• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Evaluering af Research Light forløbet på Sygehus Himmerland

Forløbet på Sygehus Himmerland blev evalueret ved at deltagerne fortalte, hvad de havde fået ud af det til et videokamera. Du kan se videoerne her:

 

 

Research light forløb på Sygehus Himmerland  

I efteråret 2011 gennemførte videncenteret et Research Light forløb på adf. M3, Sygehus Himmerland, Hobro, hvor formålet var:

  • at videreudvikle på konceptet: Det gennemgående patientforløb
  • at styrke det tværfaglige samarbejde gennem et fælles kompetenceudviklingsforløb
  • at få indsigt i Research Light, som én tilgang til at arbejde med praksisudvikling integreret i en foranderlig hverdag
  • indbygge effektive læringsprocesser i arbejdsdagen

Hvad er Research Light?

Research Light er en praksisudviklingsmetode, hvor deltagerne på en arbejdsplads undersøger en afgrænset problemstilling for at forbedre praksis.

 

Research-delen består i at anvende systematik, struktur og metoder, som er anvendt og anerkendt i forskningssammenhæng, men bruge dem i forbindelse med de små afgrænsede spørgsmål i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data.

På den måde er der tale om praksisudvikling inspireret af forsknings principper, metoder og systematikker.

 

Det særlige ved metoden består i at tage udgangspunkt i små velafgrænsede problemstillinger som det er mulig at indsamle data omkring på meget kort tid fx 4- 6 timer.
 

Der er altså ikke noget hokus pokus omkring spørgsmålene – de bedste spørgsmål er de spørgsmål som dagligt eller jævnligt bliver stillet i forbindelse med drøftelser i kaffepauser, på gangen og på personalemøder. Svarene på disse spørgsmål bliver ofte baseret på holdninger fordi der ikke er tid til undersøge spørgsmålene grundigt og basere svarene på data som er tilvejebragt på systematisk vis, som du kan gøre ved hjælp af Research Light

 

Research Light dokumenterede reel problemstilling  

På vesthimmerland sygehus har følgende spørgsmål dannet udgangspunkt for det gennemførte Research Light forløb:

  • Hvornår skrives der referat fra målmøderne?
  • Hvad foregår der på personalemøderne?
  • I hvilke situationer opleves Pleje- og rehabiliteringsark (P&R-ark) som en ressource
  • Hvordan passes pt. under tværfaglige udviklingsmøder og ”plejens” personalemøder?
  • Hvordan debatterer vi skriftligt med hinanden om komplicerede patienter.

Eksempelvis var hypotesen og frustration i forhold til spørgsmålet: "Hvornår skrives der referat fra målmøderne?" at referaterne ikke blev skrevet samme dag som målmøderne med patienterne blev afholdt.

 

Man besluttede at gå systematisk til værks for at besvare spørgsmålet ved at undersøge, hvor mange referater, der var blevet skrevet i en bestemt måned. Undersøgelsen viste at der langt overvejende blev skrevet referater af de målmøder, der blev afholdt. Undersøgelsen viste også overraskende, at der var et misforhold mellem antallet af patienter indlagt i den givne måned og afholdte målmøder. Der var 50 patienter indlagt i tidsrummet, men der var kun afholdt 28 målmøder. Der var altså 22 patienter, der ikke fik et målmøde.

 

Det viste sig altså at der var et helt andet problem end det først antaget. Nu da der var dokumentation for det, kunne man så begynde at finde løsninger på det reelle problem.

 

Evaluering af Research Light forløbet på Sygehus Himmerland

Forløbet på  Sygehus Himmerland blev evalueret ved at deltagerne fortalte, hvad de havde fået ud af det til et videokamera. Du kan se videoerne her:

 

   

Tove Nielsen

Sygeplejerske på afd. M3

Helle Hjorthøj

Ergoteapeut på Sygehus Himmerland 

 

Læs mere om Research Light? Her finder du bl.a. Håndbog til Research Light 

Sidst opdateret 11-01-2012 af Yvonne Miller
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube