Er uddannelsen noget for dig? Kom på besøg og mød nuværende studerende, oplev undervisningen og få vejledning til dit studievalg. Et besøg på uddannelsen er en af de vigtigste ting, du kan gøre for at blive mere sikker i dit valg.
Professionsbachelor
Bioanalytiker
Om uddannelsen
Du finder svar
Som bioanalytiker bruger du den nyeste teknologi og viden om sundheds- og naturvidenskab til at finde de prøvesvar, der er helt uundværlige for lægerne. Svarene hjælper med til at diagnosticere og behandle mange forskellige slags patienter. Det er for eksempel bioanalytikere, der analyser blod- og vævsprøver og finder svar på din corona-test.
Du arbejder bag linjerne i laboratoriet
Som bioanalytiker arbejder du oftest i laboratoriet og har ikke altid patientkontakt. Dog møder du patienterne, hvis du for eksempel vælger at arbejde med at tage blodprøver. Du kan også arbejde med at varetage en række specialistfunktioner af mere administrativ karakter.
Generalistuddannelse med stor efterspørgsel
Bioanalytikere er generelt eftertragtede. Teknologierne på laboratorierne er avancerede og kræver specialiseret viden og uddannelse. Uddannelsen til bioanalytiker er en generalistuddannelse, hvor du lærer om alle de fem specialer for bioanalytikere.