Engelsklærernes dag 2026
Kursusinformation
Vi sender information ud om kurset efter tilmeldingsfristen. Følg med inde på Nemstudie.dk.
På CFU's kursusoversigt kan du notere dato, klokkeslæt og adresse.
Engelsklærernes dag henvender sig til engelsklærere i den danske folkeskole, som ønsker inspiration, faglig opdatering og nye perspektiver på engelskfaget i lyset af fagfornyelsen.
Dagsorden til dagen:
08.30 - 10.00
Hvad sker der, når eleverne glemmer, at de er i gang med at lære? v/ Lene Dahlquist Hansen
I workshoppen afprøver deltagerne konkrete undervisningsgreb. Vi undersøger, hvordan ændringer i rammer, roller, materialer og stemning kan skabe variation og åbne for flere deltagelsesmuligheder i engelskfaget.
Workshoppen er praksisnær og aktiv. Du deltager selv i aktiviteterne og får inspiration og konkrete idéer, som kan omsættes direkte til undervisning i indskoling, mellemtrin og udskoling.
10.00 - 11.30
Room ved a View v/ Louise Lumhotlz
Room With a View er et initiativ der forsøger at skabe tid og rum til fordybelse i engelsk. Et tilbud som rækker ud til alle klasser og alle årgange. Hver årgang får et tilbud om en engelsk fagdag sammen med deres egen engelsklærer med engelskvejlederen som underviser. Dette initiativ startede jeg tilbage i 2010 på egen skole, og det har fungeret i forskellige former siden da.
Jeg vil på engelsklærernes fagdag præsentere og give eksempler på nogle af de ting, jeg laver med eleverne på mine fagdage. Jeg vil forsøge at skitsere strukturen og indholdet af de tilbud jeg laver til hver årgang, og lave enkelte nedslag i nogle af forløbene. Tanken bag initiativet er inspireret af Cheryl Strike og indholdet er opbygget omkring et emne, der er gennemgående for dagens indhold. På fagdagene er der fokus på både mundtlig og skriftlig kommunikation samt anvendelse af it og AI. Dagenes indhold er opbygget således, der er stof som den pågældende engelsklærer selv kan arbejde videre med efterfølgende.
11.30 - 12.15
Frokost
12.15 - 13.45
Fagfornyelsen i engelsk – det seneste udspil og tankerne bag v/ Lise Fenger Poulsen
Du vil få en grundig indføring i fagplanerne for engelsk i grundskolen, som de ser ud på nuværende tidspunkt. Denne gennemgang vil omfatte fagformålet og fagets karakter, indholdsområderne med deres beskrivelserne og brede billedskabende mål samt udvalgte del af undervisningsvejledningen.
Ikke mindst vil vi udforske tankerne bag Fagfornyelsen. Hvad har vi ønsket at forny, så engelskfaget passer ind i det samfund og den verden, vi lever i? Og hvordan understøtter vi den bedst mulige engelskundervisning, som reelt finder sted ude på skolerne. Vi har ønsket at opdatere faget, og inspirere til nutidig, funktionel sprogundervisning. At skabe rammer, som er både fleksible og giver frihed til lærerne, men samtidigt giver konkrete bud på, hvordan du kan motivere dine elever med autentiske materialer og legende, eksperimenterende tilgange og ikke mindst lave undervisning, der tilgodeser de store faglige forskelle i engelskfaget.
Fagfornyelsen har været – og er stadig en lang demokratisk proces, hvor råudkast er blevet læst og afprøvet af mange af folkeskolens parter, ikke mindst lærerne, som har givet deres respons, både ros og ris, i forsøget på at skabe et lettilgængeligt og inspirerende arbejdsredskab.
Afsluttende/sideløbende vil der mulighed for at give din respons på de seneste råudkast.
13.45 - 14.00
Pause
14.00 - 15.30
Graphic novels, visual literacy og læselyst v/ Lise Fenger Poulsen
Autentiske graphic novels er et godt bud på multimodal litteratur til både mellemtrin og udskoling i engelsk.
Læsning for fornøjelsens skyld er med til at udvikle gode læsere, og de visuelle og farverige graphic novels er uovertrufne til at få selv ‘reluctant readers’ i gang med at læse. Ofte læses bøgerne med lige stort udbytte af dygtige som svage læsere og er derfor oplagte både som den fælles bog på klassen og som individuel oplevelseslæsning.
Mens billedsiden understøtter det sproglige input, giver de også tit fingerpeg til plot og budskab. Man kan sige, at graphic novels gør muligt for dine elever træne deres 21st-century skills i form af multimodale læse- og skrivefærdigheder, arbejde med komplekse problemstillinger og at læse alderssvarende tekster på engelsk.
Vi vil bl.a. udforske:
- Stilladsering af autentiske graphic novels
- Sammenhænge med tekst og visuals i tekstlæsning
- Ideer til brug af billeder til mundtlige tasks, rollespil m.m.
- Oplevelseslæsning – niveaudelt og med lyd
- Nye ideer til skriftlighed og kreative elevprodukter
Vi tager udgangspunkt i konkrete bøger og forløb, så du får en hands-on intro til arbejdet med læsning, skriftlighed og ordforråd i engelsk.
15.30 - 15.35
Opsamling
Hvem henvender kurset sig til?
Engelsklærer i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.
Undervisere
Lise Fenger Poulsen, pædagogisk konsulent.
Lene Dahlquist Hansen, pædagogisk konsulent.
Louise Lumholtz, lærer og engelskvejleder.