Inspirationsmøde om akademiuddannelser
De fire fag, der fortælles om på inspirationsmødet er:
- Ledelse i praksis og personprofiler
- Lean, produktionsoptimering og AI
- Digital markedsføring og Chat GPT
- Bæredygtighed og grøn omstilling.
Praktisk information
Deltag fysisk eller online
Du kan deltage fysisk eller online i Microsoft Teams. Efter tilmeldingen modtager du link til informationsmødet på mail.
Tilmeldingsfrist: Den 9. januar 2024.
Hvad er en akademiuddannelse?
En akademiuddannelse er en kort videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med at du arbejder. Uddannelsen foregår på deltid og er ofte fleksibelt indrettet med moduler, dag og aftenhold, fjernundervisning osv.
Niveauet er på linje med en erhvervsakademiuddannelse.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du som minimum have en grunduddannelse på gymnasial eller erhvervsfagligt niveau, fx som elektriker, salgsassistent, eller kontoruddannet. Læs om mere om optagelse og adgangskrav. Opfylder du ikke adgangskravene, kan en vurdering af dine reelle kompetencer måske åbne for din optagelse på en uddannelse.
Med tilskud kan din uddannelse blive gratis
Er du faglært eller ufaglært, kan du søge tilskud til din akademiuddannelse hos Omstillingsfonden. Det betyder, at din uddannelse kan blive gratis, hvis et fag koster kr. 10.000 eller derunder.
Inspirationsmødet er relevant for dig der overvejer (eller tager moduler) på følgende akademiuddannelser
- Akademiuddannelsen i automation og drift
- Akademiuddannelsen i el-installation
- Akademiuddannelsen i energiteknologi
- Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning
- Akademiuddannelsen i HR
- Akademiuddannelsen i informationsteknologi
- Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion
- Akademiuddannelsen i international transport og logistik
- Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling
- Akademiuddannelsen i ledelse
- Akademiuddannelsen i retail
- Akademiuddannelsen i salg og markedsføring
- Akademiuddannelsen i VVS-installation
- Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring
Har du brug for mere information?
Er du i tvivl om, hvorvidt mødet er interessant for dig, så er du velkommen til at kontakte vores studievejleder på uddannelserne.
Vi glæder os til at se dig!