• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Udformning af en forskningsprotokol

– musikterapi til frontotemporalt demensramte

 

Artiklen er skrevet af Hanne Mette Ridder og Aase Marie Ottesen og er udgivet i Årsskrift 5, 2008 med titlen: ”Musikterapi i psykiatrien” fra Musikterapiklinikken ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, Aalborg Universitet.

 

Resume af artiklen
Nogle demenssygdomme rammer især de forreste dele af hjernen, hvilket hos den enkelte person kan medføre svære psykiatriske symptomer. Der findes ingen specifik behandling af grundsygdommene for disse frontotemporaledemenstilstande, og symptomatisk medikamentel behandling af de psykiatriske symptomer er vanskelig og kræver høj faglig specialisering. Fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik anbefales, at behandling af personer med frontotemporal demens primært bør have karakter af psykosociale tiltag. Da der ikke er tilstrækkelig dokumenteret forskning, der undersøger den effekt non-farmakologisk behandling kan have på målgruppen, søges der i et pilotprojekt en afprøvning af kombinerede dataindsamlingsmetoder med henblik på at udvikle en forskningsprotokol, der undersøger relationelle møder i terapeutiske behandlingssituationer.

 

Projektet er rettet mod både klinisk musikterapi såvel som det gerontopsykiatriske sundhedsprofessionelle omsorgsarbejde. I en litteraturgennemgang udvælges ADRQL som et anvendeligt demensspecifikt instrument til måling af livskvalitet. Instrumentet afprøves i pilotprojektet med to personer med frontotemporal demens. På baggrund af erfaringerne fra projektet, hvor der trianguleres med CMAI, NPI og videoanalyser, gives anbefalinger til en protokol til effektvurdering af musikterapi.

 

Årsskriftet kan bestilles på:
Musikterapiklinikken
Aalborg Psykiatriske Sygehus
Mølleparkvej 10, 9100 Aalborg
Telefon: 96311481 eller via mail: innp@rn.dk  

 

Her kan du hente den rapport der ligger til grund for artiklen: Pilotprojekt: ”Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte”
 

 


 

Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube