• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Projekt Rund og Gravid

Overvægt kan give komplikationer i graviditeten og underfødslen 

Projekt Rund og Gravid beskæftiger sig med den problemstilling at overvægt og svær overvægt på landsplan omfatter ca. 17% af kvinder i den fødedygtige alder. Dette er et stort problem fordi svær overvægt kan bidrage til komplikationer i graviditeten og under selve fødslen. Desuden videregives forældres spisevaner og livsstil ofte til børnene.

 

I graviditeten ses komplikationer som graviditetsbetinget diabetes, svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Der er desuden evidens for, at uventet fosterdød og misdannelser har sammenhæng med svær overvægt i graviditeten.

 

Under fødslen ses oftere vesvækkelse med efterfølgende vestimulation. Desuden føder overvægtige gravide oftere større børn og har dermed øget risiko for fastsiddende skuldre i forbindelse med barnets fødsel. Endelig ses øget forekomst af post- og preoperative komplikationer hos overvægtige (øget blodtab, længere operationstid, infektion).

 

Rund og Gravid udløber af projekt "Små Skridt"

Rund og Gravid er en udløber af projekt ”Små Skridt”, som er støttet af Sundhedsstyrelse. Aalborg Jordemodercenter deltog i Små Skridt med et tilbud til overvægtige gravide (BMI >30) i Aalborg og Aars i perioden fra august 2009 til marts 2011. De to grupper i Aalborg og Aars fik tilbudt kostrådgivning, motion og gruppekonsultation med andre overvægtige.

Læs Hanne Folsø's beskrivelse af projekt "Små Skridt"

 

Etablering af kontrolgruppe for at dokumentere effekten

Da projekt "Små skridt" ikke indeholder en kontrolgruppe ønskede chefjordemoder Lisbet Hammer at forsøge at etablere en sådan, for at kunne dokumentere effekten af indsatsen og evt. bruge den til at udvikle nye tilbud til overvægtige i Aalborg Jordemodercenter generelt.
Videncenter for Reproduktiv Sundhed og Familiedannelse deltog i arbejdet med at fremfinde data for at etablere en kontrolgruppe. På den måde har vi fået en sammenlignelig gruppe af overvægtige gravide, der ikke har modtaget det særlige tilbud, der lå i Små Skridt.

 

Kontakt med kvinderne telefonisk og via brev rejser nye spørgsmål

Rund og Gravid projektet har forsøgt at etablere kontakt til kvinderne i Små Skridt gruppen og i kontrolgruppe 1½ år efter fødslen, for at undersøge om de små skridt har haft en varig effekt på vægttab / vægtstop og ændrede kost og motionsvaner. Der har også været forsøgt at spørge om de overvægtige gravide har set gravidteten som en mulighed for at lave forandringer i deres livsstil som har været medvirkende til overvægten.


Kontakten til de to gruppen som hver er på 150 kvinder er forsøgt etableret gennem brev med tilbud om en samtale med jordemoderen i Små Skridt projektet, hvor kvinderne også skulle lade sig veje. Dette gav kun meget ringe respons. Herefter forsøgtes der telefonisk kontakt stadig med ønske om, at kvinderne skulle oplyse deres nuværende vægt.


Resultaterne af forsøgene på at kontakte disse kvinder er ganske nedslående og efterlader projektgruppen med et spørgsmål om:

  • Hvordan man overhovedet nærmer sig overvægtige og problemerne med overvægt på en måde, så der er muligt at tale om også, når / hvis indsatsen ikke lykkes.
  • Er det ikke netop de overvægtige det ikke lykkes for, der har allermest brug for hjælp og støtte til at arbejde med deres overvægt, så den ikke videreføres til næste generation. 

Videre bearbejdning af datamaterialet

Rund og Gravid datamaterialet er indsamlet efter anmeldelse til datatilsynet. De indsamlede data bearbejdes i et kandidatprojekt af Inge Øster. Se Inge Øster's projektprotokol

Sidst opdateret 11-01-2012
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube