Tysklærernes Dag 2026
Kursusinformation
Vi sender information ud om kurset efter tilmeldingsfristen. Følg med inde på Nemstudie.dk.
På CFU's kursusoversigt kan du notere dato, klokkeslæt og adresse.
Velkommen
Dagen tager afsæt i de nye fagplaner for tysk, hvor engagement, varierede arbejdsformer og aktiv deltagelse står helt centralt. Vi starter med et grundigt indblik i fagplanernes kerneområder, så alle deltagere får et solidt fælles udgangspunkt. Herefter dykker vi ned i en række inspirerende oplæg, der på hver deres måde udfolder, hvordan de nye fagplaners fokus kan omsættes til praksis i tyskundervisningen.
Dagen byder på faglig fordybelse, konkrete idéer og masser af inspiration til at skabe motiverende og elevaktiverende tyskforløb.
Glæd dig til en dag fuld af faglig udvikling, erfaringsudveksling og ny energi til tyskundervisningen!
Program
08.30 - 08.50
Kaffe og brød
08.50 - 09.00
Velkomst og introduktion v/ tyskkonsulent Rikke Mou Skogberg
09.00 - 10.00
Fagfornyelsen - sprogfag i forandring v/ Kim Østerskov Andersen
Er du klar til at blive klædt på til den nye fagplan i tysk og få indsigt i, hvad den betyder for din rolle som tysklærer? ”Sprogfag i forandring” er fortællingen om, hvad fagfornyelsen har at byde på fra skoleåret 2026-2027. En forandring, som skal give eleverne sprogmod, dvs. mod på at lære sprog og større deltagelsesmuligheder i undervisningen. At gøre elever nysgerrige på, hvad dét at lære sprog kan, vil være det bærende i fagfornyelsen. Vi snakker om de enkelte retningslinjer, didaktikken og pædagogikken bag fagplanerne, og ikke mindst hvad der kan være med til, at eleverne oplever deltagelsesmuligheder og wow-effekt.
Om oplægsholderen
Kim Østerskov Andersen er tysklærer og pædagogisk konsulent i tysk hos CFU Absalon. Han er derudover lærerbogsforfatter og har studeret musik i Tyskland og Danmark med rytmisk klaver og klassisk musik i orgelspil. Kim sidder i fagudvalget for fagfornyelsen i tysk hos STUK og har dermed været med til at skrive den nye fagplan.
10.00 - 12.00
Deutschland im Ohr v/ Kim Østerskov Andersen
Hvordan giver vi eleverne mod på at bruge tysk til at lytte, gentage, lege med sproget og turde sige noget højt? På denne workshop arbejder vi med tysk musik som afsæt for sproglig nysgerrighed. Du får eksempler på, hvordan musik kan styrke udtale, hukommelse og ordforråd. Musik kan være en indgang til sprog, fordi den skaber genkendelighed, gentagelser og engagement.
Du får et indblik i og arbejder med 1. Hvordan musik kan bruges til at skabe et stabilt fundament i arbejdet med elevernes ordforråd og udtale. 2. Hvordan musik kan skabe sproglige mønstre, som kan bruges i mundtlig og skriftlig sammenhæng. 3. Hvordan musikken kan bruges som meningsfulde lytteøvelser. På workshoppen afprøver vi konkrete aktiviteter og kreative øvelser gennem før-, under- og efterlytteaktiviteter. Fokus er på at skabe trygge læringsrum, hvor eleverne opbygger mod til at bruge sproget, også når det endnu ikke er fejlfrit. Du vil blive præsenteret for tyske bands og genrer, og du får materiale med hjem til brug i undervisningen dagen efter.
12.00 - 12.45
Frokost
12.45 - 14.15
Når kroppen lærer sproget – tysk gennem dans v/ Rikke Taber Graverholt
Få sved på panden og grin på læben, mens du lærer seks dansekoreografier til tyske sange, der kan få både mellemtrin og udskoling med på beatet!
I denne workshop kombineres bevægelse, fællesskab og sprogindlæring – for kroppen husker bedre end tavlen. Gennem seks forskellige narrativer træder vi ind på diskoteket, i bokseringen, på telttur og endda ud på et gerningssted.
Dansene har forskellige fokusområder som:
- socialisering og energi
- ordstilling på tysk
- ordforråd og køn
- Denglisch (anglicismer i tysk)
Tag flade sko og en ekstra T-shirt med – workshoppen kan give sved på panden.
Om oplægsholderen
Rikke Taber Graverholt er lektor i dansk og tysk på Aalborg Katedralskole. Hun er lærerbogsforfatter til Dein
14.15 - 14.45
Pause med kage og frugt Udstilling: nyt fra CFU og forlagene
14.45 - 16.15
Hvad sker der, når eleverne glemmer, at de lærer? v/ Lene Dahlquist Hansen
I denne workshop undersøger vi, hvordan motivation, lyst og fantasi kan blive drivkraften i tyskundervisningen. Gennem legende og eksperimenterende tilgange afprøver vi greb, der åbner for engagement, deltagelse og læringsglemsel – og giver eleverne mod på at bruge sproget.
I workshoppen afprøver deltagerne konkrete undervisningsgreb. Vi undersøger, hvordan ændringer i rammer, roller, materialer og stemning kan skabe variation og åbne for flere deltagelsesmuligheder i tyskfaget.
Workshoppen er praksisnær og aktiv. Du deltager selv i aktiviteterne og får inspiration og konkrete idéer, som kan omsættes direkte til undervisning på mellemtrin og i udskoling.
Om oplægsholderen
Lene Dahlquist Hansen er lærer med mange års erfaring i folkeskolen. Hun er desuden pædagogisk konsulent i engelsk og har specialiseret sig i legende tilgange, herunder i projekterne Playful Learning og Playful Belonging.
16.15 - 16.30
Afrunding og tak for i dag.
Hvem henvender kurset sig til?
Alle tysklærere.
Undervisere
Kim Østerskov Andersen, tysklærer og pædagogisk konsulent i tysk hos CFU Absalon.
Rikke Taber Graverholt, lektor i dansk og tysk på Aalborg Katedralskole.
Lene Dahlquist Hansen, pædagogisk konsulent i engelsk hos CFU UCN.