Gratis informationsmøde
Hvordan kan velfærdsteknologi støtte det socialpædagogiske arbejde med borgerne?
Målgruppe
Dig, der arbejder med voksne med udviklingshandicap eller i socialpsykiatrien, og som er nysgerrig på:
- Hvordan velfærdsteknologi kan støtte borgernes hverdag
- Hvordan du kan bruge velfærdsteknologi i dit pædagogiske arbejde
- Hvilke erfaringer medarbejdere i danske botilbud, aktivitetstilbud og socialpsykiatrien har med velfærdsteknologi - og det de rent faktisk oplever virker i praksis
Du tager hjem fra temamødet med:
- Konkrete eksempler fra praksis som anvender teknologi, både medarbejder- og bruger erfaringer
- Mulighed for selv at afprøve teknologier i trygge rammer – det kræver ingen forudsætninger
- Inspiration til, hvordan teknologi kan understøtte det, du allerede gør
- Viden om, hvor du kan finde hjælp og idéer til velfærdsteknologi fremover
Målet er, at du går hjem med idéer til, hvilke teknologier der findes og kan anvendes i din hverdag.
Hvad kan du forvente?
Dialogisk oplæg, teknologi-afprøvninger og gruppedrøftelser indeholdende:
- Hvad er velfærdsteknologi, og hvordan inddrages den i praksis, der ligner din egen?
- Eksempler fra praksis som inddrager velfærdsteknologi i det faglige arbejde: muligheder og udfordringer – hvad kræver det egentlig at tage ny teknologi i brug?
- Hands-on-afprøvninger af velfærdsteknologi.
Dit udbytte
- Viden om og indblik i hvilke velfærdsteknologier som anvendes inden for det specialpædagogiske område og socialpsykiatrien.
- Få afprøvet konkrete teknologier og viden om, hvor man kan søge mere viden og inspiration om velfærdsteknologi.
Dagens program
- Kl. 08.30 - 08.45 Velkomst og kaffe
- Kl. 08.45 - 09.45 Oplæg og gruppedrøftelser om erfaringer med velfærdsteknologi.
- Kl. 09.45 - 10.45 Teknologiafprøvninger (VR-briller og sansestimuleringsteknologier)
- Kl. 10.45 - 11.00 Informationer om, hvor du som fagperson finder ny viden og inspiration til konkrete velfærdsteknologier.
Undervisere
Anna Marie Lassen, Ph.d. & lektor, UCN
Tina Klinkby, lektor UCN