Teamkoordinatoruddannelsen
Formålet med uddannelsesforløbet er bl.a. at give teamkoordinatorerne en større tryghed i deres rolle, og sikre at de er bekendte med såvel de krav, der stilles som det råderum, de har.
Uddannelsen skal bidrage til, at teamkoordinatorerne bliver bedre til at tage førerstokken i forhold til deres team, men også i forhold til at stille krav til samt bede om hjælp hos såvel teamledere som deres nærmeste chef.
Derudover skal uddannelsen give teamkoordinatorerne redskaber til at kommunikere og håndtere konflikter både nedad, opad og udad, ligesom de skal klædes bedre på til at skabe struktur og sikre overblik over hele arbejdsprocessen i deres team.
Hvad får du ud af modulet?
Efter endt uddannelsesforløb vil deltagerne få:
- Mere klarhed over deres rolle og forventningerne til dem
- Redskaber til at stå mere sikkert i rollen som faglig koordinator og faglig leder
- Træning i at få mere gennemslagskraft og til at fremsætte forventninger og krav på en god måde
- Værktøjer til at kommunikere på en god måde og håndtere konflikter i teamet
- Redskaber til at skabe overblik og struktur i teamets arbejde
- Viden om, hvordan de kan håndtere krydspres og blive bedre til at trække på såvel teamle-der, nærmeste chef som de andre teamkoordinatorer
Hvem henvender modulet sig til?
Uddannelsesforløbet er målrettet medarbejdere, der har en rolle som faglig koordinator eller teamleder uden at have det formelle personaleansvar.
Fagligt indhold
Teamkoordinatoruddannelsen er bygget op som et fagspecifikt kursus, der indholdsmæssigt baserer sig på fagligt indhold fra bl.a. akademimodulet ”Coaching og konflikthåndtering”.
Undervejs i forløbet kommer deltagerne til at arbejde med:
- Rammer og krav i rollen som teamkoordinator (udgangspunkt i rollebeskrivelser)
- Distribueret ledelse
- Kommunikation og feedback
- Gennemslagskraft og indflydelse
- Konflikthåndtering
- Coaching
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.