Gå til hoved indhold
Kursus
Kurser og temadage

Hvad får du ud af SSF for ressourcepersoner?

Vi sætter fokus på, hvordan du som ressourceperson, eller I som team, kan sparre med hinanden omkring undervisning i SSF. Vi forventer ikke, at du har mange års erfaring med SSF: vi starter kurset med en grundig indføring i mål, indhold og didaktiske opmærksomheder i emnet. Til gengæld regner vi med, at du har ambitioner med din SSF-undervisning og vil arbejde med en selvvalgt, mindre afprøvning mellem de tre undervisningsgange. 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet lærere, pædagoger, sundhedsplejerske 

Fagligt indhold

Formålet er at blive fagligt og didaktiske klædt på til at kunne undervise eleverne i SSF samt at virke som ressourceperson for kolleger gennem; 

  • Indsigt i faghæftets mål og indhold  
  • Viden om materialer til undervisningsbrug 
  • Viden om didaktiske opmærksomheder  
  • Indsigt i tre udvalgte temaer i SSF: Krop og pubertet, Normer og idealer  samt Køn og seksualitet. Erfaringer med eksemplariske øvelser/aktiviteter til brug i SSF 
  • Blive klædt på til at vejlede kolleger, ledelse, forældre og elever om tematikker relateret til SSF 

Vi retter os mod alle fag og alle klassetrin i skolen. 

Tilrettelæggelse 
På kurset arbejder vi i dybden med tre udvalgte temaer og ser på indhold, materialer og konkret tilrettelæggelse ud fra de særlige didaktiske opmærksomheder, der er nødvendige i dette emne fx at alle elever ikke har samme erfaringer og nysgerrigheder – og slet ikke på samme tid. Formen vil veksle mellem oplæg, erfaringsudveksling, øvelser og didaktisk dialog.  

Vi vil gå i dybden med, hvordan man kan virke som sparringspartner for sine kolleger udi SSF ligesom samarbejdet med forældrene tages op.  

Der tages udgangspunkt i bogen ”Seksualitet, skole og samfund” red. af Roien m.fl. 

Tid og sted 
Kurset er placeret på CFU i Aalborg og vil således være for flere skoler samlet.
Vi mødes 3 gange á henholdsvis seks, seks og tre timer og mellem kursusdagene arbejder I med konkrete opgaver. Der ydes vejledning over zoom til deltagerne.  

  • Første kursusgang 30. september 2024 kl. 09.00 - 15.00
  • Anden kursusgang 28. oktober 2024 kl. 09.00 - 15.00
  • Tredje kursusgang 18. november 2024 kl. 12.00 - 15.00

Undervisere

Henriette Hjelm Hansen // Pædagogisk konsulent,  UCN CFU
Tine Brock // Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Praktisk information

Tilmeld dig

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Kontakt

Sanne Aagaard Ochwat

Kursussekretær

Telefon:
72690830