Teknologiforståelse på dansk: fremtidsforestillinger, spekulativt design og filosofisk dialog
Kursusinformation
Vi sender information ud om kurset efter tilmeldingsfristen. Følg med inde på Nemstudie.dk.
På CFU's kursusoversigt kan du notere dato, klokkeslæt og adresse.
Hvad får du ud af kurset?
Du bliver klædt på til at give mening og form til teknologiforståelse gennem danskfagets tekst- og udtryksbårne humanistiske, kritiske og kunstneriske ståsteder.
Du får redskaber til at arbejde med fremtidsforestillinger, spekulativt design og filosofisk dialog gennem didaktikkens skærpede billeder af hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Vi henter orienteringer fra scenariedidaktik, spekulative designtilgange og filosofiens værktøjskasse, der hvor den møder og giver danskfaget rødder.
Fagligt indhold
På kurset beskæftiger du dig med:
- Science fiction og tankeeksperimenter, der giver kød og blod til teknologierne, de store spørgsmål og menneskers drømme og frygt for nutiden og fremtiden. Vi bruger scenariedidaktiske greb til at stilladsere forestillingsevnen og gøre eleverne til meddeltagere og meddigtere i de alternative verdener med tilbagevirkende kraft på nutiden.
- Filosofisk dialog som indgang til at udforske, begribe og danne sine holdninger til teknologiernes potentialer og faldgruber.
- Spekulative designprocesser, hvor vi skaber analoge provo-typer og digitale kopier af fremtidens teknologier, som vi kan undres, tænke, kritisere og drømme med.
Vi tager os god tid til at afprøve 3 eksemplariske aktiviteter. De suppleres med 20 aktiviteter og 20 anbefalinger, så du kan skabe dit eget patchworkforløb eller supplere og skærpe dine nuværende danskforløb med teknologiforståelse.
Hvem henvender kurset sig til?
Dansklærere 5. - 9. klasse.
Underviser
Martin Kongshave, cand.mag. i filosofi og uddannet folkeskolelærer og stifter af Tankespirerne.