Gå til hoved indhold
Kurser og temadage

Hvad får du ud af kurset?

Du vil kunne identificere 6 filosofiske virkemidler; undrende dialog, skæv realisme, tankeeksperimentet, det fantastiske, det uvirkelige og humor i billedbøger.   

Du vil få indblik i spørge- og faciliteringsteknikker, som gør klasserummet til et lyttende, tænkende og dialogisk fællesskab omkring de STORE spørgsmål.  

Du vil få greb til at forvandle billedbøgernes universer til sproglege, scenarier og simuleringer, som I kan udleve i klassen. 

På filosofisk spørgsmålsjagt i billedbogen 

Jeg præsenterer jer for de særlige filosofiske spørgsmål og sammen går vi på filosofiske spørgsmålsjagt i en billedbog. Efterfølgende vil I selv kunne identificere og formulere begrebslig-, metafysiske-, erkendelsesteoretiske-, etiske- og fænomenologiske spørgsmål.  

Sådan laver du en filosofisk lærerfaglig billedbogsanalyse 

I får udfoldet to filosofiske virkemidler gennem analyser af billedbøger, så I kan se, hvordan virkemidlerne åbner for filosofiske dilemmaer og didaktiske potentialer i undervisningen. Herefter laver vi sammen en lærerfaglig analyse af en billedbog, så I selv kan gennemføre analysearbejdet i praksis. De fire resterende virkemidler skitseres, og I får præsenteret billedbøger, som I kan arbejde videre med. 

Faciliter din første filosofiske litteratursamtale 

Den filosofiske litteraturdidaktik har sit brændpunkt i litteratursamtalen. Jeg faciliterer en filosofisk dialog med jer. Efterfølgende belyser jeg de vigtigste spørge- og faciliteringsteknikker. I vil afprøve grebene i mindre grupper, så I får mærket jer rollen som både deltager og facilitator. 

Omsæt billedbøgerne filosofiske potentiale til aktiviteter 

Undervejs gennemfører vi 3–4 filosofiske aktiviteter. Fokus er på sproglege, der fordrer tænkning og samarbejde, samt dramatiseringer og simuleringer af scener og miljøer fra bøger, som tilbyder alternative verdener og friktioner og dermed giver børnene oplevelser, der indbyder til eftertanke og filosofisk bearbejdning. 

Efter kurset vil I få adgang til lærervejledninger, aktiviteter og undervisningsforløb, så I har materialerne til at omsætte den filosofiske litteraturdidaktik i klassen. 

Hvem henvender kurset sig til?

Dansklærere i indskolingen og børnehaveklasseledere 

Underviser 

Martin Kongshave, selvstændig

Praktisk information

Tilmeld dig

Kontakt

Sanne Aagaard Ochwat

Kursussekretær

Telefon:
72690830