Gå til hoved indhold

Vejen til udvikling sætter i år spot på ledelse i en reformtid

Den offentlige sektor i Danmark er reform-ramt. Reformer kalder på omfattende ændringer i vores måde at tænke og handle på. De kræver forandringer i den måde vores organisationer fungerer på. Derfor er det påtrængende og nødvendigt, at vi sammen gentænker både ledelsesformer og -rolle, hvis den offentlige sektor skal lykkes med reformernes mange intentioner.

Der er mange ideer til, hvordan vi kan gribe denne opgave an i Nordjylland - og flere har allerede gjort sig de første erfaringer gennem nytænkende initiativer.

Du kan høre indspark om, hvordan der inden for forskellige sektorer arbejdes med at omsætte reformerne til praksis. Kom og tag del i drøftelsen af denne vigtige tematik!

Lad dig inspirere af talks fra markante nordjyske stemmer i ledelseslandskabet og deltag i dialoger med andre, der er optaget af, hvordan vi sammen kan lykkes i Nordjylland:

  • Charlotte Fuglesang, Sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Nordjylland
  • Rikke Albrektsen, Direktør for Sundhed, omsorg og handicap, Frederikshavn Kommune
  • Mads Rune Jørgensen, Direktør for Børn og Kultur, Brønderslev Kommune
  • Helene Kiær, Uddannelsesdirektør, Techcollege

Eftermiddagen byder også på fire forskellige workshops, der omhandler de væsentlige ledelsesmæssige tematikker i en reformtid. De faciliteres af konsulenter fra UCN act2learn Ledelse og Organisation og vil indeholde formidling af nyeste viden inden for området - ligesom der vil være dialog mellem deltagerne.

Workshops

Ved tilmeldingen skal du vælge én af de 4 workshops. Der er et vist antal pladser på hver workshop og tilmeldingen er først-til-mølle-princippet.

Workshop 1

Nye reformer giver anledning til medledelse

v/Elsebeth Wiwe, ledelses- og organisationskonsulent i UCN act2learn Ledelse og Organisation.

Mange taler om medledelse som det nye perspektiv på ledelse.

I denne workshop er vi nysgerrige på, hvordan medledelse kan bidrage til udvikling af kerneopgaven i lyset af de nye reformer.

Workshop 2

Faglig ledelse i et brændpunkt

v/Stine Bylin Bundgaard, Lars Buur Nørlev & Anette Kjær Ramm, ledelses- og organisationskonsulenter i UCN act2learn Ledelse og Organisation.

Hvordan kan den frisættelse, som reformerne åbner for, bidrage til at skabe organisering med fokus på høj faglighed og trivsel? Hvilke professionelle muligheds- og handlerum opstår der med frisættelse af organisationer og institutioner? Hvilken ledelsesopgave og opmærksomhed kalder dette på?

Vi vil på denne workshop diskutere, hvad der skal til for at skabe ejerskab og faglig mening, samt hvordan faglig ledelse kan bidrage til at inspirere til lærende organisationer, der skaber værdi for borgeren.

Workshop 3

Hvordan undgår mellemlederen at drukne i strategibullshit og i stedet omsætte strategi til virkelighed?

v/Robert Skovsholt, Trine Lolk Haslam & Rene Holm Andersen, ledelses- og organisationskonsulenter i UCN act2learn Ledelse og Organisation.

Reformer vælter ind - men hvad betyder det egentlig for dig som mellemleder?

I denne workshop går vi fra strategibullshit til handling: Vi zoomer ind på dine udfordringer, skærper blikket for din rolle og giver dig ideer til at navigere strategisk midt i forandringerne.

Du går hjem med nye indsigter, klar retning og lyst til at tage ledelsesrummet endnu mere på dig.

Workshop 4

Fra ord til handling

v/Jesper Lilhauge Læborg, evaluerings- og proceskonsulent i UCN act2learn Ledelse og Organisation.

Kraftige reform- og frisættelsesvinde blæser i det offentlige landskab, og implementeringsledelse er afgørende for, hvordan du som leder lykkes med at omsætte store ord til konkret handling tæt på medarbejderne.

I denne workshop deltager du i en dialog om, hvordan du bliver klædt på til at skabe rum for reformarbejdet - som den kompetente leder, der evner at lede agilt MED sine medarbejdere til gavn for borgerne.

Vi glæder os til en vigtig dialog om, hvorfor reformarbejde og implementeringsledelse går hånd i hånd og hvordan du kan styrke dine kompetencer til at lykkes med opgaven.

Sagt om sidste års arrangement

"Det er første gang, jeg har deltaget i ”Vejen til udvikling - og det særlige gode ved dagen var de to meget forskellige og spændende oplæg. Det var interessante emner, der blev berørt og som gav anledning til refleksioner ift. hvad vi kan skabe sammen. En god oplevelse, hvor der også var plads til netværk og nye relationer."

Anette Skov Johansen

Funktionsleder, Virksomhedsvejledning 1, Skattestyrelsen

"For mig er det særlig godt, med faglige oplæg og muligheden for at drøfte disse med andre. Især drøftelse med medarbejdere fra andre virksomheder, det giver megen inspiration. Muligheden for at netværke i løbet af eftermiddagen er endnu en gevinst ved at deltage. Det jeg tog med fra dagen, var de professionelle samtaler kræver fokus, øvelse og eftertanke."

Dorthe Koch

Leder af elevsupport og uddannelsesadministrationen, SOSU Nord

"Jeg synes, det var spændende med de oplæg, der var fra forskellige forskere. Det at hverdagens udfordringer bliver belyst af noget nytænkning, synes jeg er spændende - og det gør, at jeg bliver positivt ”forstyrret” af nogle nye input ud fra. Det får mig til at tænke over, om der er nye vide, jeg skal søge og hvor jeg skal søge det."

Jens Peter Ladefoged Andersen

Uddannelseschef, SOSU Nord

"Jeg fik det størst udbytte af at networke med andre, så det er rigtig fint, at der er afsat tid til det."

Karina Lykke Sommer-Gleerup

Chefkonsulent, Ledelsessekretariatet, Job og Velfærd, Aalborg Kommune

"Der var en god kombination af både at præsentere et teoretisk ståsted med det teoretiske oplæg samtidigt med at UCN act2learn organisationskonsulenterne kom med nogle relevante eksempler på praksismetoder. Når hverdagen fyldes med praksis, er det rart med et frirum, hvor der fyldes teoretisk på.

Fælles for dagen er, at der faktisk gerne må dvæles mere ved enkeltdelene – teoretisk oplæg, praksis oplæg og workshops - da vi på sådan en dag mest får ridset lidt i overfladen. Men det er jo selvfølgelig en del af konceptet med en inspirationsdag.

Inspiration til det videre arbejde med særligt strategi implementering. Tid til også at hilse på kendte ansigter, som arbejder med beslægtede områder."

Maiken Holm Nors

Specialkonsulent, Virksomhedsvejledning Styring og Kvalitet, Skattestyrelsen

Har du brug for mere information?

Har du spørgsmål vedrørende arrangementet eller UCN act2learn, så er du velkommen til at kontakte kursuskoordinator, Pia Ovesen på tlf. 72 69 16 52 eller mail pio@ucn.dk.

Vi glæder os til at se dig!