Gå til hoved indhold
Diplomretning
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Professionshøjskolen UCN udbyder i et tæt samarbejde med Det Nationale Sorgcenter to valgmoduler i den sundhedsfaglige diplomuddannelse med fokus på sorgrådgivning.

Du bliver i stand til støtte sorgramte på bedste vis med en bred viden om sorgreaktioner, samtaleteknikker mv. I løbet af uddannelsen kommer du til at arbejde med, hvordan du kan implementere din viden i dit daglige arbejde gennem eksempelvis sorgplaner, sorgsamtaler og informationsmøder. Du lærer også, hvordan du passer på dig selv i arbejdet med døende og mennesker i dyb sorg.

Hvad får du ud af uddannelsen?

Gennem disse moduler opnås kompetencer til at:

  • Rådgive og støtte mennesker i sorg
  • Identificere mennesker, som er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner
  • Henvise mennesker, der har udviklet en kompliceret sorgreaktion til rette tilbud
  • Bidrage til hvordan den efterladtes netværk aktiveres og støttes
  • Sikre og understøtte at viden og kompetencer om sorg spredes til andre fagprofessionelle på dit felt

Fagligt indhold

  • Sorgteorier gennem tiden
  • Udviklingspsykologi i relation til børn, unge, voksne og ældre i sorg
  • Komplicerede sorgreaktioner – forebyggelse og identifikation
  • Minder og ritualer
  • Familie- og netværksperspektiver omkring sorg
  • Samtaleteknikker
  • Tværprofessionelle arbejde med sorg
  • Kommunikation og formidling af ny viden til kollegaer

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Forløbet er målrettet sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, lærere, forebyggelseskonsulenter, pædagoger, præster og andre sundheds- og velfærdsprofessionelle, som i sit arbejde møder mennesker i sorg og derfor ønsker større viden om sorgreaktioner og støtte til børn, voksne og ældre i sorg.

Praksisnær uddannelse

Tilrettelæggelsen af forløbet og de anvendte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter forløbets læringsmål. Der benyttes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af deltagernes erfaring og kompetencer. Læringen dokumenteres løbende i en logbog, som fungerer som selvstændig dokumentation af den faglige og personlige udvikling.

Forbedring af kvalitet og i dette tilfælde sorgstøttepraksis forudsætter ændring af processer. På uddannelsen anvendes forbedringsmodellen og PDSA forbedringscirkler, idet forbedringsmodellen har vist sig at være en effektiv og enkel metode til forbedring af sorgstøttepraksis i forskellige sammenhænge.

Hvad siger andre om forløbet?

Hør intensivsygeplejerske Lisbeth Weidinger fortælle om sine erfaringer med uddannelsen.

Mere om uddannelsesretningen

Moduler på retningen

Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis
Diplommodul

Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Aalborg
28. februar 2024
+1
Sorgrådgivning - udvikling, formidling og forankring af viden
Diplommodul

Sorgrådgivning - udvikling, formidling og forankring af viden

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Aalborg
19. september 2024
+1

Få vejledning og mere at vide

Charlotte Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72691676