Adgangskrav og udvælgelseskriterier

For at komme ind på en videregående uddannelse skal du opfylde nogle adgangskrav.

Når du søger ind på UCN, skal du opfylde specifikke adgangskrav. Alle adgangskrav til videregående uddannelser er beskrevet i adgangsbekendtgørelsen. Ved kvote 1 sker optagelsen alene på baggrund af en adgangsgivende gymnasial eksamen.

Optagelse via kvote 2 involverer opfyldelse af bestemte udvælgelseskriterier, som vi anvender i helhedsvurderingen af din ansøgning. Det vil sige at optagelse i kvote 2 er ikke betinget af, at du opfylder samtlige udvælgelseskriterier, de anvendes i særlig grad på uddannelser hvor der er adgangsbegrænsning – det vil sige på uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser.

Hvis du vil vide mere, kan du her danne dig et overblik over adgangskrav og udvælgelseskriterier på UCN's uddannelser.

Erhvervsakademiuddannelser

Erhvervsakademiuddannelserne er 2-årige videregående uddannelser og har et omfang af 120 ECTS inklusiv praktik. En erhvervsakademiuddannelse giver adgang til relevante top-up-uddannelser på 1½ års varighed.

 

Top-up-uddannelser (professionsbachelor)

En top-up-uddannelse er en 1½-årige overbygning (90 ECTS) på en erhvervsakademiuddannelse, og med en top up-uddannelse bliver du professionsbachelor.

UCN udbyder en række overbygningsuddannelser, og det fremgår af de enkelte uddannelsessider hvilken præcis baggrund det kræver for at komme ind.

 

Professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelserne har normalt en varighed på tre til fire år, inklusive minimum et halvt års praktik og har som regel et omfang på 210 ECTS.

 

Erhvervsuddannelser

En erhvervsuddannelse er faglig og praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i lønnet praktik.