Gå til hoved indhold
Kursus
Kurser og temadage

Konferencen afvikles i samarbejde med VIA CFU. 


Onsdag den 20. november 2024

8.30-9.00
Ankomst og kaffe

9.00-9.10
Velkomst og morgensang

9.10-10.30
Hvordan får vi børn til at elske bøger?
v. underviser ved Manuskriptskolen for Børnefiktion Dennis Glintborg
Nogle gange virker det som om, at børns hverdag kun handler om TikTok, YouTube og Fortnite. Men der er stadig masser af ​læseglæde, hvis bare bøgerne er relevante for børnenes liv. Derfor er det vigtigt, at vi forstår børnenes virkelighed. For hvordan er det egentlig at være barn i 2024? Hvad sker der når de har fri fra skole? ​Når de er alene? Og når de er sammen med deres venner? Og hvordan kan du bruge denne viden til at udvælge og formidle ​interessante bøger fremadrettet?

10.30-11.00
Kaffe og udstilling ved forlagene

11.00-12.15
Børnenes 20 titler – Hvad låner børnene selv?
v. leder af Læring og Medborgerskab, Roskilde bibliotekerne og ph.d i børnelitteratur Anette Øster
Med udgangspunkt i udlånslister vil Anette Øster lave en præsentation af de 9-12-åriges mest læste bøger i 2024. Hvilke mønstre tegner der sig i børnenes læsning, når de vælger selv og hvordan adskiller valgene sig fra det formidlerne vælger? Anette vil også komme ind på titler, hun gerne havde set på listen og hvorfor det også er okay at udfordre deres selvvalgte læsning.

12.15-13.15
Frokost

13.15-14.30
Temagrupper, runde 1
(vælg to temagrupper og et alternativt ønske)

1. Det gode plot
v. forfatter Jan Kjær
Jan Kjær giver en introduktion til plotmodeller og plotstrukturer og viser, hvordan han selv bruger dem, når han skriver. Igennem sit 20 år lange forfatterskab har han altid fokuseret på at skabe læselyst, og han demonstrerer derfor, hvordan han bruger plotstrukturer, illustrationer, målgruppeindsigt og andre virkemidler til at fastholde læserens interesse i historien. Jan Kjær slutter af med en håndfuld eksempler på nogle af de mange læselystprojekter, han har været involveret i.

2. Glæden ved de ma​​giske, magtfulde ord
v. forfatter Cecilie Eken
Cecilie Ekens forfatterskab er båret af glæden ved ordenes magiske evne til at skabe universer, der både kan rumme medrivende og poetiske historier, komplekse følelser og eksistentielle overvejelser om menneskelivet. Hun vil fortælle om tankerne omkring temaer, form og forhåbentlig inspirere til arbejdet med hendes bøger. I vil blive præsenteret for en række af hendes værker bl.a. billedbøgerne Mørkebarnet og V og romanerne Den Sorte Safir, Det Levende Sværd og Sølvblomst/Natblomst og hun vil også læse op af en nyskrevet tekst, der udkommer i november.

3. Alle ord tæller
v. DR og CFU
Mange elever oplever ikke, at læsning er for dem, bl.a. fordi mange har svært ved det og mangler motivation. Projektet Alle ord tæller tager afsæt i at tilgangen til læsning går gennem ’ord’, da ord er noget, alle bruger og derudover er forudsætningen for at kunne læse, fortælle og kommunikere.
Ved at fremhæve, at ’alle ord tæller’, er det muligt at, udvikle børn og unges sproglige kompetencer på en inkluderende, sjov og engagerende måde og derigennem give dem bedre forudsætninger for at få eller øge deres læselyst.
I oplægget præsenteres projektet mere i detalje med et fokus på de produkter og redskaber der skal udvikles og afprøves med elever på mellemtrinnet.

14.30-14.45
Kaffepause

14.45-16.00
Temagruppe gentages

16.00-16.15
Pause

16.15-17.15
Velkommen til litteraturens fantastiske verden
v. forfatter Kim Ace
Med udgangspunkt i Geminiforbandelsen og Lucas O’Kult fortæller Kim Ace om, hvordan man skriver fantasy, gys og ikke mindst humor. Han forklarer med personlige historier, fx hvordan en hovedperson både kan være sengevæder og helt, og hvordan en teenager med angst kan være den, som redder verden fra ondskab. Med humor sætter Kim Ace fokus på, hvordan ingen i hans liv troede, at han skulle være forfatter – men man kan altså godt have krudt i røven og stadig elske bøger og blive forfatter.

19.00-?
Spisning og aftenhygge + kaffe og en småkage


Torsdag den 21. november 2024

8.30
Godmorgen og morgensang

8.30-9.45
Når læsning og skriftlighed går hånd i hånd
v. lektor og forfatter Joy Lieberkind
Der har i flere år været fokus på læsning og skrivning som forbundne processer, der gensidigt stimulerer hinanden, men hvordan kan læreren skabe sammenhæng mellem læsning og skrivning i praksis? Med afsæt i nyere læse- og skriveforskning vil vi i oplægget komme omkring følgende:
• Hvorfor skal vi skrive mere med eleverne?
• Hvordan hænger læsning og skrivning sammen?
• Hvordan kan læreren skabe en meningsfuld undervisning, hvor der er sammenhæng mellem læsning og skrivning?
• Hvordan kan læreren støtte eleverne gennem stilladsering og modellering?

9.45-10.00
Kaffepause

10.00-11.15
Temagrupper, runde 2
(vælg to temagrupper og et alternativt ønske)

1. Sanse- og stedbaseret tilgang til skrivning
v. lektorer Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen og
Merete Schou von Magius
Med afsæt i læremidlet ”Sansespor 5-6; Stoppesteder” arbejder vi med en sanse- og stedbaseret tilgang til skrivning af tekster. Fokus er på skriveridentitet, skrivelyst og skriveudvikling. Stedbaseret skrivning tager udgangspunkt i den enkeltes møde med et konkret sted.
Der arbejdes med, hvordan det personlige stofvalg med plads til følelser, fabulering og fantasi uden ydre formkrav kan initiere forskellige skrivehandlinger. Dette medfører, at der ikke er et klassisk indledende fokus på tekstkategorier, fremstillingsformer og teksttyper/genrer, men at disse først inddrages undervejs i skriveprocessen sammen med kommunikationssituation og hensigt med teksten som funktionelle stilladserende elementer.

2. Romanlæsning på mellemtrinnet – Hvordan kan du
gå til værks
v. lærermiddelforfatter, Trine May
Et par gange om året er det skønt at læse en fælles roman i klassen.
Men hvad stiller man op i undervisningen?
Her udfoldes et helstøbt undervisningsforløb til en aktuel roman – et kreativt forløb, hvori der, udover at være fokus på den enkelte elevs oplevelse, også er indtænkt aktiviteter, der inddrager andre medier og udtryksformer. Aktiviteter, hvor eleverne bruger både mund, hoved, hænder og krop.
Udover at du går hjem med et grydeklart forløb i tasken, får du også inspiration til, hvordan du selv kan tilrettelægge værkforløb.

3. Kunstig intelligens i en rigtig dansktime
v. CFU konsulent Mette Lynnerup
Mange er efterhånden stødt på AI og kunstig intelligens og har hørt om, hvordan blandt andet sprogmodeller og billedgenereringsværktøjer har gjort deres indtog i skoleverdenen. Men mange har ikke kendskab til, hvad teknologien egentlig er, og hvordan den fungerer.
Her sætter vi fokus på, hvordan man gennem praksisnære aktiviteter kan tænke AI ind i den daglige danskundervisning og se på, hvad teknologien reelt kan tilføre det danskfaglige arbejde. Vi går ombord i øvelser, som peger direkte ind i det danskfaglige arbejde og sætter fokus på ressourcer, som kan anvendes i dansk på mellemtrinnet.

11.15-11.30
Pause

11.30-12.45
Temagrupper gentages

12.45-13.30
Frokost

13.30-14.45
Den største historie
v. producer og forfatter Julie Bang
Lær ”Den største historie” at kende - og bliv klogere på, hvordan du kan bruge lyd til at stimulere elevernes fantasi og læselyst. ”Den største historie” er en nyskabende lydserie i 12 kapitler, som formidler en naturvidenskabelig skabelsesberetning om universet, verden og mennesket.
Hør om hvordan man skaber fortællinger i lyd, der stimulerer lytterens fantasi, sanser og følelser og hvilke forskelle og ligheder der er mellem lytning og læsning, og hvordan fortællingen kan bruges til at inkludere alle elever i en fælles læseoplevelse.
”Den største historie” er fortalt af Johan Olsen, der spiller sig selv, og af Kamille Winsløv Wied, der er pigen Ava på 11 år. Lydserien er blevet bearbejdet af to dygtige tegneserieskabere, Benni Bødker og Ina Korneliussen, og er udkommet som en graphic novel.

14.45-15.00
Evaluering og afslutning

11.30-12.45
Temagrupper gentages

12.45-13.30
Frokost

13.30-14.45
Sådan skriver og tegner du en historie – med udgangspunkt
i tegneserien om Mira fortæller vi om vores arbejde
v. forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi
Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire har samarbejdet om at tegne
og forfatte de populære graphic novels om Mira. Hør om hvordan
tegninger og ord bliver til en samlet fortælling, og om deres samarbejde om, hvordan en historie opstår imellem dem. Der vil være oplæsning, livetegning og en masse snak med tid til spørgsmål.

14.45-15.00
Evaluering og afslutning

Hvem henvender kurset sig til?

Dagene henvender sig til dansklærere på mellemtrinnet, læsevejledere, skolebibliotekarer, danskkonsulenter og andre interesserede.

Målgruppe

Temadagene henvender sig til dansklærere på mellemtrinnet, læsevejledere, skolebibliotekarer, danskkonsulenter og andre interesserede.

Undervisere

Diverse

Praktisk information

Tilmeld dig

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Kontakt

Sanne Aagaard Ochwat

Kursussekretær

Telefon:
72690830