Kontakt
Hans Jørgen Staugaard
Videncenterleder
Selma Lagerløfs Vej 2
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 72690332
Mail: hjs@ucn.dk
Udgivelser fra VIP
Her finder du rapporter og artikler udgivet af Videncenter for professionsudvikling (VIP) eller i samarbejde med VIP.
Rapporter
| Viden om søgningen til læreruddannelsen - og til andre videregående uddannelser. Valget af uddannelse er nærmest ”livsvigtigt” for de fleste unge, og blandt andet derfor bliver det også vigtigt, at valget ikke er endegyldigt, men kan gøres om, hvis forholdene ændrer sig for de uddannelsessøgende, som ... Læs mere |
Artikelserie om velfærdsprofessionerne og professionsuddannelserne
Børn, unge og skole
"Enhedsskolen i et historisk analytisk perspektiv", UCN efter - og videreuddannelsesafdelingen, Aalborg (2008) - PDF.
Denne artikel introducerer til nogle temaer hos den norske didaktikprofessor Erling Lars Dales to omfattende værker om enhedsskolen – bind 1 ”Fellesskolen – reproduksjon av sosial ulikhet” og bind 2 ”Fellesskolen – skolefaglig læring for alle” begge udkommet på Cappelen Akademisk Forlag 2008. Værkerne er et must i diskussionen af, hvordan et sammenhængende uddannelsessystem fra børnehaven til de videregående uddannelser kan integrere alle elever i gode skolefaglige læreprocesser. Tesen er, at enhedsskolen inkluderer mange elever uden, de bliver integreret i gode skolefaglige læreprocesser. Skolen reproducerer den sociale ulighed. Der har udviklet sig en eftergivenhedskultur i uddannelsessystemet.
Artiklens titel er et citat fra naturvidenskabsmanden Carl von Linné. Naturvidenskaben er dog ikke i front her, thi fiktionen har førsteret i denne artikel.
Denne artikel handler om begrebsforståelse, børnelitteratur og børn. Med udgangspunkt i børnelitteraturens verden vil jeg her give et billede af, hvorledes børns begrebsdannelse kan kvalificeres gennem læsningen af børnelitteratur.
Forskellige aspekter af begrebsdannelsen, hverdagens kulturelle kontekst og litteraturens begreber vil blive belyst med eksempler fra den børnelitterære verden.
Denne artikel handler om børn, begrebsdannelse og børnelitteratur. Artiklen tager udgangspunkt i børnelitteraturens verden, og der er rigtig mange komplekse problemfelter, der ikke bliver diskuteret her. Her står intet om bogdroppere, børnebogens fremtid, kanondebatten, kriterier for god litteratur eller om tosprogedes vanskeligheder med fortolkning og forståelse af tekster.
Til gengæld står der så noget om, hvordan (børne)litteraturen på mere eller mindre åbenlys vis er med til at styre vores forståelse af hverdagen. Vi forstår os selv og andre udfra den erfaringsverden, vi har med os, og har vi ikke læst litteratur siden ”vi gik ud af skolen”, så har vi dog alle en fælles værdiorientering, der (også) baseres på børnelitteraturens fortolkning af væsentlige områder som værdinormer, pædagogiske holdninger, relationer mellem mennesker, selvforståelse og identitetsdannelse.
Læs med. Forhåbentlig kan læseren lade H. C. Andersens ord fra Sneedronningen være en rettesnor for artiklen: ”See saa! Nu begynde vi. Naar vi ere ved enden af Hsitorien, veed vi mere, end vi nu vide, for det .......”
Social Pedagogy – with a target group who already had “fallen out” of the circle
For quite many years this has been the main way of thinking; that Social Pedagogy should take care of people who socially had fallen out of the general accepted circle, i.e. the “normal” society. This is still an accepted mental model, and even the discussion about Social Pedagogy has been very vivid for years in Denmark with integration and inclusion as some of the key words, you can still find this way of thinking among professionals too. Some institutions for addicts, criminals and some special social pedagogy settings for young people (criminals and others) still have elements of this way of thinking. It can cause problems – for how is life when you get back to normal? When you leave the institution and should be part of society again. Rehabilitation and education for life should be taken seriously here. And it is not always the case!
Som uddanner af såvel skolebibliotekarer som læsevejledere mener jeg, at det er en stor mangel, at der ikke er en større kobling mellem læseforskningen og medieforskningen. Hensigten med denne artikel er derfor at formidle viden fra medieforskningen og knytte den sammen med et læseperspektiv. Målet med artiklen er at diskutere hvordan elever kan skrive sig til multimodal læsekompetence, og hvordan læreren kan evaluere på dette.
Jeg indleder med en redegørelse for de resultater fra medieforskningen, som jeg finder relevante for læseundervisningen. Derefter analyserer jeg forskelligt datamateriale for at vise, hvordan læreren kan anvende elevprodukter, elevinterview og observation til evaluering som en del af den daglige undervisning. Til sidst forsøger jeg at samle op på væsentlige elementer i forhold til undervisning i
multimodal læsning.
Marianne Würtz:
Multimodal læsning, UCN læreruddannelsen, Aalborg (2008) - PDF
Multimodale tekster spiller en voksende rolle i samfundet. Alligevel indgår multimodale læse-og skrivefærdigheder ikke i skolens læseundervisning, selvom der findes multimodalt materiale til læseundervisningen. Det er et problem.
Artiklen giver en indføring i multimodal literacitet med fokus på spørgsmålene: Hvad er multimodal literacitet? Hvilke centrale perspektiver indebærer dette for læseundervisningen? Hvilken viden om multimodal læsning er nødvendig for læseunderviseren?
Socialpædagogik
I denne artikel vil vi diskutere, hvordan forældre, der har et barn anbragt udenfor hjemmet, kan inddrages i et samarbejde med pædagoger på en døgninstitution. Artiklen har afsæt i et udviklingsprojekt4 som vi i perioden efteråret 2004 til sommeren 2005 gennemførte i samarbejde med tre anbringelsessteder for børn og unge. Formålet var at udforske, hvordan familiesamtaler kan bidrage til udvikling af samarbejdet med forældre, der har et barn anbragt uden for hjemmet. Marte Meo metoden blev anvendt som kommunikationsredskab, idet vi ville undersøge, om metodens principper om udviklingsstøttende kommunikation kunne anvendes af pædagoger som et brugbart redskab i samtaler med forældrene.
I perioden fra efteråret 2004 til sommeren 2005 gennemførte vi i samarbejde med tre anbringelsessteder for børn og unge et udviklingsprojekt1 der havde til formål at udforske, hvordan familiesamtaler kan bidrage til udvikling af samarbejdet med forældre, der har et barn anbragt uden for hjemmet. Marte meo metoden blev anvendt som kommunikationsredskab, idet vi ville undersøge, om metodens principper om udviklingsstøttende kommunikation kunne anvendes af pædagoger som et brugbart redskab i samtalerne med forældrene.
Often when I have heard discussions about problematic aspects of the pedagogical field in different places in the world and also in Latvia, I tend to hear explanations like this: individuals are having problems and having these problems inside one person. Often it could be a child misbehaving regarding to norms and traditions, it could also be youngsters or adults not “fitting” in. Some professionals then tell about the struggles to make these persons fit in, about different activities in order to adjust the person – and telling about a feeling of not being good enough when failing in this work. The individual aspect could in this way be seen from a professionals’ point of view as well as the child’s or youngster’s point of view.
I think this traditional way of looking at social pedagogical problems results in a feeling of guilt – either inside the children or inside the professionals. It is important to change this attitude and talk about including surroundings or contexts instead of efforts to integrate or to include the individual. This “new” attitude must be part of all levels in the pedagogical field including education.
Sundhedspædagogik
I denne artikel retter jeg opmærksomheden mod sundhed og forskellige principper bag sundhedspædagogiske initiativer og tiltag - som en del af det pædagogiske arbejde i skole- og daginstitutionsregi. For at kunne planlægge, udføre, analysere og evaluere pædagogiske ideer og tiltag, der retter sig mod sundhed, må man først og fremmest gøre sig klart, hvad sundhed er, og hvad målet er med ens arbejde. Jeg vil derfor først teoretisk introducere forskellige forståelser af sundhed og sundhedspædagogik. På den baggrund vil jeg diskutere et klassisk dilemma i det pædagogiske arbejde – dilemmaet mellem at være ekspert og konsulent, inden jeg afslutningsvis kort vil relatere til tidsaktuelle sundhedsproblemstillinger som overvægt og inaktivitet.
Profession og uddannelse
I denne artikel vil jeg prøve at indkredse det meget brede og flydende begreb profession. Profession bruges som betegnelse for mange særlige erhverv, men er der noget særligt ved dem, og hvis der er, hvad består det særlige så i, og det, der var særligt en gang, kan det stadigvæk bruges som begrundelse for at tale om, at der er noget, der adskiller professioner og professionsuddannelser fra andre erhverv og erhvervsuddannelser? I artiklen diskuterer jeg betydningen af at have en særlig betegnelse og en særskilt organisation omkring det, som kaldes professioner og professionsuddannelser med hovedvægt på de professioner, som Professionshøjskolen University College Nordjylland uddanner til.
Professioner under forandring, UCN Videncenter for Professionsudvikling, Aalborg (2009) - PDF
Der er mange tegn på, at især de professioner, hvor relationer mellem mennesker spiller en afgørende rolle, er under pres. Arbejdet som lærer eller sygeplejerske er blevet mere og mere stressende, og samtidig er der faldende respekt for især lærernes faglighed. Aktuelt viser relationsprofessionernes krise sig ved, at stadig flere opgiver arbejdet efter nogle år og stadig færre søger ind på professionsuddannelserne. Her sættes der fokus på nogle af de generelle vilkår for relationsprofessionerne i Danmark i dag i forhold til tidligere. Det rejser spørgsmålet, om der også i fremtiden vil være forskel mellem profession og (andre) erhverv – og om der bør være det.
Anni Stavnskær Pedersen:
Den skabende organisation, UCN pædagoguddannelsen, Aalborg (2008) - PDF
Livet for medarbejderne i organisationer i dag er præget af en hastig udvikling, en konstant forandring og uforudsigelighed. Der er derfor et nødvendigt krav, at medarbejdere og organisationer opnår innovative egenskaber. Både innovationsrådet og globaliseringsrådet fremhæver nødvendigheden af, at innovation og kreativitet fremmes for organisationers overlevelse. Professor Steen Hildebrandt har ligeledes den holdning, at den tid, vi lever i, er præget af fortsat store omskiftelser, at det er en periode, der byder på større udfordringer og omskiftelighed, end noget tidligere årti muligvis har oplevet, og at der i fremtidens videns- og oplevelsessamfund er behov for, at : ”Vi skal være kreative og innovative:” (Hildebrandt, 2006, p.13).
Inger Toftgaard Barrett, Marlene Printz Jellesen og Viggo Ernst Thomsen, KLM-lærere på UCN:
At formidle kultur lodret - Om kulturforståelse i KLM
At formidle kultur er en nøgleopgave både på universiteterne og professionshøjskolerne. Hvordan man kan gøre det i 10erne vil i det følgende blive belyst ud fra faget Kristendoms-kundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (KLM) i læreruddannelsen. I artiklen diskuterer vi forskellige kulturforståelser og forskellige didaktiske tilgange til det at fremme en forståelse for kulturen.
Ph.d-afhandlinger
Med denne afhandling kommer den fremmede nu med et bud på, hvordan ”sygeplejefaglig metode” kan forstås. Det er ikke en enkel udredning. Der er ingen endegyldige svar. Den fremmede ser med sin optik. Gennem denne optik er budet konstrueret. Budet er den fremmedes ansvar. Men budets gyldighed afhænger blandt andet af, hvorvidt sygeplejersker kan genkende sig selv og deres kontekst i analyserne. Derved er den fremmedes bud ikke uden forpligtelser. Uden de deltagende sygeplejerskers åbenhed til at fortælle og villighed til at blive iagttaget og indgå i dialog, havde denne undersøgelse ikke været mulig. Som den fremmede er jeg alle de deltagende sygeplejersker stor tak skyldig. Også til de sygepleje- og forskningsledere, som åbnede for kontakten til sengeafsnittene, er jeg tak skyldig.
