Hverdagsrehabilitering i Mariagerfjord Kommune
Formålet med Projekt Hverdagsrehabilitering i Mariagerfjord Kommune er at sørge for, at så mange borgere som muligt kan klare sig i hverdagen med kun lidt eller ingen hjælp, således at antallet af borgere, der er afhængig af hjælp fra det offentlige, nedbringes, samtidig med at der kommer et større fokus på at sikre livskvalitet hos borgerne.
Skræddersyet hverdagsrehabiliteringsforløb
En af måderne, hvorpå målet skal realiseres, er ved at tilbyde borgere i Mariagerfjord Kommune et hverdagsrehabiliteringsforløb, der er tilpasset den enkelte og som varetages af et tværfagligt team. Det er samtidig vigtigt, at forløbet tager udgangspunkt i de målsætninger, borgeren selv opstiller, således at borgeren får aktiv medbestemmelse i eget liv.
En stor glæde at arbejde med rehabilitering frem for traditionel pleje
Erfaringerne fra Mariagerfjord Kommune viser, at der er nogle klare fordele ved at arbejde rehabiliterende med borgere frem for at arbejde med pleje af borgere i den traditionelle forstand. Medarbejderne i Mariagerfjord Kommune oplever en stor glæde ved at se borgere flytte sig, fra ikke at kunne ret meget selv, til at blive helt eller delvis selvhjulpne igen.
Ligeledes ser medarbejderne en større udfordring i at arbejde rehabiliterende med borgere, idet det kræver, at medarbejderne hele tiden tænker i nye løsninger for at motivere borgere i projektet. Solstrålehistorierne fylder meget i medarbejdernes bevidsthed, og det at se borgere, der langsomt får livsglæden tilbage er den største gevinst medarbejderne får i arbejdet med hverdagsrehabilitering.
Det er vigtigt at vælge sine ord med omhu, når man skal "sælge" hverdagsrehabilitering til borgerne
Det er vigtigt, at der fokuseres på, hvorledes man ”sælger” konceptet hverdagsrehabilitering til de borgere, der visiteres til forløbet. Det er ikke uden betydning, hvilke ord man vælger at bruge, når man fortæller borgere om rehabiliteringsforløbet, idet forskellige begreber giver forskellige associationer hos borgerne.
Ordet træning for eksempel kan give borgere associationer til træning i et træningscenter, hvilket kan være demotiverende for nogle borgere, hvorimod et fokus på at borgeren kan blive selvhjulpen ved at indgå i forløbet, vil skabe nogle helt andre, positive billeder hos borgeren.
Tryghed, anerkendelse og dialog har stor betydning for borgernes motivation
Flere borgere udtrykker en glæde ved, at de har mulighed for at blive trænet op til igen at kunne klare de daglige gøremål i hjemmet. De har en oplevelse af et sammenhængende forløb, hvor der tages hensyn til deres behov, og hvor de mødes med venlighed af hjemmetrænerne.
Ligeledes oplever de tryghed, anerkendelse og en god dialog i samarbejdet med hjemmetrænerne, hvilket er af stor betydning for borgernes motivation for at indgå i projektet.
Hjemmetrænerens opmærksomhed på borgeren er afgørende for et godt rehabiliteringsforløb
Et for stort pres fra hjemmetrænerne opleves som demotiverende, og det er her vigtigt at hjemmetrænerne er meget opmærksomme på borgeren, således at eventuelle signaler fra borgeren opfanges. Det er også af betydning for borgerens motivation at tingene bliver formidlet ordentlig til borgeren, således at borgeren ikke opfatter opmuntringer, om at gøre tingene selv, som kommandoer.
Modsatrettede informationer fra forskellige instanser i kommunen kan ligeledes have en negativ effekt på borgerens rehabiliteringsforløb, og det er her vigtigt, at man i kommunen sikrer, at medarbejdere, både indenfor projektet og udenfor, arbejder ud fra en fælles forståelsesramme, således at borgeren får de samme informationer alle steder fra.
Borgerens alder og sygdomsfoløb kan spille en rolle i forhold til lysten til at indgå i rehabiliteringsforløbet
Denne evaluering viser, at alder kan have betydning for en borgers motivation for at indgå i projektet, og at der ikke altid nødvendigvis er livskvalitet forbundet med det at blive selvhjulpen. Ligeledes kan sygdomsforløb have betydning for, hvorvidt en borger er motiveret for at blive rehabiliteret.
En borger med en livstruende sygdom kan være så påvirket af sin situation psykisk, at det kan være svært at finde motivationen til samtidig at skulle fokusere på sin fysiske formåen, og det kan opleves uoverskueligt at blive presset til at skulle klare tingene selv, når man samtidig har det psykisk dårligt. Det er derfor vigtigt at arbejde ud fra en helhedsorienteret forståelse for den situation, borgeren er i, når han/hun indgår i rehabiliteringsforløbet.
