|  
Du er her:

Gigantisk dimission for alle studerende på UCN, T & B

2. juli 2010 11:05

Nyhed, UCN


UCN Teknologi & Business ønsker alle dimittender hjertelig tillykke og al mulig held og lykke fremover!

 

Dimission

 

Premiere på X-faktorfinale
For første gang nogensinde afholdt UCN T & B én stor fælles dimission i bedste X-faktorstil med X-faktor værtinde Signe Muusmann som dagens konferencier. Mere end 1100 danske som internationale dimittender, familiemedlemmer, venner, kærester og UCN medarbejdere mødte op i Gigantium for at fejre den store finale – afslutningen på flere års studier.

 

 

Karrieremesse og netværk
Dagen igennem kunne dimittenderne og de øvrige deltagere netværke i de 25 stande med virksomheder fra en række forskellige brancher. Mange af dagens gæster ankom i det stiveste puds som en markering af dagens højtidelighed, og underviserne på uddannelsen Grafisk Designteknolog ankom i UCN T & B farverne sort og orange – der var med andre ord gjort noget festligt ud af dagen.

 

 

X-faktorvelkomst og smuk korsang
Kl. 9.30 bød Signe Muusmann velkommen. Ingen skulle stemmes hjem i dag, men i stedet skulle dimittendernes lange rejse mod denne allersidste dag markeres på den mest ”fantastiske” vis. Marianne Heuer og Thomas Fabricius sang på smukkeste vis ”Time to say goodbye”... Læs resten af artiklen, se alle fotos, læs Michael Johanssons tale, find navnene på alle legat- og prismodtagere og meget mere her.

 

 

 

 

Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |   ucn@ucn.dk   |   RSSRSS   |   Professionshøjskolen University College Nordjylland på FacebookFacebook