Gå til hoved indhold

Akademiuddannelse

Akademi­­uddannelsen i el-installation

Med en akademiuddannelse i El-installation bliver du klædt på til at projektere, installere og varetage driften af systemer inden for stærkstrøms- og styringsteknik.

På uddannelsen beskæftiger du dig med, hvordan man leder installationstekniske projekter, og hvordan man håndterer et autorisationsmæssigt ansvar.

En faglig overbygning på dit svendebrev

Uddannelsen har et omfang på 60 ECTS og består af 4 obligatoriske moduler, 2-3 valgfrie moduler og et afgangsprojekt. Uddannelsen kan give dig en el-autorisation og kvalificerer dig til at tilrettelægge og styre el-tekniske installationer.

 Som færdiguddannet kan du:

  • foretage tekniske beregninger
  • udarbejde forskellige former for dokumentation
  • planlægge, projektere og gennemføre projekter vedrørende El-tekniske installationer og bygningsinstallationer
  • lede installationstekniske projekter
  • projektere, tilrettelægge og styre af udførelsen af El-tekniske installationer og bygningsinstallationer
  • håndtere et autorisationsmæssigt ansvar
Hør mere om uddannelsens opbygning i videoen ovenfor.
Hør hvad Kent Nørskov og hans arbejdsgiver har fået ud af at sende Kent afsted på uddannelsen.

Autorisation

I løbet af uddannelsen har du mulighed for at tage en fuld el-autorisation eller delautorisation i el-installationer til brug i boliger.

I nedenstående kan du se, hvilke moduler du skal bestå for at få hhv. en del-autorisation og en fuld-autorisation. Efter at du har bestået modulerne skal du bestå en del- eller fuld- autorisationsprøve. Du kan derefter søge Sikkerhedsstyrelsen om autorisation.

Tager du en fuld autorisation i el-installation, svarer det til en hel akademiuddannelse i el-installation.

Tilmelding til fuld el-autorisation

Mere information om uddannelsen

Få vejledning og mere at vide

Camilla Baun Winther

Kursussekretær

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.