelen kom fra Nordjylland, men der var også deltagere fra Midtjylland og Fyn.
- Temaet den nærværende samtale er relevant for en stor gruppe inden for sundhedssektoren. Det er noget, man kan bruge ude i praksis, hvor der kan være problemer med, at patienter og brugere ikke forstår, hvad der bliver sagt, lyder Aase Marie Ottesens forklaring på succesen.
En medvirkende årsag til den store tilstrømning kan ifølge Aase Marie Ottesen også være, at man på sygehusene siden august er begyndt at arbejde med den danske kvalitetsmodel, som betyder, at sygehusene inden for det næste år skal leve op til en række nationalt definerede standarder, bl.a. også for patientkommunikation.
Vi tror vi er gode
For Aase Marie Ottesen er det vigtigt at få sat fokus på den nærværende samtale og dens udfordringer.
- Nærvær og tilstedeværelse har stor betydning for kommunikationen. Bare dét, at du f.eks. tager din frakke af ved et hjemmebesøg, kan gøre en forskel, fordi du derigennem signalerer, at du har tid. Også selv om du ikke bruger mere tid på samtalen. Det opleves bare anderledes, fordi du signalerer, at du er til stede, forklarer Aase Marie Ottesen, der i sit tidligere arbejde inden for demensområdet har anvendt videooptagelser til at forbedre kommunikationen.
- Når man bruger video, bliver det helt tydeligt, hvad man gør, og hvor lidt der egentlig skal til for at gøre det bedre, siger Aase Marie Ottesen.
Sammen med kolleger i videncenteret er hun i øjeblikket i gang med at udvikle et kommunikationskoncept og opbygge et kommunikationstræningslaboratorium, hvor træningssamtaler netop skal optages på video.
I laboratoriet, der er klar til brug til foråret, kan studerende og professionsuddannede blive trænet i kommunikation. Der bliver knyttet et skuespillerkorps til laboratoriet.
Inspirationen til laboratoriet stammer fra et studiebesøg ved Cambridge University sidste år, hvor man har mange års erfaring og evidens for, at kommunikationstræningen virker.
Nærvær er nødvendigt
Hvad siger deltagerne om temaeftermiddagene?
Lotte Rechter, der er fysioterapeut ved Tværfagligt Smertecenter, Anæstesien i Region Nordjylland fortæller:
|
”Jeg meldte mig til kurserne om kommunikation, fordi jeg i mit arbejde med kroniske smertepatienter har en tydelig fornemmelse af, hvor vigtigt mødet med patienten er. Det at være nærværende og aktivt interesseret ind i de problemstillinger, de har, så de føler sig mindre alene og forladt i alt det svære, er helt nødvendigt og ofte også lindrende. Jeg havde et ønske om at få mere viden og dygtighed ind i det felt. |
Gode foredragsholdere
Om temaeftermiddagene tilkendegiver Anders Schou Olesen, der er læge og leder af Tværfagligt Smertecenter, Anæstesien i Region Nordjylland:
|
”På Tværfagligt Smertecenter arbejder vi meget med "kommunikation - og metakommunikation", og da tilbuddet kom, besluttede jeg, at hele klinikken skulle deltage, så vi var 15 personer tilmeldt. Det har stor betydning for os at praktisere nærværende kommunikation i forholdet til smertepatienter, og selv om vi har arbejdet rigtig meget med det, syntes vi, at de foredragsholdere, I havde valgt, var gode, og det måtte vi deltage i. |
Man kan altid blive bedre
Britta Eckhardt, der er sygeplejerske ved Hospice Vendsyssel fortæller:
|
I mit arbejde på Hospice er nærværende kommunikation det allervigtigste i vores job, og det kan man altid blive bedre til og måske få andre synsvinkler på. Jeg fik rigtig meget ud af foredragene - men specielt dagen med Ole Raakjær (”At være afmægtig med den afmægtige”, red.) var god for mig i den situation, jeg står i nu. Og da jeg fik lov til at optage Ole Raakjær på video, har vi mulighed for at bruge det i undervisningen her på hospice i det nye år på en personaleeftermiddag. |
Rosiner og nærvær
Sk
åle med rosiner var stillet frem ved den første af de tre temaeftermiddage om Den nærværende samtale. Flere deltagere fik sig en håndfuld rosiner, før den anden foredragsholder, fysioterapeut og Mindfulness-intstruktør Pauline Voss Romme, gik på. Hun bad deltagerne om at tage én rosin hver og starte med at mærke på den og tænke over, hvordan den føltes. Derefter blev de bedt om at kigge nøje på den, så skulle de dufte til den og til sidst skulle de putte rosinen i munden, smage på den og mærke, hvad der skete i munden. Pauline Rommes eksempel på, hvordan nærvær kræver fuld koncentration var virkningsfuldt. Aase Marie Ottesen fortæller:
”Rosinen smagte helt fantastisk. Flere var enige om, at den smagte mere koncentreret af rosin end normalt. Og mange deltagere sagde bagefter, at de var kommet til at tænke på, hvor lidt fokuserede vi er på smagsoplevelsen, når vi til dagligt spiser, og hvor lidt fokuseret man er på maden”.
Emner ved de tre temaeftermiddage i september, oktober og november:
Nærværende kommunikation
• Nærvær og kontakt
• Mindfulness
Anerkendende kommunikation
• Patientklager
• Understøttende kommunikation
Samtaler og eksistentielle forhold
• At være afmægtig med den afmægtige
• Håbet i den eksistentielle samtale
Læs mere og se materiale fra oplæggene på: www.ucn.dk/kopra
Kommunikationstræningslaboratorium ved UCN – hvordan er status?
Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.
I nyhedsbrev nr. 2 fortalte vi om udvikling af et kommunikationstræningskoncept samt etablering af et kommunikationstræningslaboratorium, der fremover skal danne rammen om kommunikationstræning ved University College Nordjylland. Kommunikationstræningskonceptet og kommunikationstræningslaboratoriet udvikles med baggrund i Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning, der er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit ved medicinuddannelsen på Universitetet i Cambridge, England. Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning er evidensbaseret og anvendes på lægestudiet under den kliniske uddannelse. Kommunikationstræningskonceptet ved UCN udvikles så det er tilpasset det danske sundhedsvæsen og kommunikationstræningslaboratoriet indrettes med IT–udstyr, der giver mulighed for anvendelse af videooptagelser, proces- og konceptmanualer og det har tilknyttet skuespiller- og facilitatorkorps.
Kommunikationstræningskoncept og - laboratorium tages i brug i foråret 2010.
Hvem bliver de første i træningslaboratoriet?
Det bliver deltagerne på et nyudviklet kursusforløb om relationsarbejde i socialpsykiatrien, der bliver de første, der får mulighed for at træne deres kommunikationsfærdigheder i træningslaboratoriet. Kurset starter i uge 10 og er opbygget i tre moduler. Kommunikationstræningen på kurset tager udgangspunkt i deltagernes selvoplevede kommunikationsdilemmaer og udfordringer ved samtaler i egen praksis. Ved kurset: Korttidskontakter og anerkendende kommunikation, som efter – og videreuddannelsen ved UCN udbyder i uge 17 vil deltagerne også få mulighed for at bruge kommunikationstræningslaboratoriet. Endvidere er det planlagt, at der for de studerende ved jordemoder – og ergoterapeutuddannelsen her i foråret 2010 også indgår kommunikationstræning i laboratoriet.
Primo 2010 lægges planerne for, hvilke øvrige grunduddannelser og efter – og videreuddannelsesforløb, der kommer til at træne i kommunikationstræningslaboratoriet i 2010. Endvidere afholdes der her i foråret et introduktions - og undervisningsforløb for det første hold undervisere /facilitatorer, der skal i gang med at anvende koncept og træningslokalet.
Kan praksis anvende kommunikationstræningskoncept og laboratorium?
Kommunikationstræningsforløb kan skræddersyes – dvs. der kan udvikles, planlægges og gennemføres træningsforløb, så det kommunikationsfaglige indhold har fokus på netop de udfordringer og kompetencer, der er særligt relevante i en given praksis – f.eks. for en medarbejdergruppe på en sygehusafdeling, i plejeboligmiljøer, i hjemmeplejen, på sundhedscentre, i daginstitutioner, for ledergrupper eller for en gruppe af tværfaglige – og tværsektorielle samarbejdspartnere. Indholdsmæssigt kan der være forskellige sundhedsfaglige kommunikationsudfordringer, der tages udgangspunkt i – f.eks.
- Kommunikation mellem borger/patient og de professionelle
- Kommunikation mellem kolleger
- Kommunikation mellem tværfaglige samarbejdspartnere
Hvis du og dine kollegaer kunne have interesse i at få et kommunikationstræningsforløb tilrettelagt ud fra det nyudviklede koncept, vil vi meget gerne høre fra dig.
Kontakt kan rettes til: Aase Marie Ottesen: telefon: 72 69 03 29 eller mail: amo@ucn.dk
Narrativ samtalepraksis i studievejledningen
Af Marianne Ibsen, studievejleder ved sygeplejerskeuddannelsen Aalborg, University College Nordjylland
Studievejlederne ved sundhedsuddannelserne har gennem længere tid ønsket et fælles kursus i vejledning som input til yderligere professionalisering af området. Vi undersøgte forskellige teoretiske vinkler på vejledning og besluttede herudfra, at vi ønskede et kursus med udgangspunkt i narrativ metode. Ud fra fortællingen kan vejlederne få indsigt i en del af den studerendes tanker, oplevelser, erfaringer, kultur, holdninger og værdier som en guide til den bedste vejledning.
Kurset blev arrangeret i samarbejde med Aase Marie Ottesen, leder af Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, UCN. Anne Kaaber fra DISPUK blev hyret som underviser. Som forberedelse havde deltagerne hver især sendt en case omhandlende en problemstilling fra studievejlederpraksis og desuden læst to kapitler fra bogen Narrativ vejledning i skolen af John M. Winslade, Dansk Psykologisk Forlag, 2008.
Vi otte studievejledere, der deltog i kurset, oplevede to meget intense og fagligt, socialt og personligt berigende kursusdage. Efter en præsentationsrunde tog vi fat på spørgsmålet om hvilke tanker, ideer og handlinger, vi var blevet inspireret til at gøre ved at læse kapitlerne om narrativ vejledning. Allerede på dette tidspunkt var vi så i gang med at lære det narrative sprog med mange nye ord og nye betydninger af ord. Her skal nogle af dem blot nævnes: fortykning og fortynding, positionskort 1 og 2, eksternaliserende sprog, 4 forskellige vejledningspositioner samt 3 forskellige domæner, hvori vejlederen kan placere sig. En del af den første kursusdag arbejdede vi med vores egen historie, og vi interviewede hinanden omkring Domæner. Næste dag arbejdede vi videre med Den Narrative Metafor og med Bevidning som anerkendelses praksis.
Vejlederens opgaver i narrativ vejledning
I forhold til den narrative vejledning, så lærte vi bl.a. om:
At Spejle den studerende, vise respekt for historien og den studerendes oplevelse af konteksten, at gå på opdagelse i historien og være nysgerrig, selv om vi kan tro, vi kender til en hel del af det, vi får fortalt.
At være bevidst om i hvilket af de 3 domæner samtalen skal foregå i – det skifter dog undervejs i en samtale. De tre domæner er i ikke prioriteret rækkefølge:
Produktion – Handlingens Domæne: Hertil hører vejledning om love og regler. Vejlederen giver gode råd og har ekspertfunktion, og det forudsættes, at der findes bestemte objektive sandheder. Vejledning om f.eks. eksamensregler ligger her.
Æstetikkens – Personlighedens Domæne eller ”synsningens” Domæne: Moral, etik, værdier, holdninger, normer og emotioner er en anden ramme for samtalen i vejledning. Det er væsentligt at huske, at megen ”synsning” bliver pakket ind i fagligt papir – men der findes ingen sandheder, og vejlederens holdning er ikke mere rigtig end den studerendes.
Refleksionens Domæne: I dette domæne er hensigten at skabe refleksion og få øje på nye handlemuligheder. Være neutral og nysgerrig og gå på opdagelse i historien, vi får fortalt. Nysgerrigheden udmøntes i mange åbne spørgsmål til den studerende.
Evaluering og den videre udviklingsproces
De to dage gik alt for hurtigt. Anne Kaaber var en meget spændende og inspirerende underviser, og vi var som kursister meget aktive i rollespil, samtaleøvelser, interview, fremlæggelser og diskussioner - og så var vi meget nysgerrige og havde bunker af spørgsmål. Vi håber på en opfølgningsdag i foråret 2010 – vi skal jo holde den narrative gryde i kog, og ved fælles hjælp implementere det vi lærte i vores studievejlederpraksis. Vi fik selv afprøvet forskellige redskaber til at indgå i dialog med studerende ud fra den narrative tilgang, men en opfølgende kursusdag, hvor vi kan viden dele og få vejledning på vores oplevelser med at anvende metoden , er et stort ønske. Anne Kaaber og Aase Marie Ottesen vil gerne tilrettelægge en opfølgningsdag – vi håber budgettet tillader det i foråret 2010.
Brug af narrativ samtalepraksis i sundhedsvæsenet
Da vi evaluerede kurset, talte vi om, at anvendelse af narrativ samtalepraksis også kunne være aktuelt for forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet. Metoden vil være oplagt at bruge i forbindelse med samtaler med borgere/patienter om forebyggelse af livsstilssygdomme, om at leve livet med kræft, om at være psykisk syg for blot at nævne nogle af de mange områder, hvor samtaler benyttes som led i forebyggelse og behandling.
Hvis du har interesse i at få mere viden om den narrative samtale, så kan følgende litteratur anbefales: Kort over Narrative Landskaber af Michael White. Hans Reitzels Forlag.
Læs mere om DISPUK på www.dispuk.dk
Interesserede i lignende udviklingsforløb kan henvende sig til Aase Marie Ottesen, leder af Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, UCN, Hobrovej 85 Postboks 44, 9100 Aalborg. Mail: amo@ucn.dk
Dementia Care Mapping i praksis – uddannelse nu mulig i Aalborg
- En metode til kvalitetsudvikling af omsorgen for personer med demens
Af Eva Bonde Nielsen, strategisk DCM leder i Norden for University of Bradford England, seniorforsker ved Daniæ, cand. psych.
Det er nu muligt at blive certificeret indenfor Dementia Care Mapping i Aalborg. I et samarbejde med videncenterleder Aase Marie Ottesen, Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren kan vi nu tilbyde DCM – uddannelsen.
Uddannelsesforløbet består af en række selvstændige moduler, som hver især kvalifice¬rer kursisterne til at bruge DCM- metoden på forskellige niveauer, f.eks. som supervisor, evaluator eller underviser. Alle moduler følger nøje de retningslinjer, der er lagt fra Bradford Universitet, som er den officielle DCM- ledelse. Det er muligt at gennemføre hele uddannelsesforløbet i Danmark. Daniæ er godkendt af Bradford Universitet og har dermed rettighederne til at undervise fagfolk i Danmark i metoden.
Uddannelsesforløb i Aalborg
Første uddannelsesforløb i Aalborg afholdes fra 7.juni til 9.juni 2010.
Uddannelsesforløbet er et intensivt tre- dages basiskursus, som afsluttes med en skriftlig eksa¬men. Alle kursister, som består, får udstedt et bevis, hvor det fremgår, at kurset følger retningslinjerne fra Bradford Universitet. Hjemmearbejde under kurset må påregnes. Basiskurset giver deltagerne ret til at anvende metoden inden for egen organisation. Det anbefales, at mindst to personer fra hver organisation deltager.
DCM- uddannelsen henvender sig til personale, som arbejder med personer, der har demens, f.eks. pædagoger, social - og sundhedsfagligt personale, embedsfolk, ledere, psykologer og demenskoordinatorer.
Kursuspris er 6.000 kr., der omfatter DCM manual, bogen: ”Dementia Care Mapping: Principper og praksis”, kursusmappe samt mad og drikke under kurset. Aftensmad og overnatning er ikke inkluderet.
Tilmelding kan ske via mail til Aase Marie Ottesen amo@ucn.dk eller via Daniæ’s hjemmeside: www.daniae.dk, hvor der også kan læses mere om program for kurset samt DCM- metoden.
DCM - En metode til kvalitetsudvikling af omsorgen for personer med demens
DCM- metoden, Dementia Care Mapping, er udviklet af den nu afdøde psykolog og professor Tom Kitwood ved Bradford Universitet, England. Den er siden videreudviklet af Bradford Dementia Group.
Det er en metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvali¬teten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale i fællesrum på for eksempel plejehjem, i demensenheder og dagcentre.
Observationsresultaterne kortlægger blandt andet: Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger, fordelingen af omsorgen blandt borgerne, karakteristika ved omsorgs¬kulturen samt omsorgskvaliteten generelt. Metoden er velegnet som generelt redskab til kva¬litetssikring og -udvikling af omsorgen. Metoden registrer også systematisk personalets kompetencer.
DCM er ikke alene en observationsmetode, men indeholder også en procesudvikling. En vigtig del af DCM processen er blandt andet, at observatør giver en konstruktiv og grundig tilbagemelding om observationsresultaterne til personalet med henblik på at udvikle deres kompetencer og med henblik på i samarbejde at op¬stille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten for borgerne.
Erfaringer med anvendelse af DCM – metoden
Metoden er meget ankerkendt internationalt, og dens anvendelse strækker sig over mange lande verden over. Metoden blev første gang afprøvet i Danmark i Demenscenter Pilehuset, Københavns Kommune i år 2000. Resultaterne fra denne afprøvning viste så positive resultater både for borgere, personale og pårørende, at Daniæ i tæt samarbejde med Pilehuset og Københavns Kommune besluttede at indføre metoden i Danmark. Det første kursus i Danmark blev udbudt i 2002. I 2003 blev der taget en politisk beslutning i Københavns Borgerrepræsentation om, at alle demenscentre i Københavns Kommune skal gøre brug af denne metode. En beslutning, der har været og er til stor glæde for alle demenscentre i kommunen og som gør, at demenscentre i Københavns Kommune kontinuerligt kan vurdere, dokumentere og udvikle omsorgskvaliteten for borgerne og også udvikle personalets kompetencer.
Metoden er også anvendt uden for Københavns Kommune. Gennem årene har forskellige personalegrupper fra hele landet deltaget i vores DCM kurser, men det er første gang, at der nu er mulighed for at deltage i DCM kursus i Aalborg.
Yderligere oplysninger om DCM
www.daniae.dk
www.ucn.dk/kopra
http://www.demenscentret-pilehuset.dk
http://www.brad.ac.uk/health/dementia/DementiaCareMapping
Hvordan får vi stillet ind på den rigtige frekvens?
Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren.
Den 9.december 2009 afholdt Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren en temaeftermiddag om: ”Demens: Den anden frekvens”. Temaeftermiddagen var planlagt i samarbejde med Dorte Lynge Isaksen, leder af demensboenheden Under Bøgen i Hadsund og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Ved temaeftermiddagen blev der sat fokus på, hvordan materialet ”Demens: Den anden frekvens” kan anvendes af både pårørende til personer med demens og fagpersonale. Ved temaeftermiddagen deltog 70 personer, hvoraf der var 14 pårørende og de øvrige deltagere var fagpersoner fra såvel kommuner som sygehuse i Nordjylland samt fra UCN. Der var bl.a. indlæg ved Asbjørn Nors, som er idemanden bag multimedieproduktionen. To døtre, der var blevet videofilmet sammen med deres demensramte pårørende, fortalte om deres positive erfaringer med at have fundet nye veje og måder i samværet med deres pårørende. Personale fra demensboenheden Under Bøgen bidrog også med indlæg om, hvad det har betydet for dem at bruge Marte Meo Metoden og hvordan det generelt har haft en positiv indvirkning på samarbejdet med de pårørende og den gensidige forståelse. Vi fik lov til at optage de pårørendes og personalets indlæg på video, så deres oplevelser og erfaringer kunne formidles til en større kreds af interesserede.
Nedenfor kan du se de fire forskellige videoklip fra dagen. De kommer i følgende rækkefølge:
- Leder Dorthe Lynge Isaksen: Positiv indvirkning på samarbejde med pårørende
- Medarbejder Hanne Molin: Nye veje og måder i samværet med beboerne med demens
- Pårørende Jørga: Der er en livsgnist tilbage, som vi må finde
- Pårørende Birthe: Flere glædesstunder
Hvordan kan materialet bruges?
Ved temaeftermiddagen blev der endvidere udvekslet ideer til, hvordan materialet kan bruges af pårørende til personer med demens og af fagpersonale – her nogen af de ideer og forslag, der blev drøftet:
- Fagpersoner kan bruge det i en konkret vejledningssituation med pårørende
- Ledelse og medarbejdere kan formidle viden ved pårørendemøder gennem materialet
- Pårørende / familien kan sammen bruge det
- I netværksgrupper med professionelle som tovholdere kan materialet bruges som omdrejningspunkt for at afdække behov for viden og udveksle oplevelser og erfaringer
- Når pårørende gerne vil formidle viden om sygdommen og samværsform til omgangskreds
- Inspiration og vejledning til beboer- og pårørende råd i kommuner
- Inspiration til undervisning af både pårørende og fagpersonale.
Kursusbehov
De tilstedeværende pårørende efterlyste mulighed for at få et kursustilbud om brugen af Marte Meo Metoden og den personorienterede samværsform. Gunver Folmand, der er lokal formand for Alzheimerforeningen i Nordjylland og Videncenteret lovede sammen at tage udfordringen op. Hvis du selv er pårørende til en person med demens eller har en person i tankerne, som kunne have et lignende ønske om kursustilbud, vil vi gerne høre nærmere fra dig.
Kontakt kan rettes til: Aase Marie Ottesen: telefon: 72 69 03 29 eller mail: amo@ucn.dk
Demensboenheden Under Bøgen i Hadsund, Aase Marie Ottesen og Bente Weberskov har bidraget til udviklingen af DVD’en og fagbogsdelen i multimedieproduktionen ”Demens: Den anden frekvens”, der er udgivet på Forlaget Fænø Lighthouse.
Multimedieproduktionen består af:
-
En bog, der anviser nye veje til, hvordan pårørende kan få et bedre samvær med den demensramte. Forskellige teorier og metoder beskrives – herunder Marte Meo Metoden - for at sætte demens ind i en meningsfuld og let tilgængelig sammenhæng for den pårørende.
-
En cd, der giver en musikalsk og digterisk oplevelse af den demensramtes verden. Der er bl.a. bidrag fra forfatteren Jørgen Leth og rapperen Per Vers.
-
En antologi med digte og fortællinger, som supplerer cd´en. Den giver bl.a. inspiration til forståelse af den demensramtes oplevelsesverden.
-
En DVD, der viser konkrete optagelser af demensramte på et plejehjem. Den illustrerer, hvordan unikke og livsbekræftende resultater kan opnås, hvis der tages udgangspunkt i nuet og den demensramtes egen oplevelsesverden ved brug af Marte Meo Metoden. DVD- en indeholder seks film, der er blevet til i et samarbejde med demensboenheden, ”Under Bøgen” på Skovgården i Hadsund og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. To personer med demens, to pårørende og to medarbejdere har stillet sig til rådighed for videooptagelserne.
Se mere om multimediematerialet på: www.demensfrekvens.dk
Projektdating - fra dating til varige forhold
Af Jette Andersen, underviser ved ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland,, MSI og Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, MR
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har igangsat et projekt, der har til formål at udvikle en model for, hvordan flere bachelorprojekter kan udarbejdes indenfor problemfelter med relevans for praksis og videncenternes genstandsfelter. Det er projektets mål, at den udviklede model kan anvendes af flere grunduddannelser og af flere videncentre. I første omgang koblede videncenteret sig på en projekt dating model , der er afprøvet på ergoterapeutuddannelsen. Formålet med denne artikel er at beskrive det nævnte projekt samt den aktuelle praksis, der er på ergoterapeutuddannelsen, hvor der i mere end 2 år er blevet gennemført projektdating mellem bachelorstuderende og praksis repræsentanter.
Projektdating på ergoterapeutuddannelsen
Dating er efterhånden en kendt og accepteret fremgangsmåde, når det handler om at bringe to eller flere parter sammen om et fælles interessefelt. Det er et begreb, som ligger i tiden og som er kendt af alle – eller i hvert fald de fleste. I dette lys opstod idéen om projektdating, som en del af bachelorforløbet for et par år siden. Idéen blev født ud fra et ønske om at give de studerende mulighed for at arbejde med problemfelter med relevans for praksis og gerne i et tæt samarbejde med praksis.
De studerendes valg af problemfelter som udgangspunkt for bachelorprojekter udspringer ofte af personlig og individuel interesse. Ved at de studerende kobler sig på eksempelvis videncenterets genstandsfelter sikres et fokus på problemfelter, der er højaktuelle og relevante på et professions - og samfundsniveau.
Det er ambitionen, at de praksisnære projekter kan virke motiverende for de studerende og være inspirerende for praksis. Bachelorprojekter, der ikke er relevante for praksis kan let ende sine dage på en hylde – og der skaber de jo ingen forandring. Sanne Heidemann Lehmann, underviser på ergoterapeutuddannelsen, var den første, der afprøvede konceptet i 2007.
I praksis tilrettelægges projektdating i forbindelse med opstarten på bachelorforløbet dvs. den første dag, hvor de studerende introduceres til forløbet. I opstartsfasen har der været afsat en enkelt lektion til forløbet, men i forbindelse med det seneste forløb i november 2009 valgte vi, at afsætte to lektioner. Dels fordi vi havde mulighed for at invitere en gruppe af de igangværende bachelorer med dugfriske erfaringer fra et samarbejde med praksis og dels fordi der var tre mulige projekter, der skulle præsenteres. Heraf var videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren det ene. Det skal nævnes, at det naturligvis er de personer fra praksis der ’ejer’ projekterne og som ønsker samarbejde med de studerende, som kommer og præsenterer deres projekter og/eller projekt idéer.
I den første lektion lagde den igangværende bachelorgruppe ud med et oplæg om deres erfaringer med samarbejde med praksis – positive som negative. Herefter blev de tre projektemner præsenteret med et oplæg på ca. 10 minutter – en slags ’appetizer’, der har til hensigt at vække de studerendes interesse og nysgerrighed. Herefter blev der åbnet op for ’datingen’, hvor repræsentanter fra de tre projekter var placeret ved hvert deres bord og de studerende gruppevis henvendte sig med uddybende og/eller afklarende spørgsmål. Især ved to af bordene var der trængsel og kø – men tiden vil vise om det også udmønter sig i konkret samarbejde.
Tilbagemeldinger fra de studerende har været positive – de har givet udtryk for, at de synes det er spændende og relevant med samarbejdet med praksis. Dog skal nævnes, at de tilkendegav, at tidsrammen var for stram - de havde gerne set mere tid til selve ’dating’ delen.
Videncenter på dating
Videncenteret valgte at præsentere projektforslag indenfor krydsfeltet mellem: Velfærdsteknologi/hjælpemidler, brugerinddragelse og kommunikation/læring. Altså et krydsfelt præget af videncenterets genstandsfelt koblet med to højaktuelle foki.
Projektforslagene havde rod i problematikker præget af:
- inddragelse af ny teknologi(IKT) i forhold til arbejdsrutiner og opgavefordeling
- borgerens og de pårørendes mulighed for at indhente information om den nyeste faglige viden mht. undersøgelse, behandling, genoptræning og rehabilitering
- forholdet mellem IKT og mulighederne for at opfylde borgernes stigende ønske om medinddragelse
- de sundhedsprofessionelles kommunikationskompetence
- kommunikationens rolle og betydning for borgerens handlekompetence
- fokus på stigende social ulighed og de udfordringer det medfører
- samt et projektforslag der handler om ny teknologi i forhold til innovationsprocesser
Desuden blev der præsenteret to konkrete projekter med fokus på anvendelse af IKT som facilitator af brugerinddragelsesprocesser og/eller dokumentation vha. mobil teknologi, f.eks. mobile probes og et projekt, der handler om kognitive hjælpemidler.
Videncentrets bidrag
Indledningsvis beskrev Aase Marie Ottesen kort relevansen af videncenterets genstandsfelt i forhold til dagens og morgendagens sundhedsvæsen, samt hvorfor vi gerne ville samarbejde med studerende. Hvad videncenteret kunne få ud af makkerskabet og de studerendes udbytte af samarbejdet, nemlig praksisnære og praksisrelevante problemstillinger, formidling af det færdige projekt via videncenterets hjemmeside, kontakt til praksis, udvikling af faget og fokus på højaktuelle - og professionsrelevante problemstillinger.
Videncenteret havde til projektdatingen udarbejdet skriftligt materiale, der kort beskrev mulige projekter indenfor videncenterets genstandsfelt. Til hvert projekt var en kort beskrivelse af baggrund samt forslag til problemformulering.
Der var blandt de studerende stor interesse for videncenterets genstandsfelt. Efter præsentationen af de mulige projekter havde vi kontakt til alle grupper. De studerende ønskede at høre mere om de enkelte projekter, men også at få vores vurdering af deres egne foreløbige projekt ideer, mht. om disse kunne vinkles i forhold til videncenterets genstandsfelt.
Kommunikation set fra de studerendes perspektiv
De studerendes overvejelser omkring at skrive bachelorprojekt indenfor kommunikation og læring handlede bl.a. om, at de selv havde oplevet situationer med borgere og personale, der havde givet anledning til overvejelse om, hvordan kan dette gøres bedre. En gruppe var f.eks. optaget af at skrive bachelorprojekt om, hvordan nye kommunikationsteknologier f.eks. facebook påvirker aktivitetsproblematikker eller kan skabe øget brugerinvolvering. Drøftelserne gik også på om et bestemt problemfelt ville være relevant indenfor videncenterets genstandsfelt, f.eks. om den kommunikation, der foregår mellem en servicehund og en borger kunne være et relevant grundlag for et bachelorprojekt.- set i et videncenter perspektiv - det mente vi ikke det kunne være, men projektet er relevant i andre sammenhænge. Derimod var der andre projekt ideer, der var meget relevante for Videncenterets genstandsfelt. Flere af de studerende var optaget af at komme til borgeren i borgerens eget hjem og i den forbindelse af de kommunikative udfordringer, der kunne være i forbindelse med:
”Hvordan får vi koblet og formidlet vores faglighed i forhold til borgerens hverdagsliv på en respektfuld og accepterende måde”.
De studerende gav udtryk for kommunikative udfordringer i forbindelse med at formidle og kommunikere viden om eksempelvis hensigtsmæssige livsstilsændringer på en måde så borgerens integritet, selvbestemmelse og motivation blev sikret.
Eftertanke
Kommunikation er en tværfaglig og vigtig disciplin, som indgår i alle uddannelser. Men kommunikation udgør ikke specifikt en del af kernefagligheden på uddannelserne, men hører ind under det, der bl.a. bliver kaldt relateret vidensfag. Dette forhold betyder, at kommunikation som omdrejningspunkt for et bachelorprojekt, skal vinkles i forhold til kernefagligheden.
Den videre plan
Som nævnt indledningsvis er det planen at udvikle en model for hvordan flere af de studerendes bachelorprojekter kan udarbejdes indenfor problemfelter, der er relevante for praksis og videncentrenes genstandsfelt. Med de beskrevne erfaringer fra projektdating på ergoterapeutuddannelsen vil videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren tage kontakt til de øvrige grunduddannelser og tilbyde at deltage i et projektdating arrangement i forbindelse med opstart af næste bachelorforløb.
Vi glæder os til at se om dating udvikler sig til varige forhold.
En samarbejdsaftales muligheder og begrænsninger i socialpsykiatrien - et udviklingsprojekt i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune
Af Susanne Livbjerg Bevensee, underviser, lektor og studievejleder ved ergoterapeutuddannelsen, University College Nordjylland, cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Udviklingsprojektet er gennemført i et samarbejde mellem ansatte i socialpsykiatrien og UCN i perioden fra januar 2007 til august 2009. I Aalborg Kommunes socialpsykiatri arbejdes der med samarbejdsaftaler mellem brugere og medarbejdere. Projektet blev iværksat ud fra et ønske om at optimere brugen af samarbejdsaftalerne med fokus på samarbejdsprocessen.
Samarbejdsprocessen indledes umiddelbart ved opstarten af et støtteforløb, hvor professionel anvendelse af kommunikationen er grundlaget for den relation, der efterfølgende skabes.
Når en bruger er blevet visiteret til bostøtte, skal bostøttemedarbejderen på hjemmebesøg og i gang med en nærmere afklaring af støttens indhold. Hos nogle brugere er det klart beskrevet fra rådgiverens side, hvilke ydelser og hvor mange timer, der er bevilget og hos andre er det bostøttemedarbejderen, der sammen med brugeren finder ud af, hvilke ydelser der er relevante at arbejde med. Ofte sker det, at der må justeres i den bevilligede støtte, fordi der viser sig andre behov efter et nærmere kendskab til brugeren. Bruger og medarbejder udfylder i fællesskab en samarbejdsaftale, som bliver udgangspunktet for støtteforløbet. Udgangspunktet for samarbejdsaftalen er således bevillingen og brugerens behov. I praksis har det vist sig, at de positive forventninger til udarbejdelse af samarbejdsaftaler ikke altid opfyldes optimalt.
Formål med udviklingsprojektet
Formålet med projektet har været en kortlægning af den eksisterende praksis med en præsentation af de værdier og betydninger, der er i spil for den enkelte medarbejder i forbindelse med udfærdigelse af en samarbejdsaftale. Dette er fundet interessant, fordi det kan skabe grundlag for udvikling af forslag til ændringer af praksis, som understøtter værdierne.
Deltagere i projektet
Bostøtten Rebildparken og bostøtten Tinghusgade, som er beliggende i henholdsvis Aalborg Øst og Nørresundby har deltaget i projektet. Bostøtten er organiseret under området for Autisme og Sindslidelse, som er en del af Ældre – og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.
Fra de to bostøttesteder har der i alt deltaget 21 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund - bl.a. ergoterapeuter, pædagoger og social - og sundhedsassistenter.
Målgruppen af brugere i bostøtten er voksne med mange forskellige diagnoser eksempelvis skizofreni, affektive lidelser, depression, personlighedsforstyrrelser og OCD, der er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.
Seks medarbejdere og fem brugere har direkte medvirket i projektet ved videooptagelser og interviews, mens øvrige har deltaget i temamøder.
En projektgruppe med fem repræsentanter fra de to bostøttesteder og en medarbejder fra University College Nordjylland, har stået for gennemførelsen af projektet.
Metode
I udviklingsprojektet, der har haft karakter af praksisforskning, blev der anvendt følgende kvalitative metoder: observationsstudier, video interviews og båndede interviews.
Der blev foretaget fem observationer af hjemmebesøg. Observationerne blev varetaget af medarbejderen fra UCN, da hun ikke havde et personligt kendskab til medarbejdernes arbejdsfunktion og kunne på den baggrund notere den undren, som observationen måtte give anledning til. Observationerne havde især fokus på kommunikation, krav til medarbejderne, tidsforbrug, rammer, transport, kontakt, forberedelse og efterbearbejdning af samtalen.
Der blev optaget situationer på video, omhandlende en samarbejdsaftale mellem bruger og bostøttemedarbejder. Optagelserne blev foretaget i brugerens eget hjem. Metoden blev valgt for at fastholde interaktionen, det nonverbale parterne imellem, hvilket efterfølgende kunne give medarbejderne mulighed for at se sig selv og deres samspil udefra, og således tjene som redskab til og udgangspunkt for fælles refleksion. Med refleksiv undren som udgangspunkt blev videoerne gennemset af projektgruppen, og der blev herudfra dannet observationer ud fra 14 hovedoverskrifter. Observationerne blev herefter reduceret til en nettoliste, hvorudfra interviewguiden blev udarbejdet. Der blev herefter afholdt interviews med de fem brugere og de seks medarbejdere, der havde deltaget ved videooptagelserne.
Det interaktionistiske element har haft høj prioritet i forhold til de involverede personalegrupper, som har været aktive medspillere i hele forløbet. De har direkte påvirket processen gennem tre temamøder, hvor de undervejs i processen har taget stilling til data, proces og udviklingsmuligheder.
De indsamlede data blev bearbejdet med det formål at udpege temaer til dybere bearbejdning. Der blev udvalgt følgende temaer: Praksis omkring brugen af samarbejdsaftaler samt samarbejds-aftalernes status. Ud fra projektets problemformulering, blev disse temaer igen opdelt i undertemaerne: Holdning, præsentation og tidsforbrug.
Projektets resultater
Ved gennemførelse af projektet har der vist sig følgende resultater og konklusioner:
- Der er et ønske og behov for en ensartet og målrettet introduktion til brugen af samarbejdsaftalen til alle medarbejdere på bostøtteområdet.
- Der er ligeledes et ønske og behov for, at ledelsen tydeligt tilkendegiver, hvad rammerne er for samarbejdsaftalen – dvs. hvad skal der laves og hvor er det muligt, inden for definerede rammer, at den enkelte medarbejder har handle- og metodefrihed?
- Medarbejdergruppen tilkendegiver et stort ønske om at have handlefrihed indenfor et defineret råderum.
- Medarbejdergruppen ønsker at ansvarliggøre brugerne i større omfang end nu. Dette samtidig med, at der sker en forventningsafklaring mellem bruger og medarbejder om, hvad der skal arbejdes med, og hvordan dette gøres.
Projektrapporten kan bestilles hos slb@ucn.dk
Opfølgning og den videre udviklingsproces
Under projektforløbet og med baggrund i projektresultaterne er der, fra medarbejderside, udtrykt ønske og behov for, at få arbejdet målrettet med kommunikationen og samtalen mellem brugeren og bostøttemedarbejderen.
På baggrund heraf har ledelsen i samarbejde med efter – og videreuddannelsen ved UCN og Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren udviklet et kursusforløb. Kurset er modulbygget og det første hold bostøttemedarbejdere starter på kursus i uge 10,18 og 25, 2010. På kurset får medarbejderne bl.a. mulighed for, med udgangspunk i egne praksiseksempler, at træne deres kommunikationsfærdigheder i det nyetablerede kommunikationstræningslaboratorium ved UCN.
Bostøttens kerneydelser
Bostøtten tilbyder følgende syv kerneydelser:
- Støttende samtaler
- Praktisk bistand i hjemmet ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet
- Hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen
- Træning af sociale og praktiske færdigheder
- Støtte til deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet
- Støtte til at opretholde kontakt til familie og andre i det sociale netværk
- Deltage i fælles samværs –og aktivitetstilbud i et støttecenter
Krav til en bostøttemedarbejders kvalifikationer
Bostøttearbejdet kræver en basisviden om psykiatriske lidelser samt en evne til at arbejde målrettet og struktureret. Det kræver, at man kan arbejde selvstændigt og træffe valg og beslutninger i pressede situationer. Bostøttemedarbejderen skal være i stand til at have mange bolde i luften, at være fokuseret og bevare overblikket. Ikke mindst kræver det gode kommunikative kompetencer. Bostøttemedarbejderen skal også være god til at skabe relationer og tillid. Der skal til stadighed være refleksion i forhold til egen indsats og åbenhed overfor at prøve nye idéer af. Det er bostøttemedarbejderens opgave at motivere brugeren til at tage ansvar for eget liv ud fra de forudsætninger vedkommende har.
Den gode patientkommunikation starter indefra
Helle Petersen, ph.d. Kommunikationsforsker og –rådgiver
Det gælder for enhver arbejdsplads: Hvis den interne kommunikation fungerer, kan det læses på medarbejdernes trivsel, effektivitet og engagement. På hospitalet betyder den interne kommunikation endnu mere – er tonen mellem personalet god, smitter det af på patienttilfredsheden.
”Man kan se det, når de kommer ind til én. Om de er sure eller glade, om de griner ude på gangen. Om de smiler til hinanden. Det virker som om, de har det godt. Og det at de smiler, når de kommer herind – det betyder rigtig meget!” Sådan lød ordene i et patientinterview, jeg aldrig glemmer. De kom nemlig fra en ung kræftsyg kvinde, der døde inden mit forskningsprojekt om den gode patientkommunikation var afsluttet. Jeg har flere gange hørt personale på kræftafdelinger diskutere, ’hvor sjovt’ man kan tillade sig at have det i kaffestuen eller på gangen. Og naturligvis er der en grænse for, hvornår livsbekræftende latter og godmodig drillen kollegaer imellem bliver til plat genfortælling af julefrokostens sene timer, mobning eller ganske enkelt manglende respekt kollegaer imellem. Men latter betyder overskud, og netop det har man som patient brug for.
”Det er beroligende, når de kender hinanden. At man kan høre, de har det godt sammen – så kan det ikke gå helt galt.” Sådan lyder et andet bud på, hvorfor den interne kommunikation er vigtig.
Vi vil mødes af professionelle mennesker, der har gensidig respekt på tværs af faggrænser og specialer. Vores tillid og tryghed vakler, når kirurg og mediciner ryster på hovedet af hinanden, eller når lægen laver himmelvendte øjne af den unge sygeplejerske. Selv de små, måske helt ubevidste signaler lægger vi mærke til som patient. ”Vi har jo ikke andet at lave end at ligge her og lytte til, hvad de går og taler om,” som en langtidsindlagt sagde.
God kommunikation betaler sig
Som patient kan man glæde sig over, at stadigt flere hospitaler ønsker at gøre en aktiv indsats for at forbedre patientkommunikationen. Forskning viser, at god kommunikation mellem personale og patient giver øget patienttilfredshed, færre klager og mere effektiv ressourceudnyttelse. Jo bedre patientkommunikationen er, des bedre forstår og husker man som patient den information, man har fået. Og det giver kortere behandlingstid, færre komplikationer og bedre behandlingsresultater, når man er i stand til at handle efter den givne information. Fra personalets perspektiv giver god kommunikation med patienten mulighed for at stille en mere præcis diagnose og træffe bedre behandlingsbeslutninger. Det giver en faglig og personlig tilfredsstillelse for personalet, der smitter af på trivslen på arbejdspladsen. En afdeling med trivsel har færre sygedage, så igen hænger det interne personaleperspektiv sammen med patienternes oplevelse af overskud.
Hvad er ”god patientkommunikation”?
Hvordan kommer man så ind i denne gode cirkel, hvor både patienter og medarbejdere kan nyde godt af den gode kommunikation? Mange steder er første skridt at tale om, hvad ”god patientkommunikation” overhovedet er. Hvis kommunikationen skal udvikles, skal man være enige om, hvad man udvikler hen i mod.
På et af de hospitaler, der har deltaget i min forskning, kom både personale og patienter til orde i afdækningen af, hvad god patientkommunikation er:
| Patienterne | Medarbejderne |
God kommunikation er, når I
|
God kommunikation kræver, at vi
|
Heldigvis er man enige langt hen ad vejen. Listen viser også, at personalet udmærket ved, hvordan patientkommunikation skal være ideelt set. Intentionen er god og ambitionsniveauet højt de fleste steder – og det er forudsætningen for den fortløbende træning og feedback, der er brug for, hvis man skal have en god kommunikationskultur.
Den vigtige feedback
På et andet hospital observerede jeg kommunikationskulturen på en afdeling med høj patienttilfredshed og en afdeling med lav patienttilfredshed. Formålet var at belyse sammenhængen mellem personalets interne kommunikation og patientkommunikationen. Det markante i afdelingen med den høje patienttilfredshed var, at personalet på dagligt plan diskuterede kommunikation lige så naturligt, som de diskuterede behandling, medicin og planlægning. Man vendte ofte kommunikationsudfordringer med hinanden, og så var man trænet i at give hinanden feedback. Intet lykkes hele tiden til perfektion på en travl hospitalsafdeling, heller ikke på afdelingen med høj patienttilfredshed. Det afgørende er iflg. ledelsen, at man bliver ved med at forsøge. Ledelsen var ikke i tvivl om, at den interne kommunikation var forudsætningen for god patientkommunikation: ”Det er en god idé at starte med at se på den interne kommunikation, for hvis der er problemer med det interne, vil det smitte af på patientkommunikationen. Men det er også langt det sværeste at tage fat på – fordi der er så mange følelser forbundet med det.”
Det kan være svært at give feedback. For hvordan fortæller man en kollega, at hans måde at kommunikere på ikke er hensigtsmæssig? Eller at hun ikke taler ordentligt til en patient? Vores måde at tale på er jo tæt forbundet med, hvem vi er som mennesker – vores egne værdier og menneskesyn. Feedback på vores kommunikation vil meget let blive opfattet som kritik ikke bare af os som medarbejdere men af os som mennesker. Men det at tale om kommunikation – både når den er god, og når den er uhensigtsmæssig – er kernen i en god kommunikationskultur. Og hvis man har et fælles udgangspunkt – en delt viden om, hvad ”god” kommunikation er på lige netop denne afdeling, så bliver det lettere at give feedback.
Der lyttes til patienterne
På mange hospitalsafdelinger kan man se breve fra tidligere patienter, der takker for god behandling. Breve der netop hænges op, så man kan dele den anerkendelse, der er givet. Når patienter skriver med kritik, stiles brevet oftest til hospitalsdirektionen. 40 % af klager i sundhedsvæsenet handler specifikt om kommunikation, og tallet er stigende. Ikke nødvendigvis fordi kommunikationen er blevet dårligere. Snarere fordi vi som patienter har højere forventninger og er blevet bedre til at stille krav om en grundig og respektfuld kommunikation. Den gammeldags autoritetstro for den hvide kittel med overlægeskiltet er afløst af øget indsigt via internettet og patientforeninger. Det får flere og flere ledelser til at indse nødvendigheden af at forbedre patientkommunikationen. Der lyttes med andre ord til patienterne. Og derfor kan både patienter og personale glæde sig over resultatet af den store landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP), som lige er publiceret: www.patientoplevelser.dk. Her kan man se en evaluering af hver eneste hospitalsafdeling, ligesom personalet får adgang til de mange gode og konstruktive kommentarer, patienter har skrevet på spørgeskemaet. Dem kan man nemlig lære af og bruge som den feedback, der er helt afgørende for at udvikle og fastholde en god kommunikationskultur.
Du kan læse mere om Helle Petersen og hendes forskning på www.hellepetersen.dk
Artiklen er tidligere udgivet i Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisations blad nr. 29, januar 2010. Udgivelsen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
