Komparativt studium af læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er sat i værk af regeringen som et led i statsministerens 360 graders eftersyn af folkeskolen (www.skolensrejsehold.dk ) .
Sammenligningen mellem læreruddannelserne i de fire lande bygger på korte beskrivelser af organiseringen på udvalgte læreruddannelsesinstitutioner og analyser af anvendt litteratur i de pædagogiske fag, matematik og naturfag/science på de pågældende undervisningssteder. Læreruddannelsesinstitutioner i Finland og Canada er valgt, fordi disse to lande var topscorere i PISA-2006 (Programme for International Student Assessment) inden for science, læsning og matematik. Singapore er valgt, fordi Singapore i TIMMS-2007 (Trends in International Mathematics and Science Study) var blandt topscorerne i matematik og science. Danmark deltog i begge undersøgelser og fik en placering på mellem en tiende og en nittende plads inden for de tre områder. 

 

Hovedtræk ved de organisatoriske forhold for læreruddannelserne i de fire lande.

Ved læreruddannelse forstås i de fleste lande uddannelse af lærere til tre skoleniveauer: primary (0.- 6. skoleår), lower secondary (7. – 9./10. skoleår) og upper secondary (10.-12. Skoleår). Undersøgelsen er koncentreret om uddannelse af lærere til primary og lower secondary, dvs. 0.-9. Skoleår. (– se i øvrigt under pkt. 5: Subjektive kommentarer). Ved uddannelsestype skelnes mellem konsekutiv: en faglig uddannelse med en pædagogisk og didaktisk overbygning og integreret: samtidig faglig og pædagogisk uddannelse.

 

	Canada (Ontario)	Danmark	Finland	Singapore
System	Decentraliseret	Decentraliseret	Decentraliseret	Centraliseret
Uddannelsessted	Universitet	University College	Universitet	National Institute of Education.
Uddannelsestype	Konsekutiv og integreret	Integreret	Integreret	Konsekutiv
Uddannelsens varighed	5 år	4 år (meritl.2-2½år)	5 år	2-4 år
Fagenes omfang i ECTS
Pæd.fag	24	45	120 (Klasselærer) 60 (Faglærer)	20 (BA 4 år.) 13 (Diplom 2 år) 17 (Overb. 1år)
Underv.fag	24	36 el. 72	75 (Klasselærer) 120(Faglærer)	53-78 (BA) 23-32 (Diplom ) 34 (Overb.)
Praktik	6	36	20	35 (BA) 25 (Diplom) 17 (Overb.)

 

Udvalgte hovedlinjer i sammenligningerne.

I analysen af læreruddannelsernes undervisningsmateriale kategoriseres den anvendte litteratur ud fra hovedkategorierne videnskab og uddannelse, afhængigt af, om indholdet kan karakteriseres som videnskabelig viden eller professionsviden. Hovedkategorierne har hver en række underkategorier og defineres (Parafrase af rapportens kategoriseringer pp. 15-19. Samlet diagram over rapportens søge- og analysekategorier for vidensformer findes på s.17.) kort som:

 

	Hensigt	optik	kontekst	metoder
Videnskabelig viden	Forstå og forklare et fænomen	Søge viden om fænomenet med distance til brugerperspektivet	Kontekstuafhængig Generaliserbar	Specifikke og ekspliciterede metoder med teoretisk fundament
Professionsviden	Forklare praksis for at finde løsninger på konkrete problemer	Søge viden med feltets egen optik	Kontekstspecifik i forhold til konkret praksis.	Systematisering af praksiserfaringer og/eller ideer eller idealer for vellykket praksis.

 

Med de i alt 10 søge- og analysekategorier under henholdsvis videnskab og uddannelse sammenlignes det anvendte undervisningsmateriale fra læreruddannelserne i de fire lande. Fordelingen på underkategorier og grundlaget for kategoriseringen af de enkelte titler er grundigt beskrevet i rapporten. Nedenstående skema gengiver den helt overordnede fordeling af undervisningsmaterialet på hovedkategorier for læreruddannelserne (gennemsnitligt for fagområderne og for uddannelsesstederne, når der er tale om flere læreruddannelsessteder). Den procentvise fordeling i bygger på rapportens opregning af titler inden for de forskellige kategorier

 

	Canada, Ontario	Danmark	Finland	Singapore
Videnskabelig viden/ Videnskabelig praksisviden	11%	6 %	Faglærer: 38% Klasselærer: 43 %	15 %
Professionsviden/Professionspraksisviden	89%	94 %	Faglærer 62 % Klasselærer: 57 %	85 %

 

I alle lande lægges der således afgørende vægt på viden om lærerprofessionen, mest udtalt i Danmark og mindst udtalt i klasselæreruddannelsen i Finland.

 

Undersøgelsens konklusioner

Der kan ikke peges på entydige forskelle mellem de undersøgte ”top 3” lande og Danmark med hensyn til indholdet i læreruddannelserne. I den anvendte litteratur lægges der på alle uddannelserne afgørende hovedvægt på professionsviden, men i Danmark har filosofisk og dannelsesorienteret professionsviden en vægtig rolle i modsætning til de andre lande, og den filosofiske litteratur har ofte normativ karakter.
Til forskel fra Danmark gælder det i de tre lande, at

• Læreruddannelsen er forskningsbaseret og udbydes af universiteter
• Underviserne ved læreruddannelsen skal have ph.d.-niveau
• Læreruddannelsen er attraktiv, optagelseskravene er høje, og mange ansøgere bliver ikke optaget.
• Nært samarbejde mellem praktikskoler og læreruddannelse. I Finland og delvis i Canada er der tale om egentlige øvelsesskoler med særligt uddannede praktiklærere.

Subjektive kommentarer

Undersøgelsen ”har som sit udgangspunkt, at læreres kvalitet spiller en afgørende rolle for elevers udbytte af skolen.”(s. 54). Det er med dette som udgangspunkt, at rapporten kobler elevers præstationer i PISA og TIMMS direkte til uddannelsen af lærere, hvorved disse undersøgelsers kriterier for vurdering af skolebørns besvarelse af spørgeskemaer også bliver kriterium for udvælgelsen af læreruddannelserne i de pågældende lande.

 

Sociokulturelle forhold inddrages kun parentetisk (som når det i omtalen af undervisningsmateriale ved læreruddannelserne i Singapore nævnes, ”at det normative grundlag primært hentes fra politisk-administrative hensigtserklæringer om Singapore som et inkluderende samfund.” (s. 51)). Kriteriet for udvælgelse af lande er meget snævert med pointscoring i PISA og TIMMS undersøgelserne som grundlag, delvis i relation til befolkningstallet (Danmark, Finland og Singapore med hver godt 5 mio. indbyggere, delstaten Ontario i Canada med godt 13 mio.). - Den sociale, kulturelle og historiske kontekst anerkendes normalt som afgørende for et retvisende billede af uddannelsers indhold og form.

 

Den forskningsbaserede undervisning fremhæves som en afgørende forskel mellem top-3 landene og Danmark, men tidligere undersøgelser har vist, at det forskningsbaserede ikke nødvendigvis er et distinktivt træk i forhold til de anvendte succeskriterier. (Se f.eks. VIP’s MPX nr. 3 om Nordisk Ministerråds sammenligning af de nordiske læreruddannelser fra 2009 eller Nordisk Ministerråds rapport om rekrutteringsproblematikken på de nordiske læreruddannelser fra 2010). Selv om læreruddannelserne i Norge og Sverige også er forskningsbaserede, er der ikke markante forskellige placeringer for Norge, Sverige og Danmark i PISA-undersøgelserne.

I spørgsmålet om forskningsbaseret læreruddannelse fokuseres udelukkende på uddannelsen af lærere til Folkeskolen. Det er i sig selv naturligt nok, eftersom rapporten indgår i regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen og som led i afrapporteringen fra skolens rejsehold (www.skolensrejsehold.dk). Alligevel er det påfaldende, at man i sammenligninger med andre lande ikke præciserer, at når man der taler om læreruddannelse, henviser man til uddannelse af lærere til alle tre skoleniveauer: Primary (0.-6. skoleår), Lower Secondary (7.-9. skoleår), og Upper secondary (10.-12.skoleår, svarende til gymnasialt niveau i DK). Også i forhold til dette, er det strengt taget korrekt, at der ikke findes forskningsbaseret læreruddannelse i Danmark, idet kandidatuddannelse i et eller flere gymnasierelevante fag ikke kan betragtes som en gymnasielæreruddannelse, men lærere til Upper Secondary niveau rekrutteres immervæk blandt kandidater fra universiteterne.

I de fleste andre lande skelner mellem specialisering som lærer til på den ene side Primary School og på den anden side Lower/Upper Secondary under ét. I det aktuelle politiske klima omkring uddannelse af lærere til skolen kan det blandt andet derfor være risikabelt at argumentere (som DLF) isoleret for en femårig forskningsbaseret læreruddannelse, hvis man ønsker den nuværende folkeskole bevaret som en skole for de 0-16 årige. Konsekvensen kunne let blive, at man indfører en femårig kandidatuddannelse/faglæreruddannelse for lærere til seconndary-niveauet og en treårig bacheloruddannelse til primary-niveauet, koblet med den eksisterende meritlæreruddannelse eller som en specialisering i pædagoguddannelsen.

 

Undersøgelsens hovedakse er analyse og kategorisering af den anvendte litteratur i de udvalgte fagområder. Kriterierne for kategoriseringerne er grundigt beskrevet for hver enkelt titels vedkommende. Imidlertid fremgår det ikke, hvordan man i uddannelserne har arbejdet med den pågældende litteratur og hvilken vægtning arbejdet med hver enkelt titel har. Organiseringen af uddannelse, undervisning og studier er i andre sammenhænge forhold, der lægges endda meget stor vægt på som betydningsfulde for studerendes læring. Dog påpeges det, at der i Danmark anvendes et meget stort antal titler (i alt 667), og det kan måske tolkes som et fingerpeg om ”værdispredning” og en vis forvirring hos de studerende, ikke mindst i modsætning til Singapore med klare markeringer af nationale idealer og et meget lille antal lærebøger (i alt 13 titler)

 

Læreruddannelsens samarbejde med skoler og indholdsmæssige og organisatoriske tilknytning til lærerprofessionen behandles for alle fire landes vedkommende, men tillægges ikke megen vægt i forhold til spørgsmålet om forskningsbasering og tilknytning til universiteter. Det kunne ellers være interessant at få mere at vide om, ikke mindst når det fremgår, at den professionsorienterede litteratur indtager en fremtrædende rolle i alle fire lande, og at praktikken desuden har nogenlunde samme omfang. Er der forskelle i måder at forholde sig til profession og praksis på de fire lande imellem, og kunne det bidrage til en forståelse af forskelle i omdømme og scoringer i PISA og TIMMS?

 

Rapporten er skrevet af

Ang. Rasmussen, Jens et al.(2010) ”Komparativt studium af læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore. Rapport til Regeringens Rejsehold. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, April 2010.” 128 s.

 

Download rapporten: Komparativt studium af læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore

Resumeet er skrevet af Videncenterleder Hans Jørgen Staugaard