Kom gratis på kursus – med støtte fra Novo Nordisk Fonden
Så har du en unik mulighed lige nu.
Frem til 23. oktober 2025 kan du søge fuldt tilskud fra Novo Nordisk Fonden til udvalgte kurser i skoleåret 2026/27.
Tilskuddet dækker stort set alt - også vikar
Tilskuddet fra Novo Nordisk Fonden dækker:
-
Kursusgebyret
- Kursusdage: Lønomkostninger eller vikardækning for op til 5 kursusdage
- Udviklingsdage: Lønomkostninger eller vikardækning for op til 3 udviklingsdage, som kan bruges til at udvikle egen undervisning eller dele viden og samarbejde med kolleger på skolen.
Det betyder, at kurset er helt gratis for både dig og din skole.
Hvem kan søge?
Lærere på offentlige og private grundskoler. Tilbuddet er relevant for dig, der underviser i:
- Matematik
- Geografi
- Biologi
- Fysik/kemi
- Natur/teknik
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025
Send din ansøgning til Novo Nordisk Fonden inden fristen.
Kurser med mulighed for tilskud
Matematisk opmærksomhed i 0. – 2. klasse
Feltarbejde i biologi
Ny naturvidenskabelig viden i fysik/kemi-undervisningen
Udeskole i matematikundervisningen (1.-10.- klasse)
Få eleverne til at tænke i matematik: Det tænkende klasserum
Det tænkende klasserum i Natur/teknologi
Hvordan integreres teknologiforståelse i synergi med natur/teknologi
Integreret STEM-undervisning
Sådan søger du tilskud
-
Find dit kursus
Start med at vælge det kursus, du gerne vil deltage i. -
Få godkendelse fra din leder
Tal med din leder og få grønt lys til at tage afsted. Du skal bekræfte i ansøgningen, at du har fået accept. -
Udfyld ansøgningen online - ansøgningsfrist 23. oktober 2025
Ansøgningen foregår digitalt via Novo Nordisk Fondens hjemmeside. Du finder direkte link til ansøgningsskemaet i kursus-beskrivelsen. -
Svar i december
Du får besked i december 2025, om du har fået tilskuddet. Hvis du får tilskud, tilmelder du dig derefter kurset hos UCN.
Derfor giver Novo Nordisk Fonden tilskud til kurserne
Novo Nordisk Fonden støtter kurser for lærere, fordi fonden har et klart mål: at styrke Danmarks videnskabelige kapital og sikre et robust life science-økosystem i fremtiden. Det handler om at give børn og unge bedre muligheder for at forstå og engagere sig i naturvidenskab og teknologi – og her spiller du som lærer en helt central rolle.