Gå til hoved indhold
Kurser og temadage

Hvad får du ud af kurset?

På workshoppen får du hands-on erfaring med opgaver og øvelser fra SMK Connect. Vi dykker ned i, hvordan kunst og dialogbaseret undervisning kan åbne for flerstemmighed og deltagelse – og styrke elevernes fællesskab og trivsel undervejs. Du får konkrete forløb med hjem, som kan implementeres direkte i din egen undervisning.

SMK Connect tager altid udgangspunkt i det nære: i elevernes egne liv, i lokalområdet og i den verden, de kender. Derfor kobler materialet lokale by- og naturområder med kunstværker fra SMK – og skaber rum for refleksion og genkendelse. Vi prioriterer praksis og refleksion frem for lange oplæg. Det betyder, at du som deltager både får mulighed for at afprøve materialet og tale med andre undervisere om, hvordan det virker – og hvorfor det virker.

Du får inspiration og nye tilgange til kunst i undervisningen, der er lige til at bruge – og mulighed for at reflektere sammen med andre undervisere undervejs.

Fagligt indhold

•    Indblik og viden om dialogbaseret undervisning og æstetiske læreprocesser
•    Kobling mellem kunsten, elever og lokal miljø 
•    Indblik i museumsundervisning i praksis

Udbytte
•    Erfaring med dialogbaseret undervisning og æstetiske læreprocesser
•    Viden om hvordan kunsten kan bidrage og anvendes på tværs af det faglige spektrum
•    Inspiration og konkret undervisningsmateriale klar til brug i din undervisning 

Samarbejde med anden arrangør:
Statens Museum for Kunst

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for dig der gerne vil bruge kunst i din undervisning på undersøgende måder på tværs af fag.

Undervisere

Nana Bernhardt, undervisnings- og udviklingsansvarlig, Statens Museum for Kunst
Cholada Chokaeo, undervisnings- og udviklingsansvarlig, Statens Museum for Kunst
Ida Hindsgavl Brink, undervisnings- og udviklingsansvarlig, Statens Museum for Kunst

Nanna Bernhardt Nana Bernhardt er mag.art. i kunsthistorie og fransk. Hun er undervisnings-og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer/SMK. Hun har udgivet artikler og lydspor om museumsundervisning og betydningen af en æstetisk, sanselig og kropslig tilgang til undervisning og er medforfatter af bogen Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. 

Cholada Chokaeo er uddannet lærer i Billedkunst og Håndværk & Design. Cholada arbejder som undervisningsudvikler på Statens Museum for Kunst, primært på SMK Connect, hvor hun har fokus på brobygning og partnerskab og gøre kulturarven synlig, tilgængelig og vedkommende for undervisere og elever på landets uddannelsesinstitutioner.

Ida Hindsgavl Brink er BA i dansk og cand.mag. i visuel kultur. Hun arbejder som undervisningsudvikler på Statens Museum for Kunst, særligt med projektet SMK Connect. Her udvikler hun undervisningsmaterialer med udgangspunkt i museets digitaliserede værker, med fokus på dialog og æstetiske læreprocesser, til brug for undervisere og lærere i hele landet.

Praktisk information

Tilmeld dig

Kontakt

Camilla Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72690822