• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Interview med David Berceli om TRE

David Berceli har opdaget "rystelsernes" forløsende virkning på traumer

 

 

Se meget mere om TRE på youtube

Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse til projekt Ryst din hårde fødsel af dig!

Ryst din hårde fødsel af dig!

- et udviklingsprojekt om hvordan man kan bruge Trauma Releasing Exercise (TRE) i forbindelse med traumatiske fødsler. 

I september 2011 søgte vi (projektgruppen) midler til projektet gennem trygfonden, men fik desværre afslag sidst i december måned 2011. Nu arbejder projektgruppen på at finde andre veje til finiansiering. Det første skridt i projektet er at få efteruddannet jordemødre til at kunne instruere i TRE. 

 

18.000 fødsler om året med en negativ efterfødselsreaktion

I Danmark er der ca. 60.000 fødsler årligt. 30 % af de nybagte mødre (18.000) udvikler en eller anden grad af negativ efterfødselsreaktion, 10-14 % udvikler en reel fødselsdepression. Nyere undersøgelser viser, at fædre i ligeså mange tilfælde altså ca. 10 % udvikler depression efter fødslen.

 

Langt de fleste af de ca. 60.000 fødsler ender godt og positivt for moderen, barnet og den ny skabte familie, men for mange kvinder er fødslen en oplevelse, der er præget afmagt, følelse af overgreb eller ligefrem vold. Det er vigtigt at en sådan fødselsoplevelse bearbejdes relativt kort efter fødslen, da den ellers kan få negativ indflydelse på, hvordan kvinden er i stand til at knytte sig til sit nyfødte barn.

 

Traumatiske fødsler kan bearbejdes med TRE - Trauma Releasing Exercise

Formålet med projektet er at undersøge om anvendelse af TRE - Trauma Releasing Exercise kan virke positivt på bearbejdning af traume efter en fødsel og dermed reducere antallet af kvinder, der pga. en traumatisk fødselsoplevelse påvirkes negativt i forhold til tilknytningen til det nyfødte barn og til familiedannelsen. Antallet af kvinder, der ønsker kejsersnit i næste graviditet pga. angst forventes ligeledes reduceret med anvendelse af TRE efter en traumatisk fødsel.

 

Mange kvinder skønnes at kunne bruge TRE, men til dette projekt har vi udvalgt følgende Traumer til deltagelse:

  • Akut kejsersnit
  • Voldsom blødning
  • Iltmangel hos Barn
  • sugekopforløsning

Hvad er TRE - Trauma Releasing Exercise?

TRE - Trauma Releasing Exercise er en metode, der har været brugt til at ”løsne” traumatiske oplevelser, der har ”sat sig i kroppen”. TRE har været anvendt til traumer f.eks. efter tortur, hvor man har opdaget, at specielle nænsomme kropsøvelser på en anden og måske mere effektiv måde end samtaler kan medvirke til at løsne kropslige spændinger.

 

Aktuel sammensætning af projektgruppen pr. januar 2012

Projektgruppe: Jordemoder Lisbet Hærvig
  Jordemoder Kirsten Bundgaard Poulsen
  Jordemoder Susanne Roersgaard
  Jordemoder Inge Lund Lorenzen
  Jordemoder Ane Bache Jensen
  Jordemoder Nina Haslund
  Videncenterleder Britta Magnussen

 

Sidst opdateret 11-01-2012
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube