Social Læring
Vi sender information ud om kurset efter tilmeldingsfristen. Følg med inde på Nemstudie.dk.
På CFU's kursusoversigt kan du noterer dato, klokkeslæt og adresse.
Fagligt indhold
Social Læring handler om at give alle elever adgang til sociale fællesskaber i og udenfor skolen. Når I underviser eleverne i Social Læring hjælper I dem med at afkode, hvad der er vigtig viden i forskellige sociale sammenhænge, samtidig med at eleverne bliver klogere på deres egne præferencer, styrker og udfordringer.
Som professionel i skolen får du gennem kurset viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter og undervisning i Social Læring, hvor forløbet vil tage afsæt i tre dele; Et teoretiske fundament, socialkognitive forskelligheder samt et didaktisk design.
I del 1: I det teoretiske fundament præsenteres du for det børnesyn og den teoretiske forståelse, der danner baggrund for, hvorfor det er meningsfuldt at arbejde med Social Læring.
I del 2: Om de socialkognitive forskelligheder beskrives de særlige opmærksomheder, der gør sig gældende, når du skal tilrettelægge undervisning og aktiviteter for særligt børn med specialpædagogiske behov.
I del 3: Handler om socialkognitive forskelligheder, dvs. hvordan menneskers sociale kognition fungerer – uanset om man har en diagnose eller ej. Variationen i social kognition har stor betydning for måden hvorpå, forskellige mennesker lærer og oplever verden. Her vil der blive taget afsæt i autisme og ADHD som eksempler på diversitet, men det er vigtigt at understrege, at der ses denne forskellighed på tværs af hele børnegruppen i en klasse.
På kurset vil der desuden være fokus på, hvordan der organisatorisk understøttes arbejdet med Social Læring.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet ledere, ressourcepersoner, lærere og pædagoger i folkeskoler, friskoler, privatskoler efterskoler mv.
Underviser
Underviseren på kurset Cathrine Nielsen, adjunkt
Cathrine Nielsen er adjunkt ved UCN act2learn pædagogik og læring og er kandidat i Pædagogisk Psykologi. Hun arbejder med kompetenceudvikling af pædagogisk personale i folkeskolen specielt inden for emnerne inklusion, fællesskabende pædagogik og professionel relationskompetence.