Nyhedsbrev 5
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren
Velkommen til det femte nyhedsbrev, hvor vi sætter fokus på forskellige aspekter og facetter af kommunikation og læring i sundhedssektoren, hvor det overordnede formål er at forbedre kommunikationen om, med og til borgeren. Dette sker gennem mange forskellige typer af aktiviteter og arrangementer, som videncenteret er involveret i.
Her kan du hente en printvenlig udgave af Nyhedsbrev nr. 5 (pdf)
Her kan du læse om:
> Nye udfordringer for videncenterleder
> Kommunikationslaboratorium ved UCN
> Igang med kommunikationstræning? - se hvordan på ucn.dk
> Netværk for undervisere i kommunikation
> Idékatalog til eksamensprojekter
> Vellykkede samtaler i det sammenhængende forløb
> Invitation til videnskabende netværksmøder 2011
> På den grønne gren med U-CrAc
> Kommunikation med fokus på livet i plejeboliger
> Temadag: Længst muligt i egen tilværelse eller …..
> International konference om kommunikation i sundhedsvæsnet
> Nordjysk MerLivs Netværk
> Liv i køkkenet
> Patientens personlige it-redskab Online patientbog
> Ny portal til sundhedsfaglig videnspredning
> Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen
Vi vil også denne gang opfordre til, at du tager kontakt til os, hvis du har en idé eller et forslag til indhold i et kommende nummer af nyhedsbrevet, som i et eller andet omfang omhandler kommunikation og/eller læring i sundhedssektoren. Du er altid meget velkommen til at kontakte os på email-adressen olm@ucn.dk.
Vi ønsker alle god læselyst.
Nye udfordringer for videncenterleder
Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, UCN
Her i videncenterets 5. Nyhedsbrev, som udkommer på videncenterets tre års dag, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige alle mange tak for det positive og meget udbytterige samarbejde igennem de tre år. Personligt og fagligt kaster jeg mig ud i nye udfordringer, i det jeg med virkning fra 1.november 2010 er indskrevet som ph.d. studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Jeg har fået tildelt et mobilitetsstipendium, som betyder, at jeg over en 3-årig periode er ansat ved Aalborg Universitet, hvor jeg har fået mulighed for at gennemføre et ph.d. forløb.
Når jeg er kommet godt i gang med projektet, vil jeg meget gerne videreformidle erfaringer og resultater mv., men her i første omgang en meget kort præsentation af, hvad det er forskningsprojektet omhandler.
Ph.d. projektets titel
Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i et tvær-fagligt forløb til udvikling af personalets musiske og interpersonelle kompetencer med fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens.
Projektets fokus
Projektets fokus er det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, hvor musikterapi er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen. At gøre relationen til genstand for projektet, bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens.
Formål og problemformulering
Gennem udvikling af et tværdisciplinært samarbejde mellem musikterapeut og omsorgsgiverne i forbindelse med et musikterapeutisk forløb, belyses følgende gennem forskningsprojektet:
Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne?
Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?
Målgruppe
Projektets målgruppe er personer med demens i en demensboenhed på et plejecenter samt de omsorgsgivere, der yder pleje – og omsorg til personerne med demens i demensboenheden.
Forskningsmetode – og tilgang
Inspireret af aktionsforskning, er projektets forskningsmetode en handlingsrettet forskningsmetode, baseret på et aktivt og tværfagligt samarbejde mellem praktikerne (omsorgsgiverne), musikterapeuten og forskeren, hvor fokus vil være på anvendelse af viden og teori i klinisk praksis samt videreudvikling af terapeutiske omsorgsmetoder, der kan medvirke til at øge livskvalitet og trivsel hos personer med demens.
Endvidere vil fokus være på at skabe læring, dybe indsigter og konkrete forandringer, forbedrede handlemuligheder samt udvikling af nye kundskaber og viden. Dementia Care Mapping anvendes som metode(forsker er certificeret til at anvende metoden). I forbindelse med projektet vil der endvidere blive anvendt forskellige implementeringsstrategier og metodiske tilgange til at arbejde målrettet med implementering og forankring af den nye viden og de nye redskaber i omsorgsgivernes praksis.
Metodisk tilrettelægges projektet som et casestudie af et musikterapiforløb, hvor der inddrages både procesdata, der har fokus på praktikernes læringsproces, outcome-data, der har fokus på effekten af forløbet i forhold til personerne med demens samt på follow–up-data, der vurderer effekten af forløbet i sammenhæng med effekten af praktikernes læringsproces.
|
Dementia Care Mapping
Observationsresultaterne kortlægger blandt andet: Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger, fordelingen af omsorgen blandt borgerne, karakteristika ved omsorgskulturen samt omsorgskvaliteten generelt. Metoden er velegnet som generelt redskab til kvalitetssikring og -udvikling af omsorgen. Metoden registrer også systematisk personalets kompetencer.
Udover at være en observationsmetode indeholder Dementia Care Mapping også en procesudvikling og feedbackproces, idet observatøren giver en tilbagemelding om observationsresultaterne til personalet med henblik på at udvikle deres kompetencer og med henblik på i samarbejde at opstille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten for borgerne.
Uddannelse og certificering i Dementia Care Mapping metoden |
Læs mere
http://www.brad.ac.uk/health/dementia/DementiaCareMapping
Her kan du læse om et projekt, hvor Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har anvendt Dementia Care Mapping metoden i forbindelse med evaluering og kvalitetsudvikling af omsorgen i en demensboenhed:
http://www.ucn.dk/Forside/Videncentre_og_udvikling/Videncenter_for_kommunikation_og_læring_i_sundhedssektoren/Projekter/Støtte_til_kommunikation_med_demensramte_borgere_ved_hjælp_af_Marte_Meo_Metoden.aspx
Kommunikationslaboratorium ved UCN
- Grænseoverskridende og fantastisk
Skrevet af Anne Bollerslev, kommunikationsmedarbejder, UCN
Skuespillere træner ergoterapeutstuderende i kommunikation
Hvad skal jeg gøre, hvis borgeren pludselig giver sig til at græde? Hvordan tackler jeg en patient, der står på gaden og råber og skriger? Hvad skal jeg sige til en person med tvangstanker? Det er nogle af de problemstillinger, som professionelle skuespillere hjælper studerende på ergoterapeutuddannelsen med at få styr på.
Samtalerne med skuespillerne foregår i UCN’s Kommunikationslaboratorium på Selma Lagerløfs Vej i Aalborg Øst. De studerende vælger selv en situation, de gerne vil prøve at gennemspille sammen med den professionelle skuespiller. Skuespilleren bliver sat ind i situationen umiddelbart inden. Samtalen eller situationen foregår foran de andre studerende og bliver optaget på video, så det er muligt at se den igennem bagefter.
- Det var grænseoverskridende for mig at prøve, men bagefter syntes jeg, det var fedt, at jeg havde overskredet grænsen, fortæller ergoterapeutstuderende Anja Kokholm, der var blandt de første ergoterapeutstuderende, som fik mulighed for at komme i kommunikationslaboratoriet.
Skuespil bliver virkelighed
Anja Kokholm var bekymret for, hvordan hun ville reagere, hvis hun stod med en grædende patient.
- Situationen var meget virkelig, da man gik ind i det, så jeg glemte hurtigt de andre og udstyret. Og det var med til at styrke min selvtillid, at jeg nu har prøvet at stå i den situation. Det var også meget lærerigt at se sig selv på video bagefter, for nogle gange tror man, at man udstråler noget andet, end man egentlig gør.
Anja Kokholm og hendes medstuderende Helene Bech Jensen og Maria Holmgaard Jensen er meget begejstrede for den nye mulighed for at blive bedre til at kommunikere. De er især imponerede over skuespillernes evne til at gå helt ind i situationen og gøre den så virkelig, at de som studerende glemmer alt om skuespil.
- Det ville slet ikke have været det samme, hvis det havde været en medstuderende, der skulle spille en rolle. Men her glemmer du alt om at være nervøs for, om du kan spille og lever dig ind i situationen, fortæller Helene, der havde valgt at prøve, hvordan hun kunne håndtere en situation med en højrøstet alkoholiker i et supermarked.
- Kommunikationslaboratoriet er fantastisk til at få afprøvet det, du er nervøs for, så du ikke får et chok, når du kommer ud i virkeligheden, mener Marie Holmgaard Jensen, som skulle snakke med en psykisk syg og blev spurgt af skuespilleren, om han måtte gå helt ud ad rampen.
- Selvfølgelig, sagde jeg, for hellere her end ude i virkeligheden. Han spillede så en person, der havde en meteor i hovedet, som var ved at sprænges. Da vi var færdige, var alle fuldstændig stille og spurgte sig selv, hvad der egentlig var sket. Skuespilleren var også god til at give feedback og fortælle, hvad det var, du gjorde, som virkede, siger Marie Holmgaard.
Ingen skjulte dagsordener
Ulver Skuli Abildgaard er én af de skuespillere, der arbejder i UCN’s kommunikationslaboratorium, og han synes, det er en meget spændende opgave.
- Jeg er overbevist om, at det er noget, vi skuespillere kan bruges til, for vi har ingen blokeringer eller skjulte dagsordener, der spænder ben. Vi er uddannet til at være i nuet, og de studerende – også de lidt generte - glemmer, at de er på, fordi vi kan spille rollen.
Arbejdet i laboratoriet har bekræftet Ulver Skuli Abildgaard i, at han kan noget andet og mere end at lære udenad.
- Jeg kan slå hovedet fra og være ægte i situationen. Det er en meget realistisk måde at arbejde på, og det er gavnligt for mig. På scenen er det tit noget, du er indøvet i, men her er vi overhovedet ikke forberedte, og det er en fordel, for du når ikke at have nogen bagtanker med det, forklarer Ulver Skuli Abildgaard.
- I improvisationen tager vi hensyn til hver enkelt, og hvor erfarne de er. Jeg kan godt provokere folk mere, end jeg har gjort, men de skal også have en god oplevelse. Der er stor forskel på, om det er nogle godt hærdede personer med mange års erfaring eller næsten nye studerende. Jeg skal lave om på, hvor meget jeg skal hjælpe dem.
Selv kan Ulver Skuli Abildgaard ikke altid sætte fingeren på, hvad det er, der virker i en kommunikationssituation. Men her kan videooptagelsen være en stor hjælp.
- Der er situationer, hvor kropssproget overtager hele samtalen. Jeg spillede på et tidspunkt en konsekvent ”nej - siger”, og så kom hun med hånden hen over bordet mod mig. Det var meget modigt, at hun gjorde det på det tidspunkt, og jeg åbnede helt op. I situationen havde jeg ikke lagt mærke til, at det var dét, der skete. men på optagelsen bagefter kan jeg se, hvad der styrede samtalen i virkeligheden.
Relevante problemer
Det er ikke kun de studerende og skuespillerne, der er begejstrede for kommunikationslaboratoriet. Også underviserne på ergoterapeutuddannelsen betegner det som en succes.
- Den studerende får dels en fornemmelse af egne kommunikationsfærdigheder og udviklingsområder, dels en oplevelse af betydningen af egen kommunikation i relation til samtalepartneren. Vi har oplevet, at de studerendes problemstillinger er yderst relevante for arbejdet som ergoterapeut, fortæller underviser og studievejleder på ergoterapeutuddannelsen Susanne Livbjerg Bevensee.
Før de studerende skal i laboratoriet, skal de tænke på en kommunikationssituation, som har været problematisk eller dilemmafyldt for dem. Der er så afsat ca. ti minutter til hver enkelt studerende til gennemspilning og optagelse af deres valgte situation og til individuel feedback fra undervisere, medstuderende og skuespillere.
Susanne Livbjerg Bevensee nævner en række eksempler på problemstillinger, som studerende har valgt at gennemspille i kommunikationslaboratoriet:
- Hvordan takler jeg følelser (gråd) i situationen?
- Hvordan hjælper jeg patient med at holde fokus?
- Hvordan styrer og strukturerer jeg samtalen?
- Komme i kontakt med psykiatrisk patient?
- Hvordan bevarer jeg min autoritet uden at blive vred i mødet med en ophidset patient?
- Hvordan får jeg genetableret et godt forhold til en kollega efter en konflikt?
- Hvordan får jeg kommunikeret i en konfliktsituation?
- Hvordan trænger jeg igennem med et budskab?
- Hvordan bliver jeg bedre til at motivere?
 |
 |
|
Ergoterapeutstuderende Helene Bech Jensen, Maria Holmgaard Jensen og Anja Kokholm i kommunikationslaboratoriet, hvor samtalerne ved bordet bliver optaget på pc. |
I kommunikationslaboratoriet kan medstuderende følge træningssamtalen ved bordet eller optagelsen på lærredet på væggen. |
Igang med kommunikationstræning? - se hvordan på ucn.dk
Af Ole Mygind, udviklingskonsulent i Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren , UCN
Værsgo her er resultatet - Bordet er dækket, og du inviteres til at kigge med.
Flagskibet i Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren i de sidste 3 år har været udvikling af kommunikationstræningskoncept og laboratorium ved UCN, der bygger på Calgary Cambridge modellen og projektet med at få det igangsat.
Nu er det etableret, det er afprøvet, det er evalueret, og de første erfaringer er beskrevet.
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har valgt at lave en afrapportering som en del af websiden. Her kan du læse om erfaringerne, presseklip, og du kan finde guider og gode råd til kommunikations træning, links til litteratur og ideer til, hvordan du gør etc, etc..
Hjemmesiden er et overflødighedshorn, hvis du er interesseret i Calgary Cambridge modellen til kommunikationstræning. Men vi ved godt, at alt kan blive bedre, så har du ideer til justeringer, tilføjelser og forslag til links eller litteratur, vil vi gerne høre fra dig. Kontakt olm@ucn.dk
Ta' for dig af overflødighedshornet og bliv klogere på kommunikationstræningslaboratoriet
Netværk for undervisere i kommunikation
Af Susanne Livbjerg Bevensee, lektor UCN, Ergoterapeutuddannelsen
I foråret 2010 etablerede videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren et netværk i forbindelse med kommunikationstræningen ved det sundhedsfaglige hovedområde i UCN.Deltagerne er procesvejledere og interesserede undervisere ved professionsuddannelserne og i Efter og videreuddannelsesafdelingen, som varetager kommunikationstræning ud fra det nyudviklede kommunikationstræningskoncept i UCN, der bygger på Calgary Cambridge modellen.
Formålet med etablering af netværket er:
- At fremme videndeling og videnudvikling gennem fælles faglig refleksion og erfaringsudveksling i forbindelse med kommunikationstræningsforløb, afviklet ud fra kommunikationstræningskonceptet ved UCN
- At udbrede kendskabet til de spydspidskompetencer inden for kommunikation og læring, der er i organisationen, så de udnyttes i undervisning og kommunikationstræning på tværs af UCN
- At styrke og udvikle undervisningen af studerende og den enkeltes kompetencer inden for det kommunikative og læringsmæssige område.
- At få inspiration til forbedring og videreudvikling af kommunikationstrænings-konceptet ved UCN
- At træne procesvejlederfunktionen.
Netværksgruppen mødes 6 gange om året, og målet er, at den enkelte deltager henter inspiration og får mulighed for erfaringsudveksling og sparring med kollegaer og samarbejdspartnere med henblik på at udvikle eget arbejdsfelt inden for kommunikationstræning.
I efteråret 2010 har netværket arbejdet med at implementere modellen på alle sundhedsuddannelser, og 4 af 5 uddannelser har allerede afprøvet konceptet, og den sidste uddannelse gør forsøget i foråret.
I gruppen er der mulighed for at give deltagerne rum for fælles refleksion og læring i forhold til udvikling af kompetencer inden for træning af kommunikationsfærdigheder såvel monofagligt som tværfagligt. Den praktiske afprøvning med anvendelse af video-optagelser, proces- og konceptmanualer og brug af skuespillere er blevet gennemdrøftet og afprøvet.
Derudover kan gruppen inspirere til og udveksle ideer og forslag til fælles kommunikations- og udviklingsprojekter.
Kommunikationstræningskonceptet er udviklet på basis af en færdighedsorienteret tilgang, hvor de sundhedsprofessionelle i sundhedssektoren og studerende får mulighed for at arbejde målrettet med at koble teoretisk viden om kommunikation med de kommunikationsmæssige problemstillinger, de møder i deres kontakt og samarbejde med f.eks. borgere/patienter, med kollegaer samt tværfaglige – og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Netværket er åbent for evt. interesserede deltagere, der har lyst til at arbejde med Calgary Cambridge kommunikationsmodellen, og henvendelse kan ske til ”tovholder” for netværket: Susanne Livbjerg Bevensee - slb@ucn.dk
Idékatalog til eksamensprojekter
Af lektor Britta Nørgaard, pædagoguddannelsen, UCN
På videncenterets hjemmeside kan man nu finde projektforslag i et katalog til studerende inden for sundhedsområdet til f.eks. bachelorprojekter eller diplomstuderendes projekter.
Projektforslagene er indsamlet fra forskellige faggrupper inden for sundhedsområdet, men har det til fælles, at kommunikation og dialog er centrale omdrejningspunkter. Det kan være i et borgerrettet perspektiv eller i forhold til (tværfagligt) kollegialt samarbejde.
Hensigten er at understøtte studerende i idéfasen, hvor man ofte er søgende og har mange overvejelser. Gennem kataloget kan man både ”spejle” ideer og indledende refleksioner, eller man kan benytte kataloget som direkte inspiration. Man kan også bruge konkrete projektforslag til indledende drøftelser med en vejleder.
Kataloget rummer en række projektforslag. Disse spænder fra de meget brede og overordnede ideer til mere udbyggede og gennemarbejdede problemformuleringer med angivelse af tidsramme og samarbejdsmuligheder.
Temamæssigt udgør de også en bred vifte. Man kan således læse mange forskellige perspektiver ind i nogle af ideerne, mens andre allerede udgør et mere konkret styringsredskab for bearbejdning af problemfelt.
At udvikling af kommunikation og dialog er betydningsfuldt og nødvendigt i en uddannelsessammenhæng kan man ikke være i tvivl om, når man læser motivationen for en række af projektforslagene.
I første omgang er idékataloget præsenteret ved små arrangementer arrangeret for sundhedsuddannelserne, de såkaldte projekt-datings. Dette tænkes i nærmeste fremtid udvidet til at gælde bredere og tværfagligt.(* se boks)
Visionen er, at kataloget på sigt kan rumme projektideer til bacheloruddannelser i UCN, som ikke direkte er hjemmehørende i sundhedssektoren. Kommunikation og dialog er altid centrale elementer i de uddannelser, som har et personrettet sigte. Det gælder bl.a. pædagoger og lærere.
Gennem idékataloget kan man således også få indsigt i andres fagområder, hvorved eventuelle uhensigtsmæssige fordomme og barrierer for tværfaglighed måske kan mindskes eller udryddes.
Man kan søge på forskellige dimensioner i kataloget, og det er hensigten, at kataloget revideres og udbygges kontinuerligt. Det er derfor tænkt som et meget foranderligt redskab, som vi gerne vil have input til.
Hvis man har ideer til projekter, hvor kommunikation og dialog er i centrum, som kan supplere kataloget, kan man indsende dem til projektleder Ole Mygind: olm@ucn.dk.
|
Projektdating
|
Vellykkede samtaler i det sammenhængende forløb
Af Ole Mygind, udviklingskonsulent i Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, UCN
I anledning af start på projektet ”Vellykkede samtaler i sammenhængende forløb” afholdt Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren i samarbejde med Ældresagen, Aalborg den 25. november 2010 et arbejdsseminar. Her kan du finde materiale fra arbejdsseminaret ”Vellykkede samtaler i sammenhængende forløb”
Formiddagens program bestod af 5 oplæg fra borgere og professionelle om samtalen og kommunikation i vellykkede forløb. Eftermiddagen bestod af 3 workshops, hvor den ene havde fokus på tværfagligt samarbejde, og de to øvrige havde fokus på samarbejdet og samtalerne mellem borgeren og de professionelle.
Hvilken rolle spiller kommunikation i det vellykkede patientforløb?
Sammenhængende patientforløb er en udfordring for det samlede danske sundhedsvæsen. Videncenteret vil med dette projekt samarbejde med de gode kræfter, der arbejder på at øge kvaliteten af sammenhængende patientforløb for ældre, medicinske patienter. Det gør vi med et projekt, der har fokus på kommunikation og samtale som oplevede kvalitetsfaktorer i sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet vil være kommunikation og samtaler, der kan forbindes med individuelle, vellykkede og sammenhængende patientforløb.
Målet med projektet
- Med udgangspunkt i brugerbehov og brugerperspektiv at skabe viden om, hvad den ældre medicinske borger oplever som værdifuldt og afgørende for, at et patientforløb kan beskrives som vellykket.
- At formidle den gode praksis til relevante aktører, der er en del af det sammenhængende forløb. Det kan være fagprofessionelle og brugerorganisationer samt i forbindelse med undervisning og uddannelse.
- At udvikle et videnskabende netværk for sammenhængende forløb, der involverer både brugerorganisationer og fagprofessionelle.
Vellykkede forløb
Projektet tager sit afsæt i de sammenhængende forløb, der af borger og fagfolk opleves og beskrives som vellykkede. Det er projektets ambition at undersøge og rette fokus på det, der lykkes. Intentionen er, at det er muligt at lære af disse forløb. Intentionen er også at gøre de gode erfaringer til viden, der kan spredes til og bruges af andre. Valget af det vellykkede som udgangspunkt betyder også, at projektet anerkender, at der gemmer sig meget god viden, som blot venter på at blive opdaget og anvendt af andre.
Fra erfaring til videnspredning
Der er blandt professionelle opsamlet en mængde gode erfaringer. Erfaringer er ofte bundet til den person, som har gjort erfaringerne. For at erfaringer kan blive til viden, skal erfaringerne beskrives og systematiseres. Dette projekt bidrager med metoder til at beskrive og systematisere fagpersoners erfaringer om vellykkede samtaler. Når erfaringen er beskrevet, kan den formidles og dermed deles som viden. Fagfolk har ofte den viden, der er nødvendig, men handler ikke altid i overensstemmelse med denne viden om, hvad der er bedst. Udfordringen er at anvende den viden, som på denne måde er delt, i konkret handling og adfærd. Dermed er viden ikke blot delt, men også spredt og anvendt. Beskrivelsen og systematiseringen samles i et idékatalog, der gør det muligt at formidle, dele, sprede og implementere erfaringerne som viden. Du kan læse mere om videnspredning i dette nyhedsbrev i artiklen Ny portal til sundhedsfaglig videnspredning
Idékataloget
Idékataloget præsenterer en række gode eksempler på, hvordan samtaler og kommunikation bidrager til at skabe vellykkede sammenhængende forløb. Eksemplerne beskrives på en måde, så andre fagfolk kan lade sig inspirere og konkret afprøve en eller flere af de idéer, der beskrives. Idékataloget som metode og måden at præsentere de vellykkede samtaler på har videncenteret erfaring med fra andre projekter, hvor metoden har vist sig virkningsfuld som en del af en forandringsstrategi til praksisudvikling.
De Små Skridts Metode
I projektet planlægges det at anvende De små skridts metode, som er en forandringsstrategi, der tager udgangspunkt i, at man opnår sine mål gennem ganske små (men mange) skridt. De små skridt sikrer, at forandringerne hele tiden tilpasses den aktuelle situation. Metoden er billig at anvende og praksisorienteret. Den kræver vilje og vedholdenhed, og er af den grund ikke helt let at anvende. Metoden tager tid at indarbejde og stiller krav om en engageret, forandringsorienteret og gerne kreativ ledelse. Til støtte for denne forandringsstrategi kan man anvende et særligt udviklet skema, som kaldes forandringscirklen. Grundlæggende handler det om at gentage de faglige succeser og ændre lidt ad gangen på det, der ikke vurderes som en succes.
Vellykkede forløb og ”raketvidenskab”
Vellykkede samtaler og gode sammenhængende forløb er ikke resultatet af ”raketvidenskab”. Det handler om faglige kompetencer til at være fleksibel og handlekraftig i situationen og om at differentiere samtaler og forløb i forhold til den konkrete borger og dennes omstændigheder. Desuden nævnte flere oplægsholdere på arbejdsseminaret d. 25.november 2010, at det er vigtigt med gode intentioner og konkret forventningsafstemning samt en organisation og en ledelse, som giver rum til, opfordrer til og forventer fleksibilitet.
Oplægsholderne på dagen var
- Søren Rand, Ældre Sagen: Hvem taler de ældre medicinske patienters sag?
- Helle Max Martin, DSI: Sammenhæng med patientens øjne.
- Peter Brynningsen, afd. G, Aarhus Sygehus : Sammenhængende patientforløb.
- Ole Birch Poulsen: Oplæg fra Ældre Sagen - et borgerperspektiv.
- Joan Andersen, Social og sundhedsskolen, Randers: Livsorienterede samtaler.
Invitation til Videnskabende netværksmøde
Næste skridt i projektet foretages 8. marts kl. 13.00 - 15.30, når Videncenteret afholder videnskabende netværksmøde om samtalen i forhold til sammenhængende forløb for ældre borgere med medicinske problemer.
Hent Invitation til videnskabende netværksmøder 2011- om vellykkede samtaler i det sammenhængende forløb
Vi glæder os til at se dig! Tilmelding til olm@ucn.dk
Invitation til videnskabende netværksmøder 2011
Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren
Hvornår
Tirsdag den 8. marts kl. 13 – 15.30
Torsdag den 6. oktober kl. 13 – 15.30
Hvor
Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg
Dagsorden for netværksmødet d. 08.03.2011
- Velkomst og drøftelse af netværksmødernes formål, fokus og fremtid
- Drøftelse af idékatalog som kan danne udgangspunkt for hvilke initiativer vi kan iværksætte.
- Mødeaktivitet i netværket.
Hvis der er forslag til yderligere punkter på dagsordenen bedes de indsendt til Ole Mygind inden den 21. februar, 2011. olm@ucn.dk
14 dage inden mødet udsendes mødeindkaldelse med dagorden og Ide kataloget fra Arbejdsseminaret , der blev afholdt den 25.november 2010.
Tilmelding til olm@ucn.dk
Videnskabende netværk
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har erfaringer med produktion af viden i videnskabende netværk. Videnskabende netværk er målrettet og produktorienteret. Målet er at producere viden – f.eks. gennem fælles projekter, artikler, foredrag, konferencer med udgangspunkt i den viden der produceres i netværket. Videnskabende netværk er mere end udveksling af erfaringer og gensidig inspiration – det er også produktion af viden. Videncentret er netværksbestyrer.
Se mere om videnskabende netværk
På den grønne gren med U-CrAc
Af Sanne Heidemann-Lehmann og Stinne Bruhn Olsen, undervisere ved Ergoterapeutuddannelsen, UCN.
I efteråret 2010 har vi fra ergoterapeutuddannelsen deltaget i U-CrAc med gode erfaringer, og det er dem, vi her gerne vil dele. Ergoterapeutuddannelsen ønsker at få anlagt et grønt læringsmiljø, en sanse- eller terapeutisk have, et udendørs træningsrum, eller hvad det nu ender med, i forbindelse med træningslejligheden, Selma Lagerlöfs Vej 2. Vi ønsker et sted, der kan give mulighed for banebrydende læringsaktiviteter og øvelser af færdigheder samt virke som innovativt refleksionsrum på grundlag af praktisk afprøvning. Det vil sige, at det grønne læringsmiljø i fremtiden ønskes anvendt af studerende og undervisere i arbejdet med forskellige patientgrupper og (børne-)institutioner. Det grønne læringsmiljø skal anvendes til undervisning, da det har andre muligheder for udfoldelse og læring end indendørs læringsrum. Vi ønsker at udnytte de muligheder, et grønt læringsmiljø vil kunne give studerende. Det betyder, at vi håber, at rummet kan give mulighed for forskellige former for aktivitet, måske i form af opdeling af arealet med fleksible eller mobile løsninger.
Bar mark og en idé
Vi ønskede at blive inspirerede og blive overraskede på U-CrAc. Vi var derfor meget åbne i forhold til, hvad de studerende på U-CrAc kunne bidrage med og havde derfor heller ikke faste rammer for projektet, som de studerende skulle udfylde. Vi havde blot et stykke mark og en begyndende idé. Til dette kommende grønne område ønskede vi gode idéer og forslag til udformning, indretning og anvendelse – og gerne indfald, vi ikke selv ville kunne komme på, f.eks. af teknologisk karakter.
Flere fagligheder
Efter beskrivelse og indsendelse af case mødtes vi tre gange med den tværfaglige gruppe, der arbejdede med vores case. Det første møde var en præsentation og afklaring af problemstillingen, hvor vi ligeledes fik mulighed for at høre om hinandens fagligheder og interessefelter. De fem deltagere, der arbejdede med vores problemstilling, var alle fra fire forskellige universitetsuddannelser; Oplevelsesdesign, Interaktive Digitale Medier, Datalogi, og Arkitektur og Design, alle Aalborg Universitet og det blev hurtigt tydeligt for os, at de havde helt andre perspektiver end os. Det har været en stor fordel, da vi således blev udfordret på vores hidtidige tanker om projektet og blev stillet spørgsmål om betydningen af forskellige indholdsmæssige ønsker.
Videopoker
Derefter fulgte to vejledningsmøder, hvor vi blev præsenteret for forskellige forslag fra gruppen. Forslagene var metodisk udformet som henholdsvis videopoker og videosketching, dvs. små videoer, de studerende selv havde optaget. På baggrund af disse fik vi spørgsmål om vores prioriteringer, vores associationer med mere, som de studerende anvendte i deres videre arbejde. Møderne bidrog til en mere fælles forståelse af problematikkerne.
Roadmap og strategiske udfordringer
Afslutningsvis var vi inviteret til slutkonference, hvor alle gruppernes bidrag til os blev præsenteret i form af en video hvilket gav os et billede af, hvad der har været arbejdet med i de forskellige projektgrupper. Foruden konkrete forslag til det grønne læringsmiljø til os i form af plantegning for området med anvendelsesforslag, har vi ligeledes fået gruppens overvejelser vedrørende realisering af projektet (”road-map” – en slags projektplan) samt overvejelser om udførelsens strategiske udfordringer.
Tværfaglig sparring
Vi har på ergoterapeutuddannelsen fået konkrete og visionære forslag, som vi vil tage med os i det videre projektarbejde. Derudover har vi fået et indblik i en spændende samarbejdsform, som vi håber at benytte ved andre lejligheder. Det har været rigtigt givende at få en udviklende, tværfaglig sparring.
| U-CrAc står for Userdriven Creation Academy og er en tre ugers workshop, der i 2010 blev afholdt for tredje gang. Workshoppen gennemføres i et samarbejde mellem UCN og Aalborg Universitet. I 2010 deltog mere end 100 studerende og 15 virksomheder.
U-CrAc er en workshop, der tager udgangspunkt i reelle og virkelige problemstillinger, der leveres af private eller offentlige institutioner. Brugerdreven innovation er central i workshoppen.
Cases i 2011 skal være fra velfærds- eller sundhedsområdet. Vil du som virksomhed /institution deltage i 2011, kan du kontakte Sanne Heidemann Lehmann shl@ucn.dk
Der arbejdes på, at studerende fra UCN´s andre hovedområder også kan deltage i U-CrAc fra 2011
Link til tidligere cases http://ludinno.wikispaces.com/ |
Kommunikation med fokus på livet i plejeboliger
- Udvikling af værdierne, miljøet og en hverdagsrehabiliterende tilgang
Af konsulent Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation
Imødekommende stemning
På en skala fra 1 – 10, hvor imødekommende er stemningen der, hvor du arbejder? Hvad er det, du har i tankerne, når du giver netop den vurdering? Hvordan tror du, andre vurderer miljøet? Hvad siger borgerne? Hvad siger de pårørende? Hvad siger kollegaerne?
I projekt Plejeboligliv.dk deltog en lang række ledere, medarbejdere og pårørende i fokusgruppeinterviews om deres overvejelser til brug for udvikling af værktøjer, der kan sætte fokus på liv. En imødekommende stemning var en ud af 12 indikatorer, der blev peget på i forhold til det samlede livsmiljø.
En god dag - fokus på liv
På en skala fra 1 – 10, hvor god en dag var det for borgeren? Det tager kun et splitsekund at skrive en talværdi ned, og så er der fokus på borgerens liv. Hvordan tror du, andre vurderer dagen og dagen i går? Hvad siger borgerne? Hvad siger de pårørende? Hvad siger kollegaerne?
Kan vi sikre, at ingen oplever en dag til 2 på skalaen 1-10, uden at der bliver skabt fokus på at undgå det i morgen? Det kræver, at vi foretager den vurdering, så kommunikationen sætter fokus på liv.
Fra borgerens vinkel kan liv ses på denne måde:
På trods af svækkelse er det en kvalitet at se sig selv og blive set som et stærkt menneske - uanset svækkelse. Det handler derfor om først og fremmest at have fokus på min egen kraft og ikke blot mine manglende kræfter.
Min egen kraft
| Jeg ved godt, at der er så meget, jeg ikke kan. Men - vi skal have fokus på, hvad jeg kan - i samspil med mine pårørende og personalet. Jeg bliver ikke ved med at være stærk - hvis den grundlæggende antagelse er, at jeg er svag. Jeg bliver til gengæld stærkere af at bruge mine egen kraft - hvis det bygger på ideen om, at det medvirker til, at jeg fortsat kan leve mit liv som et selvstændigt menneske på trods af svækkelse. Dette gælder også, selv om jeg måske har lidt problemer med at huske.
|
Længst muligt i egen tilværelse
De grundlæggende antagelser i mange plejeboliger/plejehjem bygger i for høj grad på, at borgeren er for svækket til at leve sin egen tilværelse.
Plejeboligliv.dk bygger på den antagelse, at vi kan skabe et miljø og en indsats, der kan forøge muligheden for at leve længst muligt i egen tilværelse.
Godt livsmiljø
Udgangspunktet er, at borgeren skal kunne tage sit liv med sig i plejeboligen - holde fast i det, der har betydning for borgeren. Det kan betyde, at der er brug for at udvikle livsmiljøet og sætte fokus på den enkelte borgers gode dag og borgerens brug af egen kraft. Længst muligt i egen tilværelse handler om at skabe et godt livsmiljø – at borgeren oplever en god dag og bruger egne kræfter på trods af svækkelsen.
www.plejeboligliv.dk
Værktøjerne i plejeboligliv.dk lægger op til at skabe refleksioner og handlinger på baggrund af dialog om talværdier, der gør forskelligheden til drivkraften – talværdierne skaber en åben dialog om den enkeltes vurdering. Værktøjerne, der består af en række profilark er afprøvet, og deltagerne er glade for denne meget konkrete måde at skabe fokus og dialog. De siger: ”En øjenåbner, sjovt og spændende”. Værktøjerne kan frit hentes på www.plebolig.dk, da projektet har fået støtte fra Helsefonden.
Prøv selv: profilarkene er opbygget i excel, så du åbner profilarket og gemmer det på din pc. Det enkle ved processen er, at forskelligheden åbner øjnene og skaber et fælles fokus på borgeren, livsmiljøet og personalets indsats.
Er det en del af personalets fokus at vurdere, hvor god en dag beboeren har oplevet i dag - eller i denne uge? Livsglæden er mere og andet end rengøring, pleje og medicin. Det koster ikke noget at have fokus på beboerens oplevelse af glæde ved tilværelsen. Det handler om kommunikation og læring i forhold til den enkelte borger og livsmiljøet.
Egen kraft og god dag er et hverdagsværktøj, der sætter fokus på det, den enkelte borger i løbet af en uge selv er i stand til at gøre - eller kan blive i stand til at gøre - ved egen kraft, samtidig med at beboerens oplevelse af en god dag sættes i fokus.
Længst muligt i egen tilværelse har værktøjer, der kan skabe et aktuelt overblik i forhold til personaleindsatsen og beboeroplevelsen i relation til at leve længst muligt i egen tilværelse.
Værdier og livsmiljøet er et profilark på hjemmesiden, der sætter fokus på værdierne og livsmiljøet i den enkelte plejeboligenhed.
|
Projekt - længst muligt i egen tilværelse eller….
Hovedformålet med projektet er,
Beskrivelser af plejeboliger tager ofte udgangspunkt i serviceniveau, fysiske og organisatoriske rammer og forhold, der vedrører plejen. Dette projekt har udviklet en model, der i særlig grad sætter fokus på de bløde værdier, der omfatter personalets fokus i samspillet med borgerne og de pårørende. Det omfatter forhold, som nogen vil kalde ”lugten i bageriet”.
Der er udviklet værktøjer, der kan være med til at sætte fokus på den enkelte beboers tilværelse i plejeboligen. Der er et særligt fokus på, hvad der skaber den gode dag og brug af egne kræfter for den enkelte beboer. Her er der et hverdagsrehabiliterende perspektiv, da beboeren støttes i at leve længst muligt i egen tilværelse gennem brugen af egne kræfter og oplevelsen af gode dage.
|
| Hvem er Knud Erik Jensen? Styrkelse af “Det faglige arbejdsmiljø”, så det kan medvirke til at reducere sygefraværet samt værktøjer til at indkredse et miljø - lugten i bageriet - er nogle af mine aktuelle fokusområder. I 2011 forventer jeg, at hverdagsrehabilitering bliver et væsentligt fokus – med udgangspunkt i erfaringerne med ”plejeboligliv.dk”
Altmuligmandsinteressen, der er drivkraften for min nysgerrighed og konsulentindsats, har ført mig rundt om et flerårigt Lean-projekt i en privat virksomhed, parallelt med landsdækkende undervisning i projekt SPIDO – socialpædagogisk praksis i demensomsorgen (2006 – 2008).
Har gennemført en lang række udviklings-/evalueringsprojekter med støtte fra fonde eller for Socialministeriet. Underviser og tilbyder konsulentbistand på honorarbasis rundt om i landet. Har gennem adskillige år været medlem af bestyrelsen i det tværvidenskabelige selskab på ældre området: Dansk Gerontologisk selskab og er i bestyrelsen for Gerontologisk Institut.
Etablerede i 2001 Formidlings- og konsulentenheden Udvikling og Dokumentation med baggrund i en bredspektret erfaring fra arbejdet som konsulent og underviser. I starten af mit liv som selvstændig konsulent havde jeg et særligt fokus på leve- og bomiljøer.
TEMADAG
|
Invitation til temadagen Længst muligt i egen tilværelse eller …
Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren, UCN planlægger temadagen i samarbejde med Formidlings- og udviklingsenheden Udvikling og Dokumentation, Aarhus.
Hvornår: Onsdag d. 30. marts 2011 kl. 12.00 - 15.30
Hvor: Selma Lager Løfs Vej 2, Aalborg
Pris: 200,- som dækker materiale, sandwich og eftermiddagskaffe m. kage
Tilmelding senest 16. marts 2011
Projekt - længst muligt i egen tilværelse eller…. har udviklet en model, der kan beskrive miljøet i plejeboligerne med fokus på den enkelte beboers tilværelse. Modellen rummer udviklingsværktøjer der sætter fokus på den gode dag for beboeren og brugen af beboerens egen kraft.
Længst muligt i egen tilværelse kan betyde, at der er fokus på beboerens oplevelse af, at kunne holde fast i det, der for beboeren har betydning i tilværelsen – det beboeren selv kan uanset svækkelsen.
Der afholdes en temadag, hvor deltagerne bliver introduceret til selv at kunne arbejde med værktøjerne. Værktøjerne kan frit hentes på hjemmesiden www.plejeboligliv.dk.
Udviklingskonsulent Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation, der har udviklet modellen vil introducere deltagerne i hvordan værktøjerne kan anvendes.
Det anbefales, at der deltager både medarbejder og ledelsesrepræsentanter fra den samme arbejdsplads
Program for temadag12.00 En sandwich og Velkomst Introduktion til dagen og projekt Længst muligt i egen tilværelse eller ….
I plenum arbejder vi med at udarbejde dele af en værdi og miljøprofil.
Profilark, der kan anvendes til den samlede organisation præsenteres. Pårørendesamarbejde, beboersamtaler, TeamUdviklingsSamtaler mv.
15.00 Hvordan kommer vi i gang? Oplæg og debat |
International konference om kommunikation i sundhedsvæsnet
Af Annegrethe Nielsen, underviser på jordemoderuddannelsen,UCN og UCN´s repræsentant i EACH
I dagene 5. – 8. september 2010 blev der afholdt konference om kommunikation i sundhedsvæsnet på Universitetet i Verona, Italien. Konferencen var arrangeret af European Association for Communication in Healthcare (EACH, www.each.eu) som afholder konferencer af denne art hvert andet år.
Deltagerantallet var over 500 fra 42 lande og konferencen repræsenterede et sandt overflødighedshorn af forelæsninger, parallel sessioner, posterpræsentationer og workshops. De store forelæsninger blev præsenteret af 4 keynote speakers.
Placebo effekt
Den første af disse var Fabrizzio Benedetti fra Torino Universitet, Italien der forsker i effekten af placebo og de psykosociale aspekter af medikamentel behandling og som fremlagde nogle af sine resultater – heraf det interessante aspekt, at de psykosociale effekter af eksempelvis smertestillende medicin er meget betydelige.
Brug af tolk i sundhedssystemet
Næste keynote speaker var Phyllis Butow fra Sydney Universitet, Australien der forsker i læge-patient kommunikationens betydning for behandlingen. Phyllis Butow holdt forelæsning om forholdene for indvandrere i det australske sundhedssystem og påviste nogle af de massive vanskeligheder indvandrerne har med at drage nytte af sundhedssystemet, samt nogle af de meget store problemer der opstår i kommunikationen, når der bruges tolk. I en nylig undersøgelse viste det sig eksempelvis, at 40% af de undersøgte oversættelser ikke var korrekte eller præcise, og behovet for bedre uddannelse af tolke er stort, hvilket tolkene også selv mener.
Træning af interpersonel sensitivitet
Judith Hall fra North Eastern University i Boston, USA holdt forelæsning om interpersonel sensitivitet (IS) med udgangspunkt i spørgsmålet om hvilken rolle IS spiller i forhold til patientbehandling og hvordan vi kan vurdere og træne IS. Hall argumenterede for, at vi bør forske i betydningen af IS, screene ansøgere til sundhedsprofessioner samt træne oplevelse af andres følelser og evnen til at give en fornuftig respons.
Hverdagskommunikation i sundhedsvæsnet
Sidste keynote speaker var sociologen John Heritage fra Universitetet i Californien, USA (UCLA). Med ud-gangspunkt i den mikrosociologiske tradition holdt Heritage forelæsning om de problemer, som opstår i den medicinske kommunikation, når almene regler for kommunikation mellem mennesker bliver udfordret i samtalen mellem læge og patient – når lægen for eksempel beder patienten fortælle om noget, som allerede står i journalen. Eksemplerne på kommunikationsmønstre, der virker godt i dagligdagen, men som er uhen-sigtsmæssige i en læge-patient samtale, var flere og Heritage opfordrede til, at man i sundhedsvæsnet blev mere opmærksom på betydningen af dette og andre kontekstrelaterede forhold.
Mekka for nysgerrighed
I løbet af konferencens 3 dage var der 2 postersessioner, med en række meget interessante posters omhandlende uddannelse, behandling, netværk, eksperimenter osv. – alt sammen indenfor kommunikation i sundhedssektoren. Udover at få mulighed for at se forskellige kollegers arbejde og resultater, var de to postersessioner af hver en times varighed, en god anledning til at snakke i længere tid med kolleger der interesserer sig for det samme som man selv gør – eller måske noget helt anderledes, som man nu er nysgerrig efter at høre mere om.
Parallel sessionerne var mange og for mange deltagere var det ofte svært at vælge mellem flere samtidige sessioner, som man gerne ville overvære.
Kommunikationsuddannelse af sundhedsprofessionelle
Der var oplæg om kommunikation mellem patient og forskellige typer af sundhedsprofessionelle med fokus på at beskrive, hvordan det foregår og med henblik på at udvikle kvaliteten og der var mange oplæg om uddannelse af studerende og professionelle i sundhedssektoren. Enkelte af disse parallelsessioner er be-skrevet i ’Rejsebrev fra Verona’ der kan ses på videncenterets hjemmeside. En del af disse sessioner var udformet som workshops, hvor deltagerne selv skulle eksperimentere med forskellige værktøjer til udvikling og vurdering af kommunikation eller til løsning af kommunikationsproblemer. Nogle workshops var særligt rettet mod forskere i kommunikation – eller mennesker der ønsker at blive det – og forskellige redskaber til analyse af kommunikation blev demonstreret og afprøvet.
Er det godt eller skidt?
EACH er en medlemsorganisation og konferencen var en anledning til at afholde generalforsamling. Her valgtes blandt andet en ny formand, Peter Salmon fra Liverpool Universitet i England. EACH’s nyvalgte præsident holdt et kort, men tankevækkende oplæg om, hvor utrolig svært det er at vurdere hvad en sundhedsprofessionel præcist skal sige i en helt konkret situation. Han refererede her til et forsøg hvor en række anerkendte kommunikationseksperter havde skullet vurdere en konkret videooptaget kommunikationssekvens og faktisk endte med at vurdere den ret forskelligt. Omvendt betyder dette ikke, at alle måder at kommunikere på er lige gode, men vi må være bevidste om, at det er tvivlsomt om man kan udvikle en standard for god kommunikation som alle kan forholde sig til.
Sundhedsvæsnets maskinrum eller kommunkation der helbreder
Peter Salmon henviste desuden til hvad han kaldte ’det sidste 10års vigtigste artikel indenfor området’ nemlig R.L. Street Jr. et al.’s ’How does communication heal?’ fra 2009, der forsøger at give en oversigt over , hvad det er for en rolle kommunikation spiller i behandlingen af patienter og hvor kommunikation kan være af betydning for sundhedstilstanden. I denne artikel flyttes kommunikation, om man så må sige, ind i maskinrummet i sundhedssektoren og selv om dette ikke er hverken nyt eller overraskende for mennesker, der beskæftiger sig med kommunikation, er det ikke den tilgang til kommunikation, der generelt præger mange dele af sundhedssektoren – det gælder vist også i Danmark!
På generalforsamlingen blev de enkelte landes repræsentation og rolle i EACHs styregruppe diskuteret. Den danske repræsentant i styregruppen er Jette Ammentorp fra Syddansk Universitet.
Kommende konferencer
Konferencen sluttede den 8. september lige over middag med en invitation fra den amerikanske søsterorganisation, AACH, om at komme til konference i Chicago om kommunikation i sundhedsvæsnet den 16. – 19. oktober 2011.
Har man ikke lyst til at rejse så langt eller får man først tid til nye konferencer om 2 år, afholder EACH konfe-rence igen i september 2012 i Skotland. Skulle nogle være interesserede i at høre mere om disse konferen-cer, kan det anbefales at holde øje med EACHs hjemmeside www.each.eu ligesom man er velkommen til at kontakte Annegrethe Nielsen ann@ucn.dk
Nordjysk MerLivs Netværk
Af Ole Mygind, udviklingskonsulent i Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, UCN
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har sammen med ergoterapeutuddannelsen og repræsentanter fra fem arbejdspladser fra ældreområdet i Region Nordjylland startet et videnskabende netværk, der har fokus på ”Mere liv i Gamles hverdag”.
Netværket er åbent for alle interesserede og mødes to til tre gange årligt. Der skal være mindst to deltagere fra hver arbejdsplads og de skal have ledelsens opbakning til at deltage i netværket. Erfaringer fra andre udviklingsprojekter og videnskabende netværk er, at uden ledelsens opbakning og mindst to fra hver arbejdsplads giver det ikke nogen positiv forandring på arbejdspladsen.
Etablering af videnskabende netværk
Netværket bygger på principperne fra Videnskabende netværk. Netværket er inspireret af UCN`s deltagelse i VEGA netværket, og projektet MerLiv i Gamles Hverdag, der er et praksisforskningsprojekt, hvor formidling og spredning af god praksis er omdrejningspunkt. Da projektet var slut (marts 2010), var der blandt mange af de involverede et stort ønske om fortsat at mødes for at dele erfaringer og bidrage til at skabe viden, som kan medvirke til flere gode hverdage for gamle, der er afhængige af andres hjælp.
Desuden er det en inspirationskilde, at der findes meget god viden i praksis, som vi gerne vil være med til at skabe rammerne for at sprede. Vi deltager med engagement i videnspredningsaktiviteter ud fra den tese, at der findes meget god viden, som blot venter på at blive spredt og kendt af andre.
Det er gratis at deltage. Det aftales på netværksmøderne, hvilke udfordringer den enkelte arbejdsplads står overfor, og hvilke milepæle det kan være relevant at sigte mod inden næste møde. Kommende formidlingsaktiviteter drøftes og planlægges også på netværksmøderne. De formulerede milepæle sigter mod både indhold, metode og formidlingsaktiviteter.
Det er centralt at dele erfaringer om, hvordan det er muligt at fremme Mere liv i gamles hverdag, samt at formidle viden om dette tema. Desuden tilstræbes det at producere forslag til problemformuleringer for opgaver i de sundhedsfaglige grunduddannelser.
Hvad kan du forvente at få ud af at deltage
Deltagerne fra praksis kan forvente at få inspiration og kendskab til virkningsfulde metoder, der kan anvendes til at fremme Mere liv i gamles hverdag, og konkrete forslag til, hvordan hverdagen for de ældre kan forbedres.
Ergoterapeutuddannelsen håber på at få meningsfulde kontakter til praksis; kontakter som forhåbentlig kan være til glæde for både studerende og fagfolk og de gamle, som modtager hjælp fra fagfolk. En såkaldt ”win-win-situation”.
Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren forventer at få erfaringer med at etablere og vedligeholde et videnskabende netværk. En metode til skabelse af viden, som vi forventer, vil blive endnu mere udbredt i de kommende år. Hvad kendetegner et godt, videnskabende netværk? Hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå, og hvilke positive perspektiver er der?
Den fælles ramme
Netværket arbejder med Hverdagsliv som den faglige ramme og De Små Skridts Metode som en fælles metode. Skabelse, spredning og fastholdelse af viden om Mere liv i gamles hverdag og De Små Skridts Metode er vores fælles mål. Netværket har valgt at arbejde med en formidlingsform, som kan betegnes som fra ”fagfolk-til-fagfolk”.. En metode vi har gode erfaringer med fra projektet MerLiv i Gamles Hverdag.
Ønsker du at deltage i netværket, kan du kontakte olm@ucn.dk
Liv i køkkenet - medarbejderdreven innovation i leve- og bomiljøets køkken
Af Birgitte Højlund, projektleder
Liv i køkkenet er et modelprojekt om medarbejderdreven innovation i ældreplejen. Projektet involverede social- og sundhedspersonale i leve-bo-miljøerne Mellemtoft i Holstebro og Kastaniehaven i Give i systematisk idéudvikling og videndeling med fokus på madlavning i leve-bo-miljøerne. Målet har været at bidrage til at bevare den lokale madproduktion som en vigtig del af beboernes hverdagsliv. Projektet er finansieret af Erhvervs- og byggestyrelsen, Helsefonden, Social & Sundheds Skolen i Herning og de to ældrecentre.
I projektforløbet blev udviklet en temadag og et undervisningsmateriale, bestående af et slideshow, en film og en bog med ideer og opgaver. Filmen er en dokumentarfilm fra seks forskellige leve- og bomiljøer, som alle har deres særlige måde at organisere madlavning på. Der er især fokus på hvordan beboerne kan inddrages i hverdagslivet i køkkenet, men fortællingerne handler også om samarbejdet mellem plejecentret og produktionskøkkenet og med Fødevarekontrollen, om tværfaglighed mellem køkken- og plejepersonale, om hvad de pårørende kan bidrage med i køkkenet, og om indkøb, økonomi og organisering af arbejdet.
Kontakt projektleder Birgitte Højlund på b.hoejlund@live.dk for flere oplysninger om projektet.
Filmen og opgavebogen distribueres af Erhvervsskolernes Forlag og koster 225 kr.
En smagsprøve på filmen kan ses her:
Patientens personlige it-redskab Online patientbog
Skrevet af Charlotte Dorisdatter Bjørnes, Sygeplejerske, cand.cur. og ph.d.-studerende.
Charlotte Dorisdatter Bjørnes, Urologisk Afdeling og Forsknings-enhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, har udviklet Online patientbog som led i sit ph.d.-projekt.
Online patientbog er et nyt sundheds it system, der blev introduceret i klinisk praksis i september 2009. På to områder adskiller Online patientbog sig fra det, der normalt kendetegner sundheds-it redskaber.
Først og fremmest er det udviklet med henblik på at være patientens sundheds-it redskab og dernæst, eller måske derfor, er det udviklet med afsæt i viden fra patienterne og sundhedsprofessionelle.
For at minimere utryghed og usikkerhed hos patienten er information og kommunikation helt essentiel. Derfor er Online patientbog et vigtigt redskab. Her samles alle informationer, der er relevante for patienten. Samtidig er der mulighed for dialog med sundhedsprofessionelle og medpatienter.
Hvad er Online patientbog?
Online patientbog er en hjemmeside www.onlinepatientbog.dk, der samler den information og kommunikation, som patienten kan have brug for i relation til det specifikke patientforløb han/hun gennemgår. Det er således patientens eget sundheds it-redskab.
Patienten kan på Online patientbog finde generel information om sygdom, patientforløb og behandling. Derudover kan patienten logge ind på en individuel del af hjemmesiden og finde links til personlig information og selv supplere med personlige notater.
Som noget unikt har patienten via et dialogrum mulighed for at have skriftlig, asynkron kontakt med kendte sundhedsprofessionelle og medpatienter. Online patientbog kombinerer dermed monologbaseret information og dialogbaseret kommunikation mellem kendte brugere.
Online patientbog er udviklet i et tæt samarbejde mellem it-eksperter og eksperter i klinisk praksis. På den måde er der sikret høj kvalitet - både hvad angår opbygning og brugervenlighed såvel som fagligt indhold.
Hvem kan have interesse i Online patientbog?
Online patientbog er udviklet specielt til mandlige patienter med prostatakræft, der gennemgår patientforløb med fjernelse af prostata. Men Online patientbog kan med fordel overføres til andre patientgrupper og patientforløb med afsæt i den forskningsbaserede skabelon for indhold, moduler og funktionaliteter. Én af redskabets styrker er netop, at det kan justeres og målrettes en konkret og afgrænset patientgruppe.
Hvorfor implementere Online patientbog?
Der er mange fordele ved at benytte Online patientbog - både for afdelingerne, medarbejderne og ikke mindst for patienterne. Blandt andet antages det, at redskabet kan:
- Forbedre og optimere patientforløbet. Målrettet, individuel information kan bidrage til at minimere utryghed og usikkerhed. Patienten har mulighed for at blive mere involveret og aktiv i eget forløb og dermed opleve større overblik og kontrol.
- Nedsætte risikoen for genindlæggelse.Patienten kan opleve, at kontakten til de sundhedsprofessionelle er nemmere. Derfor henvender patienten sig måske tidligere og en potentiel komplikation eller genindlæggelse kan forebygges.
- Imødekomme patienternes behov for information. Patienterne har løbende mulighed for at se og gense de mange informationer, der forekommer i kontakten til de sundhedsprofessionelle.
- Øge fleksibiliteten i kontakten mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Patienten kan formulere og sende spørgsmål, når han/hun har tid.Tilsvarende kan sundhedspersonalet svare herpå, når de har tid - dog inden for 24 timer.
Hvor langt er Online patientbog i processen?
Redskabet blev udviklet i 2008-09, implementeret i klinisk praksis på Aalborg Sygehus, Urologisk Afdeling i september 2009. I redskabets første produktionsår, dvs. frem til september 2010 blev redskabet anvendt af over 90 patienter.
Evaluering af redskabet er påbegyndt maj 2010.
På baggrund af stor patient- og sundhedsprofessionel interesse, både regionalt og nationalt - og på tværs af sygehuse og specialer - er der indledt samarbejde om videreudvikling og overførsel til andre patientgrupper.
Bliv samarbejdspartner
Har du, din afdeling eller din virksomhed interesse i Online patienbog, er Aalborg Sygehus meget interesseret i et muligt samarbejde, der kan føre til implementering og spredning af Online patientbog.
| Telemedicinske løsninger Telemedicin dækker over digitale løsninger i forhold til overvågning, behandling og/eller kommunikation. Specifikt i forhold til kommunikation omfatter det både kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og/eller mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Online patientbog befinder sig primært i den sidste gruppe, dvs. et informations- og kommunikationsredskab mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Online patientbog benytter sig af Web 2.0 teknologi, der supplerer den kendte monologbaserede information med dialogbaseret information. Begrebet Web 2.0 blev bl.a. omtalt i forrige Nyhedsbrev fra Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren og relaterer til websites med brugerdrevet indhold, om dialog og om selv at deltage.
I en rapport fra Danske Patienter beskrives, hvordan patienter i stigende grad efterspørger informations- og kommunikationsredskaber, der understøtter kvalitet, sammenhæng og ikke mindst aktiv inddragelse og deltagelse af patienterne selv i forhold til både planlægning og gennemførsel af ens eget patientforløb. Med konkret henvisning til bl.a. Online patientbog peges i rapporten på, hvordan netop dette redskab tilvejebringer forudsætninger for at patienten føler sig godt informeret og kan styre og indgå aktivt i planlægning af sit forløb, idet redskabet giver mulighed for målrettet information, der er tilpasset den enkelte patients behov og ressourcer, samtidig med at patientens viden er en integreret del af grundlaget for vurdering og planlægning af forløbet.
Online patientbog er udviklet som led i et ph.d.-projekt. Baggrunden for projektet er en klinisk praksis, hvor kontakten mellem patient og sundhedsprofessionelle bygger på korte afbrudte møder. |
Ny portal til sundhedsfaglig videnspredning
Af Louise Murman Spanning, projektleder i ViS, Danske Regioner
Klogest er den, der ved, hvad han ikke ved, sagde filosoffen Sokrates angiveligt omkring år 400 f.Kr. I år 2011 kan Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) tilføje, at den bedste måde at blive klogere på er ved at spørge. Det er netop filosofien bag regionernes nye videnspredningsportal, der går i luften ultimo marts i år.
En portal til alle ansatte i sundhedsvæsenet
Når man som ansat i sundhedsvæsenet står over en udfordring, der kræver ny viden, kan det ofte være svært at identificere den. Det kan der være mange gode grunde til. Nogle gange ved man ikke, hvor man skal søge. Nogle gange kender man ikke de relevante personer, der kan hjælpe én videre. Nogle gange er den relevante viden ikke operationaliseret og delt. Og nogle gange er det for besværligt at gå i gang med at lede.
Det skal være nemt at spørge
Et væsentligt formål med portalen er derfor at gøre det nemmere at efterlyse den viden, man mangler. ViS, som står bag projektet, er i gang med at udvikle en portal, hvor ansatte i sundhedsvæsenet ikke blot får gode søgemuligheder men også vil finde en meget brugervenlig efterlysningsfunktion. Her kan de ansatte, der mangler viden, oprette efterlysninger, som andre brugere af portalen kan respondere på. Derudover vil man kunne lægge idéer, projektbeskrivelser, litteraturhenvisninger, diagrammer eller lignende ud til glæde for andre.
Undgå spild af de gode idéer
Typisk begynder videnspredning netop med, at man har et projekt, måske med nogle gode resultater, som man ønsker, at andre skal kende til. Man ser sig om efter en måde at dele sine erfaringer på, men ofte drukner de gode intentioner i manglen på tid og egnede formidlingskanaler. Det er et ærgerligt spild, for at dele sin viden er et nødvendigt trin på vejen mod andres videreudvikling og genanvendelse af den. Til gengæld er videnspredning ikke gjort med at dele – for der er typisk langt mellem, at jeg deler, til at du handler.
Man når længere, hvis man tør spørge
Erfaringen viser, at det går nemmere med at handle på ny viden, hvis man selv har opsøgt eller efterspurgt den. Som når man stikker hovedet ind til en kollega og stiller et hurtigt spørgsmål. Eller ringer rundt i sit netværk for at finde projekterfaringer, man kan bygge ovenpå i sin egen opstartsfase. Når man selv spørger, har man tydeligere defineret sin udfordring, man er mere motiveret, og man er mere modtagelige over for input, dialog og læring. Den tilgang til videnspredning er mindre udbredt i sundhedsvæsenet, og det arbejder ViS på at ændre, bl.a. med et tiltag som den nye portal.
Et brugerinddragende projekt
Videnspredning er heller ikke gjort med at bygge en portal. Der skal som det første også være mange, der gider bruge den. Derfor består en stor del af det toårige portalprojekt i kontinuerligt at inddrage brugerne, så fokus hele tiden holdes på, hvilke funktioner og features, der giver mening og tilføjer værdi i den sundhedsfaglige hverdag. Indtil videre har knap 1300 personer fra sundhedsvæsenet svaret på et spørgeskema. Det har dels vist et stort potentiale for en sundhedsfaglig videnspredningsportal, og dels, gennem en workshop med udvalgte respondenter, kvalificeret flere af de indledende beslutninger om indretning af portalen. På den måde prøver ViS at efterleve sin egen filosofi ved at spørge om det, vi ikke ved nok om selv. Forhåbentligt vil mange ansatte i sundhedsvæsenet gøre det samme og benytte portalen til at opdage hinanden, spørge hinanden og dele erfaringer med hinanden.
|
Interesserede kan tilmelde sig ViS’ nyhedsbrev Del din Viden på regioner.dk eller henvende sig til projektleder Louise Murman Spanning på mail: lms@regioner.dk
Læs mere om videnspredning på: Find nyhedsbrevet her: |
Personlige kundskabers betydning for at indgå i patientrelationen - set ud fra sygeplejerskens perspektiv
Af udviklingssygeplejerske Karen Eck og sygeplejerskerne I. Poulsen, R. Løkke, S. Kvist samt T. Tjuen ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus
Med udgangspunkt i det fælles forskningsprojekt ”Omsorgsetik i klinisk sygepleje – den gode, kloge og rigtige sygepleje” udspringer et ønske om at undersøge sygeplejerskens praksis. En gruppe af sygeplejersker fra forskellige afsnit i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling har ladet sig inspirere til at undersøge, hvad der kan være på spil i mødet mellem patient og sygeplejerske, når nogle situationer opleves vellykkede og andre ikke - eller mindre vellykkede.
Baggrund
En del patienter oplever, at de ikke bliver hørt og set i sundhedsvæsenet. Sygeplejersken har kendskab til de grundlæggende værdier og faglig viden om, hvad en relation indebærer. Alligevel er der ikke altid overensstemmelse mellem teoretisk viden og praktisk udførelse.
Undersøgelser understøtter, at der blandt patienter og sygeplejersker er grundlæggende ens opfattelse af, at vigtige faktorer i sygeplejen er relateret til psykosocial, terapeutisk og grundlæggende pleje (Redfern & Normann 1998, Sundhedsstyrelsen 2006, Lee & Yom 2006).
Andre undersøgelser peger endvidere på, at sygeplejerskens væremåde og personlige kundskaber som oprigtighed, sanseligt nærvær og etisk kompetence er vigtige i relationen med patienten (Delmar 2002). På samme måde er sygeplejerskens selvværd og selvtillid væsentlig i forhold til at være lyttende, omsorgsfuld og tilstedeværende både fysisk og psykisk (Redfern & Normann 1998, Frederiksson 1999, Allan 2001, Thorsteinsson 2002, Fagerberg 2003, West et al 2005, Rush & Cook 2006, Rischel et al 2008).
Chinn og Kramer (2005) beskriver kundskabsudvikling ud fra Carpers identifikation af fire kundskabsområder, som er empirisk, etisk, æstetisk og personlig kundskab, hvor den personlige kundskab anses for at være fundamental.
Sygeplejersken er professionel, og den professionelle praksis er situations- og samfundsorienteret. Der lægges mindre vægt på udvikling af de personlige kundskaber efter endt uddannelse, da fokus er på udvikling af teknisk/instrumentelle tiltag. Der er således uoverensstemmelse mellem samfundets krav og den professionelle udvikling, den enkelte sygeplejerske tilbydes gennem udøvelse af praksis. Det synes derfor meningsfyldt at se nærmere på sygeplejerskens personlige kundskaber i mødet med patienten.
Formålet med undersøgelsen ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Formålet med undersøgelsen var at belyse betydningen af sygeplejerskens personlige kundskaber i relationen med den gynækologiske patient, så patienten oplever sig set og hørt.
Der blev valgt en kvalitativ deskriptiv metode med fænomenologisk (Zahavi 2004) og hermeneutisk (Jensen 1990) tilgang. Tretten sygeplejersker fra gynækologisk område i alderen 22 – 62 år og uddannelseslængde fra 9 mdr. – 33 år blev interviewet om deres oplevelse af, hvornår situationer er vellykkede, og hvornår situationer ikke er vellykkede. Interviewene blev analyseret med hjælp af kvalitativ indholdsanalyse (Downe - Wamboldt 1992, Sandelowski 2000).
Temaer og undersøgelsesfund
Analysen førte frem til følgende temaer:
- Personlige og faglige kundskabers betydning for om det lykkes at identificere patientens behov.
- Dilemmaet mellem patientens behov og systemets muligheder.
- Alenefølelsen.
Kundskaber som sansning, mod, engagement og at rumme patienten med følelser har stor betydning, når patientens behov skal identificeres og afhjælpes. Den faglige viden kommer til udtryk gennem de personlige kundskaber og viser sig som autoritet og håndelag, der signalerer forskellig grad af tryghed og sikkerhed over for patienten. Mod og engagement henviser til indvendig styrke, idet det både kræver energi og vilje at aktivere disse kundskaber. Følelser opstået i kølvandet på sorg, angst og frygt er lette for sygeplejersken at håndtere, hvorimod følelser som frustration, vrede og aggression er vanskelige. Den indvendige styrke bruges i disse situationer til at lægge låg på følelserne, hvorved der kommer afstand til patienten. Sygeplejersken føler situationen ubehagelig og udmattende.
Samspillet med patienten fremmes, når der er mulighed for ro til at rette opmærksomheden mod hele patientens situation, hvor der laves skøn om, hvad der skal gøres og hvornår. Sygeplejersken tolker samtidig med sansningen, men arbejder ofte videre på egen tolkning uden at inddrage patienten, hvilket kan medføre stærke følelsesmæssige reaktioner fra patienten og hæmme samspillet. Forventninger fra samarbejdspartnere og ventende patienter samt overholdelse af klokketid kan medføre, at arbejdet presses over i isolerede instrumentelle opgaver og opgaveorienterede handlinger uden at medinddrage patienten.
Den enkelte sygeplejerske oplever et godt socialt fællesskab, hvorimod det faglige fællesskab efterlader den enkelte alene med egen bearbejdning og erfaringsdannelse, når specielt uhensigtsmæssige relationer skal bearbejdes.
Diskussion af undersøgelsens fund
Fundene diskuteres ud fra sansning, indre styrke og autoritet i relation til patientsituationen, organiseringen og fagkollektivet.
Hele sansningen og forståelsen har betydning for, om patientens signaler opfanges og anvendes i et sygeplejefagligt skøn, der kan tilgodese sygeplejerskens gode intention om at yde det bedste for patienten.
Den indre styrke kan fremmes af en relation baseret på suveræne livsytringer og respekt for det enkelte menneske, dets integritet og værdi samt forståelse for samme menneskes mening og intention( Jakobsen 2009). Modsat kan den indre styrke hæmmes og forhindre, at der er overskud til at gå ud over sig selv.
At møde et menneske åbent og ærligt fordrer samtidig en selvrefleksion, for ifølge Gadamer (2005) er al forståelse selvforståelse, hvilket betyder, at det ikke er muligt at rette opmærksomheden mod den anden, hvis man med sin selvforståelse blokerer for at forstå den anden (Gadamer 2005 s. 248).
Med selvforståelsen følger selvrespekten, der ifølge Chinn og Kramer (2005) er den vigtigste personlige egenskab, der sker på grundlag af selverkendelse og selvtillid. (Chinn og Kramer 2005 s. 46).
Autoritet kommer således til at hvile på sygeplejerskens ægte selv, ajourført viden, ro i form af dialogisk nærvær og overblik i relationen. Tilsammen danner autoriteten baggrund for at lade patienten træde frem med ønsker og behov og hjælpe i overensstemmelse med dette.
Undersøgelsen viser, at det sansede og tolkede ofte forbliver i sygeplejersken selv uden efterfølgende at inddrage patienten. Mange af disse tolkninger imødekommer imidlertid patientens behov, men gør de ikke, kan det medføre, at patienten reagerer stærkt følelsesmæssigt, og der kommer afstand mellem patient og sygeplejerske.
Da sygeplejersken i dagligdagen bevæger sig ind og ud af mange og forskellige situationer, opøves sansemæssig forståelse for mange og forskellige situationer, der kræver konstant bevidsthed om, hvornår og hvordan det sansede udtrykkes i forhold til patienten. Opmærksomheden kan hæmmes, når sygeplejersken ubevidst får behov for at beskytte sig selv, hvorved patienten kan reagere som følge af ikke at blive imødekommet. Egenbeskyttelsen kan udløses af emotionel smerte udløst af lidelser hos patienter, beskyttelse af egne energiressourcer som følge af træthed og afmagt i situationen. (Frederiksson 1999, Malone 2000, Allen 2001).
Egenbeskyttelsen ses, når sygeplejersken isolerer sig ved at arbejde efter egen tolkning af situationen, hvorved patienten ikke inddrages i plejen.
Afmagtsfølelsen kan ses som følge af manglende bearbejdning af følelsesmæssige situationer, der påvirker den indre styrke og giver nedsat energi. For at bevare energien søger sygeplejersken anerkendelse fra patient, kollega og tværfaglig samarbejdspartner ved at tilpasse sig. Ved at tilpasse sig, opnår sygeplejersken ikke den anerkendelse, der er nødvendig for, at den indre styrke og dermed mod og engagement kan udvikle sig.
Den indre styrke fordrer ud over relationen og respekten for det andet menneske også respekt og anerkendelse af sig selv for at kunne være åbent og ærligt til stede i situationen.
I det kollegiale fællesskab ses ikke gensidig faglig anerkendelse med henblik på udvikling af sig selv og relationerne. Hvis sygeplejersken ikke gør som hun bør, kan der blive tale om at blotte sin utilstrækkelighed i forhold til kolleger. Af angst for at blotte sig for kollegaer forbliver sygeplejersken alene med sig selv mhp. grænsesætninger over for patienter og egen bearbejdning eller ikke bearbejdning af oplevede situationer. Der sker en sammensmeltning af person og faglighed, hvorved faglig kritik bliver opfattet som personlig kritik (Holm Petersen et al 2006).
At dele viden i fagfælleskaber kan være et spørgsmål om tillid mellem de implicerede. Empirisk kommer vi det ikke nærmere, da det bør være et område, der bør undersøges på forståelsesniveau, inden noget sikkert kan siges om det.
Meget af problematikken kan anskues fra en organisatorisk synsvinkel, hvor sygeplejerskerollen bliver uklar, fordi man organisatorisk ikke har forholdt sig til samfundets ændringer. Ikke defineret, hvad det betyder for sygeplejen, så det kan formidles i forhold til, hvordan man forstår den i egen faggruppe og hvordan man arbejder i egen afdeling.
| ”Omsorgsetik i klinisk sygepleje – den gode, kloge og rigtige sygepleje” er et fælles sygeplejefagligt forskningsprojekt, der blev iværksat på Aalborg Sygehus i 2007. Projektet er et forskningsprogram, som består af mange delprojekter udsprunget af de enkelte afdelinger/centres interesser og behov. Hensigten med det fælles sygeplejefaglige forskningsprojekt er at styrke sygeplejen på Aalborg Sygehus, som er baseret på omsorgs etiske handlinger, og dermed at patienter og pårørende til enhver tid bliver modtagere af den gode, kloge og rigtige sygepleje.
Projektbeskrivelsen og yderligere information om forskningsprojektet kan fås på:
|
Yderligere oplysninger om projektet
Kontakt kan rettes til udviklingssygeplejerske Karen Eck, e-mail: kae@rn.dk
Referencer
- Allan H, 2001, A “good enough” nurse: supporting patients in a fertility unit, Nursing Inquiry; 8: 51-60.
- Chinn PL & Kramer MK, 2005, Udvikling af kundskaber I sygeplejen, Akademisk Forlag, København
- Delmar C, 2002, Omsorgen som moralsk praksis I den kliniske sygepleje: I Forskning I klinisk sygepleje 1 red EOC Hall og B D Pedersen, Akademisk forlag, København.
- Downe-Wamboldt B, 1992, Content Analysis: Method, applications and Issues, Health Care for Women International, 13, pp 131 - 321
- Fagerberg I, 2003, Registered nurses` work experiences: personal accounts integrated with professional identity, nursing and health care management and policy
- Frederiksson L, 1999, Modes of relating in a caring conversation: a research synthesis on presence, touch and listening, Journal of Advanced Nursing 30(5), pp.1167-1176
- Gadamar H-G, 2004, Sandhed og metode, Systime, Viborg
- Holm-Petersen C, Asmussen M, Willemann M, 2006, Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger, DSI
- Jacobsen B, 2009, Livets dilemmaer, Hans Reitzels Forlag, København
- Jensen TK , 1990, Sygepleje som etisk know-how – hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. I Grundlagsproblemer i sygeplejen, Red. Torben K Jensen, Lars U Jensen og Wong C. Kim, Philosophia, Aarhus Universitet : 135 – 174
- Lee M A, Yom Y H , 2006, A comparative study of patients´ and nurses´ perceptions of the quality of nursing services, satisfaction and intent to revisit the hospital: A questionnaire survey, International journal of nursing studies: 2007 May;44(4):545-55.
- Malone RE, 2000, Dimensions og Vulnerability in Emergency Nurses`Narratives, Advanced in Nursing Science, 23(1), 1-11
- Redfern S, Normann I, 1998, Quality of nursing care perceived by patients and their nurses: an application of the critical incident technique. Part 1 J Clin Nurs. 1999 Jul;8(4): 407-13.
- Redfern S, Normann I, 1998, Quality of nursing care perceived by patients and their nurses: an application of the critical incident technique. Part 2 J Clin Nurs. 1999 Jul;8(4):414-21.
- Reid B, 2004: the being with patients projekt – developing nurses caring behaviour and additudes: An expenriential approach to learn from patients experiences of care, Foundation of Nursing Studies Dissemination Series 2004 Vol.2 No. 9
- Rischel V, Larsen K, Jackson K, 2008, Embodied dispositions or experience?Identifying new patterns of professional competence, Journal of Advanced Nursing, 61(5), 512-521
- Rush B, Cook J, 2006: What makes a good nurse? Views of patients and carers, British.Journal of Nursing, 15(7):382-5.
- Sandelowski M, 2000, Whatever Happened to Qualitative Description?, Research in Nursing & Health, 23,pp 334 – 340
- Sundhedsstyrelsen, 2006, Patienters og sundhedsprofessionelles oplevelse af behandling og pleje – en analyse baseret på patienter behandlet for tyk- og endetarmskræft, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
- Thorsteinsson LS, 2002, The quality of nursing care as percieved by individuals with chronic illnesses: the magical touch of nursing, Journal of Clinical Nursing 11, pp 32-40
- Zahavi D, 2004, Fænomenologi, Samfundslitteratur, Roskilde.
