Kontakt
Hans Jørgen Staugaard
Videncenterleder
Selma Lagerløfs Vej 2
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 72690332
Mail: hjs@ucn.dk
Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser
| Danmark | Norge | Sverige | Finland | Island | |
| Forskningsbas. | |||||
| 1.-6.skoleår | Nej |
Ja[1] |
Ja | Ja, klasselærer | Ja, fra 2011 |
| 7.-10. skoleår | Nej | Ja, alm.lærer Ja, prak.pæd. |
Ja | Ja, faglærer | Ja, fra 2011 |
| 10.-12. skoleår | Ja | Ja, prak.pæd. | Ja | Ja, faglærer | Ja, fra 2011 |
| Indgangsniveau (gymnasialt gns) |
Lavt | Lavt | ? | Højt Optagelsesprøver |
? |
| Udgangsniveau (1.-10. skoleår) |
Bachelor | Bachelor | Bachelor el. Kandidat. | Kandidat | Kandidat fra 2011 |
| Ansøgertal | -36 %/4 år | -15 %/4 år | -4 %/4 år | stabilt | -45 %/4 år |
| Frafald/ 4 år | -35 % | -35 % | -23 % | ? | -20 % |
| Andel kvinder | 65 % | 71 % | 76 % | (86% /77%)[2] | 84 % |
| Omfang | 240 ECTS | 240 ECTS | 180-330 ECTS afh. af ”inriktning” | 300 ECTS (klasselærer og faglærer) | 180 ECTS (bachelor) 300 ECTS (master) |
| Pædagogiske fags omfang | 33 ECTS | 30 ECTS | ? | 120 ECTS (klasselærer) 60 ECTS (faglærer) |
50 ECTS |
| Praktikkens omfang | 36 ECTS | 30-33 ECTS | Min.30 ECTS | 20 ECTS | 24 ECTS |
| Kobling mellem teori og praksis | Bachelorprojekt med udgangspunkt i fagfag og pæd. fag. Praksis inddrages i undervisningen. | Rammeplaner om kobling. Dokumentations krav |
? | Specifikke undervisningssituationer kobles til forskningsresultater og anvendes i undervisning. | Alle kurser skal sigte mod integration mellem teori og praksis |
[1] Almennlæreruddannelsen giver kompetence til alle grundskoletrin (1-10 skoleår), mens den praktisk-pædagogiske læreruddannelse giver kompetence til de ældste trin og til videregående uddannelse (5.-12. skoleår.). Uanset uddannelsessted (høgskole eller universitet) er institutionerne forskningsberettige og er underlagt universitetslovgivningen. (s. 23-24).
[2] Der findes ikke opgørelser, der kan sammenlignes med opgørelserne for de andre lande. 86 % er opgivet af Franz Ørsted Andersen som andel af kvinder optaget på læreruddannelsen ved Helsinki Universitet i august 2008. 77% er tallet for optag på klasselæreruddannelsen (hele landet) i 2007.
- Dansk og norsk læreruddannelse de mest detaljeregulerede (s. 20)
- Jo højere karaktergennemsnit ved optagelse, desto lavere frafald i løbet af uddannelsen. – forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for frafald/gennemførelse. Højst sandsynlighed for gennemførelse, når forældrene har akademisk baggrund (s. 46)
- I Danmark fylder praktikken 15 % af det samlede uddannelsesforløb, i Finland 5-7% af det samlede uddannelsesforløb (s.62).
- Læreruddannelsen i Danmark er den professionsuddannelse, hvor praktikken fylder mindst (15 % ift. pædagoguddannelsen 35 %, sygeplejeuddannelsen 43 %, jordmoderuddannelsen 50 % i henhold til de respektive lovbekendtgørelser).
- Koblingen mellem teori og praksis understreges i alle de nordiske landes love og bestemmelser, ikke mindst i Finland (s. 63-65).
- Danmark har det laveste antal gennemsnitlige undervisningstimer pr. uge (16), Finland 18, Island 19 og Norge 20 (Sverige ikke oplyst) Gens. OECD 21 – Alle opgivelser for klassetrin 1-6. (s. 72). Kun Island har fast forberedelsestid pr. undervisningstime. Ingen beregninger over, hvor meget læreres pædagogisk administrative arbejde (f.eks. skolebibliotekar, inspektionsopgaver etc.) udgør ift. gennemsnitberegningen.
- Danske lærere har den højeste startløn og grundløn efter 15 års erhversverfaring. Finland har den højeste slutløn. (s. 77 – 81).
- Finsk læreruddannelse regnes for meget attraktiv med højt ansøgertal. I de øvrige lande har læreruddannelsen forholdsvis lav status og lavt ansøgertal. (s. 81-83)
Rapporten er skrevet af
Nordisk Ministerråd (2009): ”Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser” København 2008 (96 s. + bilag), offentliggjort på www.uvm.dk d. 17.02.2009.
Download rapporten: ”Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser”
Resummeet er skrevet af Videncenterleder Hans Jørgen Staugaard
