Vejledningsarrangement
StudieInfo for dig, der holder sabbatår
Mød vores videregående uddannelser online
StudieInfo er Danmarks største online vejledningsarrangement, hvor du kan få overblik og indsigt i dine uddannelsesmuligheder. Her kan du:
- møde UCN og 21 videregående uddannelsesinstitutioner
- chatte direkte med vores studerende og vejledere
- få svar på dine spørgsmål om uddannelsernes indhold, jobmuligheder og hverdagen som studerende
- se korte videoer om forskellige uddannelser
Uanset om du allerede ved, hvad du vil, eller du stadig er i tvivl, kan StudieInfo hjælpe dig til at tage næste skridt med ro i maven.
Praktisk information
Arrangementet varer en time, og det er gratis for dig at deltage. Da det foregår på StudieInfos online platform, er det vigtigt, at du deltager fra en computer (ikke tablet eller smartphone).
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Efter tilmelding modtager du en mail fra StudieInfo med praktiske informationer.