• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Fra bænkevarmer til danseløve

Hvordan får vi mennesker med kroniske sygdomme som KOL og iskæmisk hjertesygdomme op fra bænken og ud på dansegulvet?

Der sker mange fundamentale forandringer i livet hos et menneske med en kronisk sygdom, som han eller hun skal lære at forholde sig til. Bare det at acceptere, at man er syg og måske endda livstruende syg, er en stor omvæltning. Derfor er det vigtigt at den kronisk syge lærer sin sygdom at kende, så han eller hun ved hvilke symptomer og ”faresignaler”, der følger med sygdommen og hvad man selv kan gøre for at mindske dem.

 

Målet er, at borgeren med den kroniske sygdom får følelsen af at have kontrol over sygdommen og igen turde bevæge sig fra bænken og ud på dansegulvet!

 

Udvikling af rehabiliteringsprojekt til borgere med KOL og iskæmisk hjertesygdom.

For at hjælpe borgeren med at leve med sin sygdom er Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner gået sammen om at udvikle et tværkommunalt rehabiliteringsprojekt, hvor formålet er at udvikle rehabiliteringstilbud til netop borgere med KOL og borgere med iskæmisk hjertesygdom.

 

I projektet er en række borgere med de to kroniske sygdomme tilbudt et rehabiliteringsforløb, der sætter fokus på at gøre borgeren klogere på deres egen sygdom og på hvad de selv kan gøre for at få et meningsfuldt liv med deres sygdom. En stor del af kurset består af fysisk træning, kostvejledning og psykosocial vejledning og netværksaktiviteter, der skal gøre deltagerne i stand til at foretage de nødvendige livsstilsændringer – også når de kommer hjem.

 

Et rehabiliteringsteam varetager undervisningen på kurset.

Rehabiliteringsteamet arbejder som et mobilt team mellem de to samarbejdende kommuner i projektet og er bemandet med fysioterapeut, klinisk diætist, psykolog og 2 sygeplejersker, hvoraf den ene sygeplejerske er uddannet rygestopinstruktør og den anden varetager funktionen som projektleder. Der har været tilknyttet ergoterapifaglige kompetencer til projektet ad hoc og efter behov.

 

Evaluering af rehabiliteringsprojektet

Formålet med dette tværkommunale rehabiliteringsprojekt er at udvikle, afprøve og evaluere indsatser, der har fokus på følgende:

  • At øge borgernes handlekompetence så de bedre kan håndtere og leve med deres kroniske sygdom og derigennem forebygge yderligere udvikling af sygdommen og fremme en sund livsstil
  • At udvikle og understøtte koordinerede, sammenhængende og vidensbaserede rehabiliteringsforløb
  • At projektet kan fortsætte som et delvist eller samlet rehabiliteringstilbud efter projektets afslutning – evt. gennem fortsat tværkommunalt samarbejde

Opgaven i dette udviklingsprojekt har været at evaluere indsatsen.

 

Kvalitative og kvantitative metoder

Projektet er evalueret med både kvantitative og kvalitative metoder og har vist at de borgere, der har gennemført rehabiliteringsforløbet har været glade for at være sammen med andre i "samme båd" og de fleste oplever, at de har fået øget udholdenhed og er blevet langt mere aktive i hverdagen. Desuden føler de sig mere trygge ved og handlekompetente i relation til at håndtere deres sygdom og livssituation.

Test på effekt at fysisk træning har været vanskeligt at påvise generelt blandt deltagerne, på trods af at de selv oplever øget fysisk formåen i hverdagen. Dette kan blandt andet skyldes at deres konditionstal bliver sammenlignet med normalkurver for raske borgere, hvorved deres tal i en sammenligning kommer til at ligge lavt. Tager man den enkelte deltagers individelle udvikling i kondition fra begyndelse til slut er der en del af deltagerne, der rykker sig.
 

Sidst opdateret 07-11-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube